En ny socialdemokratisk regering skal indføre lovbestemte minimumsnormeringer. De skal være fuldt indfaset i 2025. Det er en kæmpesejr, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Opdateret d. 26. juni 2019

Af: Steffen Hagemann, journalist

Minimumsnormeringer bliver nu en realitet. Det er resultatet af forhandlinger mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om, hvad en kommende regering skal arbejde for. Der er ganske vist ikke tale om et regeringsgrundlag, men et papir om en ’politisk forståelse’, som bliver det, den nye, socialdemokratiske mindretalsregering skal basere sin politik på. Mange steder er der fine hensigtserklæringer, men lige netop på børneområdet er teksten meget klar:

Regeringen skal fremlægge en ambitiøs børneplan, hvor der indføres ’lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.’

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, fejrede den del af aftalen ved at skrive sådan her på twitter:

SF’s gruppeformand og børneordfører Jacob Mark havde denne kommentar:

Også De Radikales børneordfører Lotte Rod var glad:

Finansieringen er ikke aftalt

Den politiske forståelse indeholder ikke en anvisning på, hvordan minimumsnormeringer, grøn omstilling og meget andet skal finansieres. Berlingske spurgte umiddelbart efter de afsluttede forhandlinger Mette Frederiksen, om aftalen var finansieret krone for krone.

»Nej, det er den selvfølgelig ikke, for det her er et papir, der afspejler fire års prioritering. Så finansering vil følge med reform for reform, beslutning for beslutning og finanslov for finanslov,« sagde Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, til Berlingske.

BUPL: En kæmpesejr

BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig også over, at minimumsnormeringer nu bliver en realitet.

»Umiddelbart er det en kæmpesejr, at det står så tydeligt i aftalen, at der skal være lovfastsatte minimumsnormeringer. Det er helt fantastisk, at vi er kommet hertil. Det har vi arbejdet hårdt og systematisk for i mange år. Det er fuldstændig afgørende, hvis vi ikke skulle se en kæmpestor udhuling af børneområdet med de mange flere børn, der kommer, og den pressede økonomi, kommunerne har,« siger hun.
Men kampen er ikke slut, advarer hun.

»Nu skal vi se, hvor mange penge, der bliver afsat, og hvordan de lovbestemte minimumsnormeringer kommer til at se ud. Der står i forståelsespapiret, at man skal fremlægge en ambitiøs børneplan. Og det betyder at minimumsnormeringer skal sætte en prop i besparelserne. Det er et vigtigt princip, og hvis det bliver realiseret, så er børneområdet sikret i hvert fald en bund i mange år frem,« siger Elisa Rimpler.

Skal bekæmpe børnefattigdom

Hun glæder sig også over, at den nye regering får til opgave at bekæmpe børnefattigdom og skal komme med et bud på en erstatning for kontanthjælpsloftet.

»Noget af det, vi har kæmpet benhårdt for, er, at politikerne tager ansvar for, at det kommer til at gå ud over børnene, når man laver arbejdsmarkedsreformer og fattigdomsydelser. De børn har vi mellem hænderne i daginstitutionerne og skolerne, og vi kan se, at det er en kæmpestor og svær opgave at løfte. Vi ved, at børnene bliver mærket for livet af bare ét år i fattigdom. Så det er rigtig godt, at vi nu får en regering, som vil gøre noget ved det,« siger hun.

Børnene ud af Sjælsmark

Børnene på Udrejsecenter Sjælsmark er også nævnt i den nye aftale. Børnefamilierne skal ifølge planerne flyttes til et mere hensigtsmæssigt udrejsecenter, som ’bliver indrettet efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport vedrørende forholdene på Sjælsmark’, som det hedder i aftaleteksten.

Det er også en god nyhed, mener Elisa Rimpler:

»Børn skal ikke betale prisen for de voksnes valg, og vi har en forpligtelse til som samfund at sikre, at børn har ret til et godt liv, uanset hvad forældrene vælger,« siger hun.

Læs aftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten her (pdf)