Forældre henvender sig til Diabetesforeningen, fordi deres barn med diabetes har svært ved at få hjælp til sygdommen i institution eller skole. Løsningen er samarbejde, viden og klare aftaler.

Udgivet d. 1. marts 2018

Af: Henrik Stanek, journalist

Det kan de mærke hos Diabetesforeningen, som får flere og flere henvendelser fra både institutioner og forældre. Mens institutionerne efterlyser råd om, hvordan de hjælper et barn med diabetes, er forældrene utrygge, fordi institutionen eller skolen ikke er tilstrækkelig opmærksom på deres barns sygdom.

»Det fungerer helt sikkert godt mange steder, men vi hører om børnehaver og skoler, som enten synes, at de ikke har tid til at hjælpe barnet, eller ikke tager barnets diabetes alvorligt. De forstår ikke tyngden af problemet,« siger Tina Linaa, seniorfaglig rådgiver i Diabetesforeningen og forfatter til en ny vejledning om børn med diabetes i skole eller daginstitution.

Et barn, som ikke får reguleret sit blodsukker, bliver ukoncentreret i en grad, så det kan få betydning for indlæringen og dermed barnets fremtid. Det kan også på sigt føre til nyresvigt, blindhed og amputationer.

Vejledningen skal gøre det klart, at pædagoger, lærere og ledelse har et medansvar for børn med diabetes. Samtidig skal den sikre, at de har den nødvendige viden.

»Børn skal ikke selv stå med ansvaret for deres sygdom. Derfor anbefaler vi, at man udnævner en kontaktperson eller et team omkring barnet til dagen igennem at være opmærksom på barnets blodsukker. Det kan forældrene undervise i,« siger Tina Linaa.

»Det er individuelt, hvordan et barn reagerer på udsving i blodsukkeret, så det er vigtigt, at forældre og pædagoger har et tæt samarbejde om, hvordan man hjælper barnet i forskellige situationer. Så kan forældrene slappe af, mens barnet er i institution eller skole, og både barn og personale kan føle sig trygge,« siger Tina Linaa.


HVAD ER TYPE 1-DIABETES?
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som de fleste pædagoger i daginstitutioner og på skoler vil møde.

Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor ikke forebygges eller helbredes.

Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen. Det skyldes, at kroppens immunforsvar dræber de celler, der producerer insulin. Sygdommen er livslang, men ved god regulering behøver den ikke at forringe barnets trivsel og livskvalitet.

Man behandler sygdommen ved at sprøjte insulin ind under huden enten via insulinpen, insuflon, som er et lille kateter, I-port eller insulinpumpe.

Et barn med diabetes skal måle sit blodsukker op til 12 gange i døgnet.

HVOR MANGE ER RAMT?
Fra 1996 til 2012 er det samlede antal børn og unge med diabetes vokset fra 1.871 til 3.789.

Cirka 25 har type 2-diabetes, mens resten har type 1-diabetes.

Man forventer, at antallet af europæiske børn under 15 år med type 1-diabetes vil stige med 70 % frem til 2020. Stigningen blandt de mindste under fem år vil være hele 100 %.

Læs mere på Diabetes foreningens hjemmeside (link åbner i samme vindue)