I 2006 besluttede BUPL at føre en debat med sine medlemmer om etik i pædagogiske arbejde. Det centrale spørgsmål, der rejses for debatten er, om BUPL skal udarbejde en etik for pædagogprofessionen. BUPL har i denne forbindelse udgivet pjecen Debatoplæg om etik.

Opdateret d. 5 december, 2013

Siden 2004 har BUPL arbejdet målrettet med at skabe større indsigt i pædagogers viden og hverdagsliv, for derved at synliggøre, hvad pædagoger kan, ved og gør. Et væsentligt aspekt ved det pædagogiske arbejde er, at pædagoger står med et særligt ansvar som berører andre mennesker og deres livssituation og de etiske overvejselser spiller derfor en vigtig rolle. Etik i pædagogisk arbejde handler om at sætte fokus på de normer og værdier som ligger til grund for pædagogers adfærd, valg og handlinger og ikke mindst konsekvenserne af disse.

Som et indlæg i debatten udgiver BUPL i denne pjece artiklen High on Love – professionsetik for en menneskekærlig profession skrevet af Claus Holm, prodekan for formidling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.