Lederområdet er blevet et marked, hvor postnummeret er afgørende for lønnens størrelse. BUPL efterlyser et samlet overblik.

Opdateret d. 18. november 2019

Af: Peter Andersen (Journalist), Foto: Colourbox

En leder af en daginstitution i Helsingør tjener i gennemsnit 6.700 kroner mere om måneden end kollegaen i nabokommunen Halsnæs. Det er blot ét eksempel på, at lederområdet for pædagoger har udviklet sig til et marked siden kommunalreformen i 2007.

Modsat overenskomsten for menige pædagoger indeholder BUPL’s lederoverenskomst ingen garanteret grundløn. Det er op til aftaler i de enkelte kommuner, hvilke løntrin lederne indplaceres på, samt hvad der betales for kvalifikationer, erfaring, jobfunktioner og i personlige tillæg.

Lønførende kommune

For Helsingør Kommune handler det om at kunne fastholde dygtige ledere, forklarer Dorte Ellegaard, næstformand i BUPL Nordsjælland.

»I Helsingør prioriterer de at være lønførende. De går ikke så meget op i, hvordan lønnen er sammensat, så længe den lander på et ordentligt niveau,« siger hun.

I fagforeningen har de oplevet, at medlemmer har sagt nej til et nyt lederjob, fordi de ikke kunne få deres lønkrav indfriet.

»De valgte at blive i deres job, selv om de var utilfredse. Men hellere blive en måned eller to ekstra og så vente på en ny mulighed, hvor man kan få den løn, man synes, man er værd,« siger Dorte Ellegaard.

Kortlægning hjælper

I BUPL Midtsjælland har man taget konsekvensen af udviklingen og kortlagt lederlønningerne i afdelingens ni kommuner. Kortlægningen betyder, at lederne og fagforeningen kan sammenligne på tværs af kommunegrænser.

»Ledere får de største lønhop i forbindelse stillingsskift. Hvis man kan se, at de giver mere i nabokommunen, kan man skifte job, eller man kan bruge det til at stille lønkrav til sin arbejdsgiver. Kommunerne har jo også en interesse i at fastholde dygtige ledere,« siger Jørgen Grüner, faglig konsulent i afdelingen.

Kortlægningen har blandt andet fået en SFO-leder til at skifte fra Kalundborg til Slagelse, fordi lederen kunne se, at lønnen var højere der.

Skal være gennemskueligt

Lederforeningen i BUPL vil gerne hjælpe medlemmer, der ønsker at forhandle sig til en bedre løn eller overvejer at søge mod en anden kommune. Men overblikket mangler.

»Det er fint nok, at man kan forhandle sig til en højere løn – det skal bare være gennemskueligt. Så vi arbejder på, at vi i alle BUPL-fagforeninger foretager en registrering og kortlægning, så ledere kan se, hvad de kan forvente at få i de forskellige kommuner på baggrund af erfaring og kompetencer« siger Lederforeningens formand, Eva Munck Immertreu. »En sådan kortlægning vil også være et stærkt redskab i vores politiske arbejde med ledernes løn« tilføjer hun.

Ikke så stor forskel på ansvar

Lederformanden erkender, at der findes rige og fattige kommuner, men mener ikke, at så store forskelle, som der for eksempel er mellem nabokommunerne Halsnæs og Helsingør, er rimelige.

»I nogle af de kommuner, hvor ledernes løn ligger allerlavest, får du kun 1.000 kroner mere end en pædagog på slutløn – med personlige tillæg – for et job med ansvar for medarbejdere, institution og økonomi. Det handler ikke kun om at få mere i løn. Det handler også om, at der jo ikke kan være så stor forskel på det ansvar, som vi kan læse af løntallene,« siger hun.

Læs stort tema om løn i magasinet Ledetråden.