Minimumsnormeringer på 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver er en realitet med den nye finanslov. En nødvendig stopklods for besparelser, lyder det fra BUPL, som dog gerne havde set pengene frigivet hurtigere.

Opdateret d. 4. december 2019

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

En historisk aftale, der kommer til at blive et vendepunkt for børn i danske dagtilbud. Sådan karakteriserer BUPL-formand Elisa Rimpler den finanslovsaftale, som regeringen netop har præsenteret sammen med støttepartierne SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, og som indeholder en aftale om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der ‘maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver’, som regeringen og støttepartierne formulerer det i aftalen.

»Vi får nu et værn mod yderligere besparelser på børneområdet. Det har vi brug for. Rigtig meget brug for,« siger Elisa Rimpler.

Med aftalen bliver der gradvist tilført flere penge til at indføre minimumsnormeringer frem til 2025, hvor ordningen er fuldt indfaset, og lovkravet formelt træder i kraft. Til den tid vil der, når man regner en øget forældrebetaling med, ifølge BUPL’s beregninger kunne ansættes omkring 4.800 flere pædagoger end i dag.

Dertil kommer de flere pædagogansættelser, som det stigende børnetal vil medføre, fordi der nu er lagt en lovbestemt bund under normeringerne, bemærker formanden.

»Det vil kunne mærkes helt ude på den enkelte stue i den enkelte institution. Hver eneste ekstra pædagogtime betyder, at presset bliver en smule mindre, og at vi kan imødekomme det enkelte barns behov bare en lille smule mere,« siger Elisa Rimpler.

Tager for lang tid

Aftalen betyder, at der år efter år bliver tilført flere midler til minimumsnormeringer. I 2020 er det således kun 500 mio. kr., der går til formålet, hvilket vil række til at kunne ansætte omkring 1.500 flere pædagoger.

Og spørger man Elisa Rimpler, tager det for lang tid, før minimumsnormeringer er en realitet i 2025.

»De børn, der går i vuggestue og børnehave nu, har også fortjent et godt børneliv. Og deres pædagoger har fortjent at have et godt arbejdsmiljø og en mulighed for at lykkes med den store og vigtige opgave, de har,« siger Elisa Rimpler, der samtidig slår fast, at træerne ikke vokser ind i himlen med denne finanslovsaftale.

»Det er alene en bund, vi nu har fået. Men en bund er også vigtig, for så har vi noget at bygge ovenpå. I de kommende år skal vi kæmpe for, at der bliver uddannet flere pædagoger, at der bliver en højere pædagogandel i dagtilbud, og at vi sørger for ekstra pædagoger til de børnegrupper, der har brug for det, altså flere sociale normeringer,« siger hun.

Mange års kamp

Minimumsnormeringer har været oppe at vende i den offentlige debat med jævne mellemrum i i hvert fald 15 år. Et par gange så højt oppe på dagsordenen, at de er blevet nævnt i regeringsgrundlag eller blevet fremsat som lovforslag i Folketinget. Men hver gang uden, at det er endt med en politisk aftale.

I løbet af det seneste år er stemningen dog vendt til et flertal for minimumsnormeringer, bl.a. som følge af tv-dokumentarer, der viser hverdagen i daginstitutioner, og det landsdækkende opråb fra bekymrede forældre.

»Der skal meget til at få et emne højt op på den politiske dagsorden. Det er ikke alene pædagoger, der skal forstå, at vi har et problem. Vi har også haft brug for at få medierne, politikerne og forældrene med,« siger Elisa Rimpler, der altså nu kan sige til de mange, der tvivlede: Det skete.

Selv holder hun fast i, at hun hele tiden har været overbevist om, at minimumsnormeringerne ville komme:

»Jeg har troet på det hele vejen. Det var jeg nødt til. Ellers ville jeg jo ikke kunne få andre til at tro på det.«


Sådan fordeles pengene til minimumsnormeringer år for år

Så mange penge afsætter S-regeringen og aftalepartierne til minimumsnormeringer år for år. Grafik: Jeanne Olsen


Det rummer aftalen også
  • Aftalen om minimumsnormeringer er blevet til mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. I aftalen står, at udformningen af modellen for minimumsnormeringer skal forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020. Selve lovkravet om minimumsnormeringer træder i kraft i 2025, hvor ordningen skal være fuldt indfaset.
  • Samtidig står der i aftalen, at parterne er enige om, at der udover forbedrede normeringer er brug for mere uddannet personale og en bedre pædagoguddannelse. Der er allerede afsat 127 mio. kr. til et løft af pædagoguddannelsen, og med Finansloven for 2020 prioriterer aftalepartierne yderligere 43 mio. kr. Ifølge aftalen svarer det samlet set til, at undervisningstaksten på pædagoguddannelsen øges, så den kommer på niveau på læreruddannelsen.
  • Finansloven for 2020 betyder samtidig, at ordningen omkring sociale normeringer, hvor der prioriteres en pulje penge til institutioner med mange udsatte børn, fortsætter de kommende år.