En ud af tre BUPL-ledere på skole- og fritidsområdet er ikke en del af skoleledelsen. Det giver et dårligere udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde og kan samtidig betyde, at skolen får mindre fokus på, at leg og trivsel er afgørende i børnenes liv, mener to eksperter.

Opdateret d. 20. august 2019

Af: Mikkel Kamp, journalist

Du er med. Du er med. Du er ikke med.

Hver tredje pædagoguddannede leder på skole- og fritidsområdet er ikke en del af skolens ledelsesteam. Det viser BUPL’s vilkårsundersøgelse, som tager højde for, at ledere af eksempelvis selvstændige fritidshjem eller klubber naturligt ikke er med i en skoleledelse. De er dermed ikke en del af statistikken.

Det har betydning for pædagogerne, om lederen er med eller ej, siger No Emil Kampmann, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og blandt andet forsker i daginstitutionsledelse og ledelse af flere professioner i skolen.

»Den pædagogiske profession har synlighed og legitimitet, når man er en del af ledelsen. Lederen kan være med til at forme beslutninger og bringe pædagogernes faglighed i spil, når noget skal planlægges eller besluttes,« siger han og peger på endnu en grund til, at det er vigtigt.

»Det er et signal om, at pædagogernes faglighed bliver taget alvorligt.«

Fokus på leg kan forsvinde

Andy Højholdt er også lektor på Københavns Professionshøjskole. Han har forsket i samarbejdet mellem lærere og pædagoger og er enig i, at man skal have blik for betydningen af, om de pædagoguddannede ledere er med i skoleledelsen eller ej.

»Når de ikke er med, risikerer man, at skolen mister fokus på vigtige emner som trivsel, leg, relationer – den pædagogiske faglighed i det hele taget. Det vil sandsynligvis gå ud over den samlede børnegruppe, at man ikke har fokus på den viden og erfaring,« siger han.

Samtidig giver det dårligere strukturelle vilkår for at sikre samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

»Når pædagogerne så forholdsmæssigt mange steder ikke er en del af ledelsesteamet, kan man godt være bekymret for, at samarbejdet ikke bliver prioriteret højt nok,« siger Andy Højholdt.

Grobund for dårligt samarbejde

No Emil Kampmann påpeger, at når pædagogerne trods alt er med i skoleledelsen på to ud af tre skoler, tyder det på, at der er sket en udvikling, siden skolereformen trådte i kraft. Det er positivt, for i en række casestudier, han har gennemført på skoler, hvor der har været problemer med samarbejdet, har der tegnet sig en klar tendens.

»Det er så tydeligt, at når man oplever, at ens profession er illegitim og andenrangs, så er det et dårligt udgangspunkt for samarbejde. Bliver de to fagligheder ikke set som lige legitime, skaber det grobund for dårligt samarbejde,« siger han.

Relationer er afgørende

Selvom hver tredje leder ikke er en del af skoleledelsen, har de stadig mulighed for at sætte den pædagogiske faglighed på dagsordenen.

»De sociale relationer betyder på mange måder endnu mere end de formelle. For at den pædagogiske profession skal tages alvorligt, er det næsten lige så vigtigt, at man kommer godt ud af det med skolelederen,« siger No Emil Kampmann.

Samtidig skal lederen være god til at formidle, hvad pædagogerne kan som faggruppe.

»Man skal være i stand til at balancere mellem at byde ind på skolelogikken – i forhold til den understøttende undervisning for eksempel – og samtidig sige, at pædagoger også kan og vil noget andet,« siger No Emil Kampmann.

Det mener Lederforeningen i BUPL:

”Det er afgørende, at der er en pædagogfaglig leder med i skolens ledelsesteam. Pædagogernes vigtige opgaver i skole og fritid kræver pædagogfaglig ledelse, som er tæt på i hverdagen, og som er en ligeværdig del af skoleledelsen,” siger formand Eva Munck Immertreu og fortsætter:

”Folkeskolen har pædagogernes faglighed for at sikre børnene trivsel, fællesskaber, relationer og variation i skoledagen og læringsformer. Det kræver en pædagogfaglig leder, der kan sætte kursen for det pædagogiske arbejde – i tæt samarbejde med skolelederen og resten af ledelsen.”

Så mange er med i skolens ledelsesteam:

– 69 procent er med i skolens ledelsesteam
– 31 procent er ikke med i skolens ledelsesteam

Tallene stammer fra BUPL’s vilkårsundersøgelse 2019. Disse tal handler kun om ledere på 6-18-års området. Samtidig er der her kun taget ledere med, som reelt kan være en del af skolens ledelse.