En snak over spisebordet med børn er ikke det samme som at interviewe dem. Interviewet kan bruges af pædagoger, der vil dybere ind i barnets livsverden, lyder det fra bogaktuelle Jan Kampmann.

Udgivet d. 3 oktober, 2017

Af: Mathilde Margrethe Graulund, Journalist

Der skal ikke meget til for at aflede et barns opmærksomhed. En papirflyver, fuglekvidder ude bag vinduet eller en løssluppen nullermand på gulvet. Derfor er det ikke altid nemt at tale med børn om forholdet til klassekammeraterne eller interviewe dem om ugens forløb. Men det betyder ikke, at man skal lade være. Man skal bare gøre det rigtigt.

Bogaktuelle professor Jan Kampmann, der forsker i Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, har sammen med Kim Rasmussen og Hanne Warming skrevet bogen ’Interview med børn’.

Bogen skal hjælpe praktikere som pædagoger i snak med børnene og giver teoretiske og praktiske værktøjer til, hvordan de kan interviewe børn.

»Vi har skrevet bogen for at finde ud af, hvordan interview kan vise børns interesser og deres opfattelse af hverdagslivet,« siger Jan Kampmann.

Alle skal høres

Jan Kampmann præsenterer i bogen flere tilgange til at interviewe børn, hvor man undgår, at de mister interessen og går fra interviewet. Interviewmetoderne er afprøvet af forskellige forskere, som i bogen forklarer, hvad der fungerer og ikke fungerer.

Jan Kampmann mener, at det er vigtigt at få flere metoder i spil, da hver tilgang har forskellige formål, og børn ikke er ens.

»Det er tit de samme børn, der taler. I hverdagen har vi mest øje på de børn, der taler højest, så det er ikke sikkert, at vi får en opfattelse af, hvordan de børn, der ikke siger så meget, egentlig har det – om de har venner eller ej, om der er konflikter eller ej. Det ved vi ikke, før vi har talt med dem. Og derfor er det ikke altid nok med en snak over spisebordet, for der råber de samme børn altid højest,« siger Jan Kampmann.

Sven, to år, Asta fem år, og Lauge, fem år, blev for et år siden interviewet af Børn&Unge. Men det er pædagogiske interviews, ’Interview med børn’ handler om, ikke journalistiske.


Hvad kan du bruge interview til?

Konflikter
Det kan være svært at finde roden i en konflikt mellem flere børn. Derfor kan det give mening at interviewe dem hver for sig.

Sårbare emner
Skilsmisser, mobning og andre sårbare emner kan være svære at få barnet til at fortælle om. Det kan et interview hjælpe med.

Barnets trivsel
Det er tit de samme børn, der taler højst, men de andre skal også høres. Individuelle interview giver det enkelte barn taletid.

Kilde: ’Interview med børn’


Tre gode råd

Det kan være svært at fastholde barnets opmærksomhed i et interview. Derfor får du her gode råd til at håndtere en interviewsituation med et barn.

1. Inddrag barnet
Flere af metoderne beskæftiger sig med at inddrage barnet inden interviewstart. Inddragelsen er ikke kun som deltagelse i interviewet, men også at barnet bidrager med noget inden og i interviewsituationen. Du kan eksempelvis få barnet til at producere billedmateriale før interviewet ud fra en ramme, du selv sætter. Du kan bede barnet om at tage fotos med, som det selv har taget. Billedmaterialet kan hjælpe barnet til at fortælle, hvad forskellige venner og familiemedlemmer betyder for barnet, hvis man beder det om at tage billeder af det. Det kan hjælpe at lade barnet være en del af udfoldelsen af interviewet, så barnet ikke ser det som en situation, hvor intervieweren leger journalist, og barnet svarer.

2. Brug rekvisitter
Producer materiale, som hjælper børnene til at udtrykke sig. Der er forskellige måder at bruge rekvisitter på i interviewsituationen. Du kan som interviewer bruge hånddukker for at distancere dig fra den autoritære rolle, som pædagoger ofte har for børnene. Det får børnene til at slappe mere af og tænke mindre over, at de sidder i et interview. Ved at bruge hånddukken kan du enten lade barnet tale gennem den, når det skal fortælle, eller vælge at hånddukken kun lytter for at give børn plads til at fortælle selv. Du kan også bruge tegninger til at få barnet til at udtrykke sig illustrativt. Hvis man vil tale med børn om mor og fars skilsmisse, så bed dem om at tegne livet hos mor og livet hos far. Barnet kan herefter selv fortælle, hvorfor det har tegnet, som det har.

3. Tal om det
Se interviewet med barnet som en samtale mere end som en interviewsituation. Du behøver ikke at have mange konkrete spørgsmål klar på forhånd. Et børneinterview i institutionen er ikke det samme som et forskerinterview, hvor man har strukturerede spørgsmål og skal analysere bagefter. Pædagoger kan bruge børneinterview til at komme tættere på børnenes livsverden. Det, man synes er relevant at spørge om, spørger man om. Børn er spontane, og de vil gerne fortælle, hvis rammerne tillader det. Derfor er det vigtigt ikke at være bange for at spørge barnet og sige: ’Det kan godt være, at jeg stiller lidt dumme spørgsmål, men så må du sige, at de er dumme’. Det vigtigste er at få spurgt og talt om emnet.

Kilde: ’Interview med børn’


’Interview med børn’ indeholder forskeres bud på, hvordan man kan interviewe børn. Forfatterne er Jan Kampmann, Kim Rasmussen og Hanne Warming. Bogen er udgivet af Hans Reitzel Forlag og koster 325 kr.