Du kan være være med til at gøre en forskel lokalt i valgkampen. Især kan du gøre børnepolitikken nærværende for både politikere og vælgere, fortæller kommunikationsrådgiver Maria Steno, der har skrevet ny bog om lokal lobbyisme. Bliv klædt på her.

Opdateret d. 14. juni 2019

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist) og Mikkel Prytz (Journalist), Foto: Colourbox

Folketingsvalget løber af stablen 5. juni 2019, og valgkampen er allerede i fuld gang og præger de landspolitiske dagsordener, mediebilledet og den offentlige debat. Men ofte er det på et mere lokalt niveau, pædagoger kan have succes med at sætte et personligt aftryk på valget.

Det mener Maria Steno, kommunikationsrådgiver, tidligere lokalpolitiker og en af forfatterne bag den aktuelle bog ’Lokal lobbyisme’.

»Man kommer formentlig til at se et folketingsvalg, som er adskilt fra den lokale debat. Alligevel bliver de forskellige beslutningsniveauer ofte blandet sammen, eksempelvis når man i en folketingsvalgkamp diskuterer skoler som om, at man kan påvirke det lokale niveau. Men det kan man kun delvist gennem lovgivning. Meget afhænger af kommunale prioriteringer,« siger Maria Steno.

Vær aktiv lokalt

Hun opfordrer derfor pædagoger og andre, der gerne vil påvirke beslutningstagerne, til at tage udgangspunkt i lokale vilkår.

»Det handler om at konkretisere udfordringerne og gøre dem nærværende. Det er ret abstrakt at tale om, at normeringerne skal være 0,3 bedre. Men hvis man siger, at en bedre normering er forskellen på, om man kan vinke med børnene om morgenen eller komme på tur, så kan andre bedre forholde sig til det,« siger Maria Steno.

Brug sociale medier

De beslutningstagere, man gerne vil påvirke i en valgkamp, er naturligvis de opstillede kandidater i ens område. Maria Steno advarer dog om, at der er stor kamp om kandidaternes opmærksomhed op til valget, samtidig med at kandidaterne selv har fokus på at blive synlige for deres vælgere.

»Kandidaterne til Folketinget har derfor ikke ret meget tid til dialog op til et valg. Det bedste, man kan gøre, er at arbejde for at gøre sine mærkesager synlige, eksempelvis gennem de sociale medier. Og så følge op på mærkesagerne umiddelbart efter valget overfor de kandidater, som er blevet valgt til Folketinget og de politikere, som har ansvaret i kommunen. På den måde kan man udnytte den synlighed, som emnerne har haft under de landsdækkende debatter, til at skabe ændringer lokalt,« siger hun.

3 gode råd om lobbyisme

  • Vejen til beslutningstagerne kan føles lang. Tænk i stedet, at første skridt er en mail eller en opringning til den lokale folketingskandidat, lokalpolitiker eller forvaltningschef. Så bliver opgaven mere overskuelig.
  • Tænk i dialog før debat. Den samme pointe, som du kan skrive i et læserbrev eller på de sociale medier, kan du også tage direkte kontakt til politikeren eller forvaltningschefen om.
  • Dine budskaber står stærkere, hvis de handler om borgernes service og velfærd – og ikke om en gruppe utilfredse medarbejdere. Stå sammen om en fælles sag med fx forældre, elever eller andre faggrupper.

Kilde: Maria Steno

Helte, skurke og ofre

I alle gode historier finde dem, der træder på andre, dem, der bliver trådt på – og dem, der redder nogen. Tænk godt over, hvem du udnævner som helte, skurke og ofre:

  • Skurke: Det er vigtigt, at de personer, du gerne vil have et godt samarbejde med, og som du gerne vil have til at træffe de rigtige beslutninger, ikke på forhånd bliver udnævnt til skurke, fordi du selv er frustreret. Fokusér på, hvad der er galt med den førte politik – ikke med politikeren.
  • Ofre: Husk, at politikere og embedsværk skal levere service og velfærd for borgerne, og at du i deres øjne som medarbejder er redskabet til at lykkes med opgaven. I stedet for at give dig selv offerrollen, skal du fokusere på, hvad konsekvensen er for borgerne.
  • Helte: Vi vil alle sammen gerne være helten i fortællingen. Det gælder også politikerne. Du skal derfor være parat til at lade andre tage æren for dine ideer og forslag. Og du skal huske at rose gode beslutninger, så du opmuntrer til mere af samme skuffe.

Kilde: Maria Steno og Marie Scott Poulsen: ‘Lokal lobbyisme’

Træng igennem på sociale medier

Valg udkæmpes i stigende grad på Twitter, Facebook, YouTube, Instagram og blogs.
Her er tips til dig, der vil påvirke politikerne igennem de sociale medier.

1. Din idé skal være unik
Ved at ’like’ en række politikeres Facebooksider kan du følge deres opslag og debattere børnepolitik på deres væg. Du kan også selv lave en kampagne, men der er meget støj på de sociale medier, så din idé skal være unik for at få gennemslagskraft. Supplér dine opslag med hashtags som #FV19, #GodtBørneliv, #MinimumsnormeringerNu, #dkpol og #Velfærd, så dit opslag kommer ud i et forum, som vil dele eller retweete dit budskab.

2. Vær visuel
Internettet er hurtigt og visuelt, og du kan med fordel bruge billeder og videoer, der taler til følelserne og er hurtige at afkode. Husk at tekste din video, da kun få tænder for lyden, når de ser en video på deres telefon. Sørg for at tale til både hjerte og hjerne, og hold dit budskab enkelt.

3. Find ambassadører
Tænk i ambassadører, der kan hjælpe dit budskab igennem. Få forældregrupper, BUPL, børneorganisationer og andre, der vil bakke op om sagen, til at poste kommentarer og dele dit materiale. Jo flere potentielle vælgere du har med i din gruppe, eller jo flere delinger din side har, jo større chance har du for at engagere politikere.

4. Sociale mediers begrænsning
Trods stor fremmarch kan de sociale medier stadig ikke stå alene, når du søger politikernes opmærksomhed. De skal suppleres med fysiske kaffe- og valgmøder med øjenkontakt. Din hjemmeside eller blog rykker intet, hvis ingen kender til den. Et læserbrev i avisen er stadig et godt sted at få politikernes opmærksomhed, og efter udgivelsen kan du give det et digitalt liv ved at linke på sociale medier eller på din blog.

Kilde: Digital rådgiver Astrid Haug og Børn&Unge nummer 10/2015 og 17/2017.

Brug BUPL’s kampagnemateriale på sociale medier

Vis omverdenen, at du vil have politikerne til at prioritere et godt børneliv:

  • Sæt en facebook-ramme på dit profilbillede, der viser, at du vil stemme for et godt børneliv.
  • Brug BUPL’s #GodtBørneliv grafikker på din egen facebook eller twitter-profil. Find covers i galleriet ovenfor.
  • Husk hashtags #FV19 og #GodtBørneliv, når du deler.

Giv dine argumenter tyngde

Uanset om du holder en tale, skriver på sociale eller trykte medier, får du større gennemslagskraft, hvis din argumentationsteknik er i orden:

Hovedsynspunkt: Allerede i indledningen, slår du fast, hvad du vil argumentere for.
Belæg: Her kommer dit ’fordi’. Belægget underbygger dit hovedsynspunkt. Jo flere belæg, jo stærkere står dit hovedsynspunkt. Spil på både fornuft og følelser, og kom med billedskabende eksempler.
Kilder/rygdækning: Du kan henvise til statistikker, undersøgelser eller eksperter, som har udtalt sig til din fordel.
Løsninger: Vær positiv, og anvis konstruktive veje at gå.
Gendrivelse: Kom modargumenter i forkøbet ved selv at inddrage dem, og svar på, hvorfor kritikken ikke holder.
Slutning: Kom med en konklusion og vær gerne handlingsanvisende.
Kom i gang: Find inspiration på bloggen Voresvirkelighed.dk.

Kilde: Børn&Unge nr. 15/2010.

Husk lige!

Som offentligt ansat har du ytringsfrihed og må i skrift og tale offentligt fremsætte personlige meninger vedrørende dit eget arbejdsområde, men…

  • husk at underskrive dig som privatperson
  • hold fokus på pædagogfaglighed fremfor partipolitik
  • husk din tavshedspligt
  • undgå at være grov, krænkende eller komme med urigtige oplysninger.

Kilde: Grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og pjecen ’God adfærd i det offentlige’, december 2017.