BUPL’s hovedbestyrelse har nu godkendt de generelle krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Først og fremmest skal reallønnen som minimum sikres. Og så skal pædagoger have en særlig pulje, der skal afhjælpe det historiske lønefterslæb.

Opdateret d. 5. oktober 2020

Af: Steffen Hagemann, journalist

Pædagogernes bud på, hvilke generelle krav der skal stilles til de kommende overenskomstforhandlinger, har nu tilbagelagt rejsen fra medlemsmøder til BUPL’s hovedbestyrelse. Og her har det udkrystalliseret sig i to primære krav:

Pædagogernes realløn skal sikres – også selv om coronapandemien har gjort økonomisk ondt på såvel Danmark som hele verden. Og det historiske lønefterslæb, der betyder, at pædagoger tjener mindre end andre offentligt ansatte med samme uddannelseslængde og ansvar, skal reduceres med en særlig pulje, der giver pædagogerne en ekstra lønstigning.

Generelle lønstigninger, som pædagogerne kan mærke, er helt klart målet, fastslår BUPL’s formand Elisa Rimpler:

»Pædagogernes stemme har været klar på det punkt. Vi vil have mere i løn. Coronakrisen har netop vist, hvor uundværlige pædagoger – og offentligt ansatte i det hele taget – er.«

Kræver en særlig pulje

Det krav kan nok forvente opbakning fra de øvrige fagforbund i Forhandlingsfællesskabet. Anderledes svært kan det blive at få opbakning til en særlig pulje, der skal rette op på pædagogernes lønefterslæb.

Men pædagogerne har en god sag, påpeger Elisa Rimpler. Beregninger viser nemlig, at det vil tage 757 år at få udlignet lønefterslæbet, hvis det skal ske i det nuværende tempo. Det er uholdbart, mener BUPL’s formand:

»Vi kommer ikke til at løse et så stort lønefterslæb i en eller to overenskomstforhandlinger. Det er der ikke penge nok til. Men vi vil kæmpe hårdt for, at vi får opbakning fra vores venner i fagbevægelsen til, at der skridt for skridt gøres op med det dokumenterede lønefterslæb. Når vi tjener 6.000 kroner mindre end andre offentligt ansatte med samme uddannelseslængde og samme ansvar, så er det en urimelighed, der skal gøres noget ved. Vi siger bare: Nu er det pædagogernes tur.«

Der er dog lang vej igen, før de to krav ender på forhandlingsbordet. Først skal de nemlig diskuteres i den valggruppe, BUPL tilhører i Forhandlingsfællesskabet (som forhandler alle de generelle overenskomstkrav for offentligt ansatte). Og derefter skal valggruppens krav afhandles i Forhandlingsfællesskabet. Derefter bliver de præsenteret til arbejdsgiverne. Så det er om at væbne sig med lidt tålmodighed.

Vi skal hjælpe hinanden

Hvor realistisk er solidariteten, når enhver fagforening først og fremmest er sat i verden for at tage sig af sine egne medlemmer først?

»Vi forstår selvfølgelig behovet for, at alle har et godt resultat med hjem til deres medlemmer. Men i fagbevægelsen har vi altid skulle hjælpe hinanden. Og pædagogerne har den store udfordring, at vi har et kæmpe lønefterslæb. Vi kan som sagt ikke løse det hele ved overenskomstbordet. Men ved at give os et særligt løft så sender fagbevægelsen også omverdenen og politikerne et signal om, at her er et problem, der skal tages alvorligt. Og som også skal løftes politisk« siger Elisa Rimpler.

Ligelønsalliance på pause

Ved den seneste overenskomst i 2018 gik BUPL med i en ligelønsalliance, der var med til at sikre ekstra penge til blandt andet pædagoger og sygeplejersker. Findes der stadig en alliance?

»Lige nu er alliancen sat på pause, fordi vi har forskellige forventninger til den kommende overenskomst. Men vi er helt på linje med sygeplejerskerne, som vi har en stor formodning om også vil stille krav om en særlig pulje, da de lider under samme skæve lønhierarki, som politikerne indførte med tjenestemandsreformen for over 50 år siden.«

BUPL’s egne krav til pædagogernes overenskomst, de såkaldte specielle krav, er ikke besluttet endnu.