Overenskomstforhandlingerne fik heller ikke i denne omgang gjort op med uligelønnen. Nu hiver Enhedslisten ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd for at få at vide, hvordan regeringen vil løse problemet.

Opdateret d. 4. marts 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Keld Navntoft,

Pædagoger, sygeplejersker, jordemødre – de kvindedominerede fag halter lønmæssigt efter de fag, som typisk tiltrækker mænd. Det lønmæssige efterslæb har været hugget i sten, siden en tjenestemandsreform i 1969 fastsatte lønningerne i det offentlige. Og heller ikke de netop overståede overenskomstforhandlinger (som stadig venter på medlemmernes godkendelse) har ændret meget på det. På det kommunale område fik lønmodtagerne 56 millioner kroner til en ligelønspulje – heraf fik BUPL 15,6 millioner kroner – mens det vil kræve 15-18 milliarder kroner faktisk at indhente lønefterslæbet og opnå ligeløn for ansatte i kommuner og regioner.

”Den pulje forslår som en skrædder i helvede i forhold til at gøre noget ved ligelønsproblematikken i vores land,” siger Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper.

Skipper: De ansvarlige vil ikke gøre noget

Fordi overenskomstforhandlingerne igen ikke har kunnet løse problemet, har Pernille Skipper kaldt ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg den 10. marts. Her skal ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil bidrage til at løse problemerne med uligeløn.

”Jeg er simpelthen så træt af at få at vide, at der er problemer med ligeløn, og man skal også gøre noget ved det. Men når det så kommer til overenskomstforhandlingerne, så vil de ansvarlige ikke have noget med problemerne at gøre. Når man så spørger bagefter, vil de heller ikke gøre noget,” siger Pernille Skipper.

Enhedslisten har allerede foreslået, at man fra politisk hold afsætter en pulje til overenskomstforhandlingerne som målrettes til at løfte lavtløns- og kvindefagene, herunder pædagogerne, påpeger hun.

Et lønløft skal prioriteres politisk

Normalt siger politikerne på Christiansborg, at de respekterer den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler tingene, og derfor vil man ikke blande sig i overenskomstforhandlingerne. Men det er ikke rigtigt, mener Pernille Skipper.

”De blander sig jo. I sidste ende kommer de penge, der sættes af til overenskomstforhandlinger jo fra den samme kasse. De er politisk prioriterede. Så skal man lave et direkte og målrettet løft, så skal det også være politisk prioriteret. Det er jo politikere, der sidder for bordenden og forhandler. Det er dem, der afgør, hvad der skal ske på kommunalt, regionalt og statsligt område. Så man kan ikke bare sige, at det holder politikerne sig ude af, for de er arbejdsgivere,” siger hun.

Vi burde rette op på tjenestemandsreformen

Den lave lønindplacering af kvindefag i forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969 er også en politisk beslutning, understreger Pernille Skipper.

”Det politiske indgreb burde vi da i det mindste tage ansvar for at rette op på.”

Børn&Unge har forsøgt at få en kommentar fra ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, men han foretrækker at svare Ligestillingsudvalget, før han svarer Børn&Unge, lyder meldingen fra ministeriet.

Vi har også forsøgt at få en kommentar fra Birgitte Vind (S), næstformand i Ligestillingsudvalget, men hun er ikke vendt tilbage.

Du kan følge samrådet den 10.marts her