Som AMR har du en særlig rolle at spille i forhold til tilsynsbesøg på arbejdspladsen. Derfor har vi skrevet denne guide, som forhåbentlig er en håndsrækning i dit vigtige arbejde.

Opdateret d. 30. september 2020

Vi har brug for Arbejdstilsynet til at hjælpe med at sikre, at arbejdsgiverne overholder arbejdsmiljøreglerne, og at vi ikke bliver syge eller kommer til skade på arbejdet. Derfor er det godt, at Arbejdstilsynet igen kører på fuldt blus oven på nedlukningen i foråret 2020 som følge af Corona-smitten.

Arbejdstilsynet gennemfører grundtilsyn, hvor der ses på væsentlige arbejdsmiljøproblemer som fx kemi, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og det formelle arbejdsmiljø. Derudover gennemfører Arbejdstilsynet tilsyn på baggrund af alvorlige ulykker og klager på arbejdspladsen.

Som AMR har du en særlig rolle at spille i forhold til tilsynsbesøg på arbejdspladsen. Derfor har vi skrevet denne guide, som forhåbentlig er en håndsrækning i dit vigtige arbejde.

Husk, at I altid er velkommen til at kontakte den lokale BUPL-fagforening ved spørgsmål eller usikkerheder.

Find din lokale BUPL-fagforening

Detaljeret guide
Vi har også udarbejdet en mere detaljeret guide til arbejdstilsynsbesøg. Guiden giver dig et overblik over det du kan støde på i kontakten med Arbejdstilsynet. Du får overblik over tilsynsforløbet, hvad du kan forvente af dialogen og hvordan du får det bedste ud af samarbejdet med Arbejdstilsynet om institutionens arbejdsmiljø.

Ved at bruge denne guide får I bedre muligheder for gode og konstruktive samarbejdsforløb med Arbejdstilsynet, som forløber let og giver den/de tilsynsførende et præcist billede af institutionens arbejdsmiljø og mulighed for at dokumentere det.