En fjerdedel af institutionerne på skole-fritidsområdet og 0-5 års området ved stadig ikke, om de får kompensation for de ekstra vikartimer, ekstra rengøring og indkøb af værnemidler, der har belastet økonomien under coronakrisen. Det er er ikke godt nok, og i sidste ende kan det gå ud over den pædagogiske indsats på længere sigt, mener lederforeningsformand.

Opdateret d. 25. juni 2020

Af: Julie Ring-Hansen Holt, journalist

I første fase af genåbningen havde 39-42 procent af lederne på skole- og fritidsområdet og 0-5 års området ikke fået lovning fra kommunen på at få dækket omkostninger til vikartimer, rengøring og værnemidler, viste en vilkårsundersøgelse, foretaget af BUPL.

Her i anden fase er der stadig 22 procent på skole- og fritidsområdet og 28 procent på 0-5 års området, der ikke har fået afklaring omkring økonomien, viser de seneste tal, og det er ikke i orden, mener formand for Lederforeningen i BUPL Eva Munck Immertreu.

»22-28 procent er for mange, der er usikre på, hvordan deres økonomiske situation ser ud fremadrettet,« siger hun.

»Jeg kan høre blandt lederne, at det fylder rigtigt meget, for hvis de ikke får den økonomiske kompensation, kan det betyde, at de skal reducere i det faste personale, for at overholde sine budgetter, og så er der færre penge til at løse den pædagogiske opgave,« siger hun.

2,6 mia. kr. til fordeling

BUPL har i perioden 31. maj til 11. juni 2020 spurgt alle medlemmer om vilkårene under 2. fase af genåbningen af daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner, og mens de pædagogiske ledere generelt oplever en stigning i tilfredsheden med arbejdsmiljøet fra fase et til to, er der stadig næsten en fjerdedel, der ikke ved, om krisen kommer til at betyde forringelser af det pædagogiske arbejde på lang sigt.

Regeringen og KL indgik ellers her i juni en aftale om økonomien i kommunerne 2021. I aftalen er der blandt andet sat 2,6 milliarder kroner af til kompensation for udgifter til håndtering af coronakrisen som eksempelvis indkøb af værnemidler, ekstra rengøring og øgede personaleudgifter.

Kompensationen går til kommunerne, der selv skal fordele midlerne blandt plejecentre, børneinstitutioner osv. Så om og hvor meget hver enkelt børne- og ungeinstitution får, er stadigt usikkert, fortæller Eva Munck Immertreu.

»Lige nu kæmper vi for, at de coronarelaterede ekstraudgifter, lederne har haft, bliver refunderet på institutionsniveau, så der ikke er nogen, der kommer til at opleve at blive skåret i deres budgetter, så de skal skære i personalet,« siger hun.

»Men det store spørgsmål er, hvordan de, der ved, de ikke får kompensation, vil håndtere det. Og om de, der får kompensation, får fuld kompensation eller om de skal hente noget i eget budget,« siger hun.

Ikke pædagogers job at vaske legetøj

Formanden sidder lige nu i tæt dialog med KL om en afklaring, men fordi vi stadig er i en krisesituation, hvor der er ekstra opgaver og restriktioner og hele tiden kommer nye retningslinjer, er det svært at få en afklaring, forklarer Eva Munck Immertreu.

»Men det, vi fra BUPL’s side byder ind med, er, at det ikke er pædagogerne, der skal gøre rent og vaske legetøj af, men at der skal hentes ekstra ressourcer ind udefra,« siger hun og understreger, at de 2,6 milliarder kroner ikke er nok, når alle typer institutioner skal tilgodeses.

»Så vi kan ende med en situation, hvor ledere på den ene side har fået midler fra kommunen til at forbedre minimumsnormeringen, men på den anden side selv skal finde de ekstra ressourcer til at dække coronarelaterede merudgifter og dermed ikke kan forbedre normeringen,« siger hun.

KL vil ikke kommentere BUPL’s undersøgelse, da det er kommunalbestyrelserne, der står for at fordele de milliarder, der er afsat. KL bemærker, at undersøgelsen er foretaget ganske kort tid efter, aftalen blev indgået, og at kommunerne siden har haft ‘rygende travlt’ med at danne sig et overblik over kompensationens størrelse.

Personlig erkendtlighed til lederne

En ting, der har optaget flere af de ledere, der har deltaget i BUPL’s to vilkårsundersøgelser, er muligheden for personlig kompensation for den ekstra indsats, corona-krisen har afstedkommet. Selvom ledere af skole-, fritids- og daginstitutioner er ansat på lederoverenskomst uden øvre arbejdstid, har denne periode været så ekstraordinær og anstrengende for mange, at spørgsmålet er helt legalt, mener Eva Munck Immertreu.

»Lederne har – selvfølgelig – vist samfundssind og løst den opgave, de har fået, og jeg er imponeret over den indsats, der er blevet lagt derude, og de kreative løsninger, der er blevet fundet. Men jeg synes også, at der skal gives en erkendtlighed eller kompensation for den ekstraordinære indsats,« siger hun og er dermed på linje med andre lederforeningsformænd, hun har talt med.

»Det er lokalt, man skal lave lønforhandlinger og aftaler, men jeg synes, man skal lave en centralt styret ordning, så alle får noget. For eksempel et beløb, der modsvarer det, pædagogerne får ekstra for søn- og helligdage,« foreslår hun.

Må være forberedt på opblusning

Eva Munck Immertreu ser det som svært at vide, hvornår lederne får en afklaring om økonomien, fordi der blandt andet kommer nye retningslinjer 1. august på baggrund af regeringens åbning over for at holde ferie i udlandet. Det kan resultere i en opblusning af epidemien, som gør, at de regler, der er blevet slækket, bliver strammet op igen, forudser hun.

»Men jo hurtigere, kommunerne kan informere og inddrage lederne, des bedre, for hvis lederne står i en situation, hvor de skal ud at afskedige personale, fordi de ikke bliver kompenseret, er der frister, der skal overholdes og andre praktiske ting at forholde sig til,« siger hun og opfordrer kommunerne til at inddrage lederne i løsninger fremadrettet, så lederne får mulighed for at inddrage sin viden fra 1. og 2. fase.

Regeringen og KL har aftalt at tage en ny status på kommunernes coronarelaterede udgifter til efteråret.