Som udgangspunkt bliver ingen børn afvist, hvis forældrene vil have dem passet i nødberedskabet, viser rundringning. I Esbjerg blev institutionerne bombarderet med behov for pasning, men efter en dialog med forældrene, har de fundet andre løsninger.

Opdateret d. 13. marts 2020

Af: Børn&Unge Nyheder,

Pædagogerne står klar på stuerne fra mandag morgen til at tage imod de børn, som har brug for pasning, selv om det meste af landet er sendt hjem fra arbejde.
Nødberedskabet er på plads.

Man kan godt forestille sig, at forældre, der har svært ved at overskue den umulige opgave både at passe børn og arbejde hjemme, vil prøve at aflevere børn i institutionen. Men det bliver ikke pædagogernes opgave at vurdere, om forældrene reelt har brug for pasning, lyder det fra de kommuner, Børn&Unge har talt med.

»Vi tager forældrenes ord for gode varer – på samme måde som når vi får en sygemelding fra en medarbejder. Vi antager, at folk tager situationen alvorligt, så når de siger, at de har behov for pasning, må det være rigtigt,« siger Jan Lund-Andersen, direktør for kultur og familie i Skive Kommune.

Det passer også med det, som BUPL’s formand Elisa Rimpler har erfaret de seneste par dage:

»Jeg har hørt om mange steder, hvor det går rigtig godt, hvor forældrene har taget opfordringen om samfundssind alvorligt og bliver hjemme med deres børn. Og det har de gjort allerede fra i går.«

I dialog med forældrene

I Esbjerg Kommune har det dog knebet lidt med samfundssindet. Ifølge avisen JydskeVestkysten er institutionerne blevet bombarderet af forældre, der vil have deres børn passet, selv om de arbejder hjemmefra, og derfor godt selv burde kunne klare opgaven. Siden er der dog sket en udvikling, så der nu kun er én hjemmearbejdende forælder, der insisterer på at få sit barn passet.

»Vi har ikke sagt nej til nogen, men vi er gået i dialog med forældrene og har udfordret dem. Og så har de sagt, at de finder andre løsninger, så det er ikke noget problem længere,« siger direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen til Børn&Unge.

Kan blive et problem

Pædagogerne skal ikke visitere børnene i døren, fastslår Elisa Rimpler.

»Vi skal ikke skabe konflikter med forældrene. Er der noget, vi kan stille spørgsmålstegn ved, så må vi give det videre til ledelsen. Det er rigtig vigtigt, at pædagogerne ikke skal være politibetjente. Modsat kan det også være nødvendigt at få en dialog med nogle forældre, hvis man ved, at de i virkeligheden er derhjemme, men måske synes, det er svært at aktivere deres børn samtidig med, at de skal arbejde,« siger hun.

Dog kan forældre blive desperate, når de ikke kan få pasning til deres børn gennem længere tid. Det så man tilbage i 2008, da pædagogerne strejkede i fire uger, forklarer Elisa Rimpler

»Så det kommer sikkert til at blive et problem, måske ikke i første omgang. Men det må vi tage, når det – måske – kommer,« siger hun.

Se, hvordan 13 vidt forskellige kommuner vil håndtere situationen

Esbjerg
I Esbjerg tager man som udgangspunkt imod alle børn, der har brug for pasning. Loven giver ikke mulighed for at afvise dem, fortæller direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen. Til gengæld må forvaltningen gerne udfordre forældrene i forhold til, om de reelt har brug for pasning.

Torsdag – altså dagen efter statsministeren fortalte, at det offentlige Danmark skulle på vågeblus – fik forvaltningen flere henvendelser fra forældre, der skulle arbejde hjemme, men ikke mente, at de samtidig kunne passe deres børn. Det blev fredag morgen omtalt i avisen JydskeVestkysten, og siden er der sket en udvikling, så der nu kun er én forælder, som arbejder hjemme, der insisterer på at få sit barn passet.

»Vi har ikke sagt nej til nogen, men vi er gået i dialog med forældrene og har udfordret dem. Og så har de sagt, at de finder andre løsninger, så det er ikke noget problem længere. Det var måske lige et øjebliks panik, ligesom der blev hamstret og en af de lokale Fakta-butikker solgte for omkring 70.000 kroner på en time onsdag aften,« siger Jørn Henriksen.

Silkeborg
Hvad gør man, hvis forældre blot møder frem med deres børn uden egentlig at være berettiget til nødpasning?

I Silkeborg Kommune siger Børne- og Familiechef Jette Stencel, at man ikke i første omgang blot vil afvise:

»Så må vi jo tage imod børnene og samtidig gå i dialog med forældrene og redegøre for, at der jo er nogle kriterier, der skal være opfyldt. Det må de håndtere i det enkelte børnehus, hvor de kender forældrene,« siger børne- og familiechefen.

Pædagoger, der skal arbejde med nødpasning, kan i nogle tilfælde selv have pasningsproblemer for deres egne børn og falder så ind under kriterierne for, hvem der har ret til nødpasning, oplyser hun.

Tønder
I Tønder Kommune har man meldt klart ud til forældrene, hvem nødberedskabet i pasningen er målrettet. Skulle det ske, at forældre møder op med deres børn uden at leve op til kriterierne, vil man ikke ’gå til yderligheder’, oplyser direktør for Børn og Skole, Jan Præstholm.

»Vi vil gå dialogens vej. Vi vil forklare, hvorfor der er tale om nødpasning og hvorfor, kriterierne for at kunne komme ind under denne nødpasning er, som de er. En model kunne så sagtens være, at vi lod børnene blive denne ene dag, men så lader forældrene finde andre løsninger de efterfølgende dage.«

Han mener dog ikke, at det bliver aktuelt, fordi forældrene allerede nu har vist stor forståelse og indrettet sig på forholdene.

Aarhus
Møder forældre op og afleverer deres børn, selvom pædagogerne ved, at forældrene højst sandsynligt godt kan passe børnene selv, skal de alligevel tage imod dem.

»Vi passer de børn, der kommer. Statsministeren sagde, at vi skal tage imod de børn, hvis forældre har afsøgt andre pasningsmuligheder, så det gør vi. Vi lægger op til, at man viser samfundsansvar, og det fortæller jeg gerne om i medier og lignende, men det er ikke noget pædagoger skal stå og diskutere med forældre,« siger Martin Østergaard, direktør for Børn og Unge.

Bornholm
Hvis der møder børn op fra familier, der ikke er omfattet nødpasningen, skal pædagogerne ikke bare sende dem hjem igen. Det siger Ann Rubæk-Nielsen, dagtilbudschef i Bornholms Regionskommune.

»Hvis forældrene har vurderet, at deres børn skal passes, fordi de ikke har andre muligheder, så tager vi hånd om de børn og møder dem med dialog og vejledning,« siger hun.

København
Københavns Kommune regner ikke med, at det bliver et problem med børnefamilier, der dukker op i institutionerne, som ikke er omfattet nødpasning.

Hvis det bliver aktuelt, vurderes løsningen efterfølgende, oplyser Børne- og Ungdomsforvaltningen til Børn&Unge.

Køge
Køge Kommune har ikke forhold sig til, hvad pædagogerne skal gøre, hvis børnefamilier uden tilladelse til nødpasning dukker op i institutionerne.

»Den tager vi, hvis det bliver aktuelt, siger chefkonsulent ved dagtilbudsområdet i Køge Kommune,« Birthe Petersen.

Næstved
Hanne Dollerup, direktør for dagtilbuds- og skoleområdet.

»Pædagogerne skal ikke være politibetjente. Så når der kommer nogle, der afleverer et barn, så får de ikke tre spørgsmål om, hvorvidt de lever op til kriterierne. Vi forventer, at forældrene har gjort op med sig selv, om de er i en situation, hvor de har brug for nødpasning. Men det er en balance, som skal vurderes,«

Skive
Jan Lund-Andersen, direktør for kultur og familie:

»Vi tager forældrenes ord for gode varer – på samme måde som når vi får en sygemelding fra en medarbejder. Vi antager, at folk tager situationen alvorligt, så når de siger, at de har behov for pasning, må det være rigtigt.«

Frederikshavn
Gitte Højbjerre, centerchef for dagtilbud i Frederikshavn Kommune:

»Som udgangspunkt stoler vi på det, forældrene melder ind til os, men hvis pædagogerne ved, at forældrene går derhjemme og alligevel vil have passet deres barn, må de appellere til det bedste i forældrene og sige, at det også er i deres interesse, at barnet ikke bliver udsat for smittefare. Men børne- og undervisningsministeriet har meldt ud, at børn med særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov kan få nødpasning, så pædagogen skal også tage med i betragtning, om det er bedst for barnet at komme i institution.«

Thisted
Martin Knudsen, chef for dagtilbud, kultur og PPR i Thisted Kommune:

»Hvis begge forældre håndterer kritiske funktioner i det offentlige eller ikke er sendt hjem fra deres arbejdspladser og ikke har andre pasningsmuligheder, kan de få passet deres børn. Grundlæggende kan vi ikke afvise nogen. Det har vi ikke hjemmel til efter de kriterier, der er meldt ud fra Børne- og Undervisningsministeriet på nuværende tidspunkt.«

Aalborg
Hans Christian Mariegaard, børne- og familiechef i Aalborg Kommune:

»Vi fraråder vores pædagoger at spørge ind til, om forældrene går derhjemme. Der vil altid være grænsetilfælde, men med de udmeldinger, der er kommet fra børne- og undervisningsministeren, sætter forældrene dagsordenen, så vi passer de børn, der kommer. Men hvis der pludselig er fuld gang i en institution, tager vi fra forvaltningens side en snak med forældrene, om de synes, at de bærer det ansvar, de bør.«

Gladsaxe
’Vi har oplevet at forældre er meget forstående overfor situationen og ønsker at bidrage til den vanskelige samfundssituation. Forældre der i løbet af den næste tid står i en situation, hvor deres behov for nødpasning ændres, får naturligvis deres barn passet. Forældre som ikke ligger indenfor kriterierne for nødpasning, taler børnehuslederen med og det vil altid være muligt at inddrage områdeleder eller forvaltning,’ skriver Ditte Iversen, Souschef for Dagtilbud i Gladsaxe Kommune i en mail til Børn&Unge.