I Børnehuset Skt. Jørgen på Frederiksberg får både børn og pædagoger store fordele af at have et tæt samarbejde med sin engagerede økonoma, der giver børn og voksne madglæde. Og det er lige præcis, når det samarbejde fungerer, at jobbet i en institution er verdens bedste, viser en ny undersøgelse fra Kost og Ernæringsforbundet.

Opdateret d. 9. april 2021

Af: Af Julie Ring-Hansen Holt, journalist / Foto: Colourbox,

Vi har verdens bedste job. Sådan lyder det fra halvdelen af 260 medlemmer, der har svaret på en undersøgelse fra Kost og Ernæringsforbundet om køkkenpersonalets trivsel i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.

Forbundet har i alt spurgt 746 af medlemmerne om arbejdsforhold og trivsel på institutionerne, hvor det er meget forskelligt, hvordan de ernæringsfaglige bliver inddraget. Men når forholdene er rigtige, kan køkkenpersonalet bidrage med faglighed og viden om ernæring og være med til at planlægge aktiviteter, der involverer mad.

Præcis den erfaring har Mette Christensen gjort sig. Hun er leder af Børnehuset Skt. Jørgen på Frederiksberg, og for tre år siden valgte hun at prioritere den faglighed, som køkkenet på den integrerede institution havde. Hun ansatte en økonoma, der brænder for at koble sin viden om ernæring med pædagogik, og siden er der blandt andet blevet indkøbt 40 små kageruller, udstyr til bålstedet og gode arbejdsborde til børn og voksne udendørs.

Børnene har fingrene i dejen

I dag er alle 136 børn tilmeldt madordningen i institutionen, og de ældre børn bliver inviteret ind i køkkenet en gang om måneden for at tale om, hvad de kunne tænke sig at spise.

”Det betyder, at børnene bliver hørt, og at økonomaen kan tale med dem om, hvad man kan komme på pizzaen, og hvordan dejen skal laves, for at man bliver mæt,” forklarer Mette Christensen, som slet ikke er i tvivl om de mange fordele, der er, ved at inddrage køkkenpersonalet.

”Vi har nogle børn, der elsker at være med til at lave mad, og pædagoger, der er nysgerrige på at give børnene madmod. Jeg oplever også, at pædagogerne opdager, hvor meget man får ud af det – for eksempel motorisk og forståelsesmæssigt – og at de får en aktivitet ’foræret’.”

Kulturen er ændret

Fra økonomaen blev ansat for tre år siden, har det taget halvandet til to år at få ændret kulturen på Børnehuset Skt. Jørgen, erkender Mette Christensen.

Men med ledelsesmæssig vilje og en vedholdende økonoma kan institutionen nu ’skumme fløden’ efter at have indført et ugentligt møde med en repræsentant fra hver stue og fra køkkenet, hvor det bliver drøftet, hvad børnene er optagede af – også på madfronten. Desuden bliver der holdt fire køkkenmøder om året, hvor økonomaens faglighed kommer i spil, når emner som overspisning for eksempel bliver drøftet.

”Det emne betød, at vi efterfølgende skiftede tallerknerne ud til nogle mindre,” fortæller Mette Christensen.

Gensidig respekt

Med de regelmæssige møder er også opstået en gensidig respekt, og der er ingen tvivl i lederens sind om, at respekt for hinandens faglighed har givet en anden kultur.

”Vi har prøvet det modsatte her i huset, og alt bliver bare mere besværligt, fordi det så for eksempel ikke kan lade sig gøre at planlægge en tur ud af huset med kort varsel.”

Alt i alt har Mette Christensen kun positivt at sige om det forbedrede samarbejde på tværs af faglighed, hvor de forskellige kompetencer kan byde ind, og oplever ikke, at prioriteringen af samarbejdet med økonomaen går ud over andre prioriteter i institutionen.

”Det koster ikke noget at vise respekt på tværs af faglighed, det er kun givende. Så jeg oplever, at det giver mere, end det tager,” siger hun.

Du finder Kost- og Ernæringsforbundets undersøgelse om arbejdsvilkår i dagtilbud her.