Den nye dagtilbudslov lægger vægt på, at pæda­goger løbende evaluerer og vurderer, om deres indsats gavner ­børnenes trivsel, læring og ud­vikling. Der skal altså mere til end blot at ­dokumentere antallet af pædagogiske aktiviteter.

Udgivet d. 24. maj 2018

Af: Henrik Stanek (journalist), arkivfoto,

Pædagoger arbejder hver dag med børns trivsel, læring og udvikling. Derfor er det ­vigtigt, at de reflekterer over, hvad børnene får ud af dagtilbuddets aktiviteter, og hvordan pædagogerne selv kan lære af resultatet.

»Der er behov for, at man en gang imellem ser på sig selv med et andet blik end til hverdag, og det gør man med en evaluering. Det er en måde at varetage sin egen udvikling på,« siger senior­konsulent Andreas Hougaard fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor han er ekspert i evalueringskultur i dagtilbud.

Den nye dagtilbudslov lægger vægt på, at institutionerne skaber en ­evalueringskultur. Ikke for kommunens skyld, men for at gøre pædagogerne i stand til at udvikle kvaliteten af deres arbejde.

»En evaluering kræver, at man ­definerer, hvad man vil holde øje med. Det kan være, om man når et bestemt mål med en aktivitet, men også hvad man lærer undervejs, og hvordan man bedst arbejder med målet i ­forhold til børnegruppen,« siger Andreas Hougaard.

Det kan også være et mere overordnet emne som kvalitet i dagtilbuddet.

»Man kan for eksempel se på, om pædagogerne har mulighed for at gribe de situationer, hvor børnene spontant ­bliver optagede af noget. Det ­afgørende er, at man finder et emne, der er ­relevant at evaluere.«

Man skal huske at følge op på r­esultatet.

»Vi har set daginstitutioner, som ­beslutter, hvad de vil holde øje med og også gør det, men de følger ikke altid op på resultaterne. Selvom børnene har lært det, man forventede, må man ­vurdere, hvad der gjorde forløbet godt, så man ved det til en anden gang. En god evaluering betyder selvfølgelig ikke, at man en gang for alle har fundet ud af, hvordan et forløb skal køre, for der kan gælde andre forhold i den næste børnegruppe: Men det er altid godt at have viden med sig fra tidligere forløb,« siger Andreas Hougaard.

Sæt ord på, hvad I skal kigge efter

Indsatsteori er et værktøj, som hjælper jer med at finde ud af, om en aktivitet fører til de ønskede resultater. Der sker ved, at I sætter ord på de tegn, I skal kigge efter, for eksempel:

● Når vi på en skovtur viser, hvordan forstørrelsesglas og insektbøtter kan bruges, tror vi, at det inspirerer børnene til at gå på opdagelse hjemme på legepladsen, og at de vil stille spørgsmål til pædagogerne om de dyr, de finder.
● Når vi låner bøger om naturen med børnene, tror vi, at de vil kigge i dem hjemme i i­nstitutionen. Det vil tilsammen give børnene større viden om naturen.

Udsagnene giver et grundlag for at evaluere, om der sker det, som I forventer:
● Undersøger børnene naturen hjemme på legepladsen efter skovturen?
● Stiller de spørgsmål til de voksne om de dyr, de finder?
● Kigger de i bøgerne om naturen?
● Kan vi alt i alt se tegn på, at børnene har fået større viden om naturen?

Brug billeder konstruktivt

Pædagoger vil gerne vise forældrene, hvad ­børnene laver i løbet af dagen. Hvis I tager billeder af ­børnene i forskellige aktiviteter, så husk at skrive kommentarer til billederne om, hvordan I har ­arbejdet med børnenes læreprocesser. Handler det om sociale kompetencer, kan billederne fx vise børn, som hjælper hinanden eller venter på tur. Samtidig kan I skrive jeres refleksioner over billederne ned. På den måde fastholder I jeres egen læring.

Hvad er et godt evalueringsspørgsmål?

● Det er vigtigt, og du kender endnu ikke svaret.
● Det er velbegrundet – du bliver nysgerrig efter at kende svaret.
● Det hænger logisk sammen med formålet med det, du undersøger.
● Det er så præcist og velformuleret, at du ved, hvilke data du skal undersøge.
● Det er logisk bygget op, fx med hovedspørgsmålet først efterfulgt af få og velafgrænsede delspørgsmål.