At skulle yde professionel omsorg hver eneste dag er slidsomt og kræver stort overskud. Du skal huske at give dig selv omsorg og mærke efter, hvornår du skal stoppe op, lyder det fra en forsker i egenomsorg.

Udgivet d. 26. juni 2020

Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen, Journalister, foto: Colourbox

Er du stresset, kan du miste evnen til at mærke både dig selv og den anden. Mærk-kroppen-øvelser gør det lettere at stoppe op, finde ud af, hvad du har brug for, og sige fra overfor det pres, der blokerer for omsorg. Sådan lyder opfordringen Freja Filine Petersen, ph.d.-stipendiat ved DPU Aarhus. Hun forsker i professionel egenomsorg og underviser pædagoger i, hvordan de drager omsorg for sig selv. Her får du hendes råd om egenomsorg, der virker, selv når vi er under pres.

Kroppen er egenomsorgens anker

»Min forskning har vist, at den mest virkningsfulde egenomsorg for mange knytter sig til oplevelser, hvor man mærker kroppen. Kroppen kan være vores sladrehank, der minder os om, hvad vi har behov for. Mange af de pædagoger, jeg har undervist i egenomsorg, fortæller, hvordan det gør underværker, at de husker at trække vejret dybt, mærker stolesædet eller grunden under sig. De får lettere ved at mærke sig selv, hvor de ellers kan føle sig revet midt over af alt for mange modsatrettede behov. Gennem egenomsorg får de lettere ved at handle efter deres egne værdier og oplever at blive bedre til deres arbejde.«

Undersøg, hvad der giver overskud

»Mentalt underskud gør det ofte svært at mærke, hvad man har brug for. Samtidig smitter vores overskud af på relationen til barnet og den unge. Derfor er det særligt vigtigt at give sig tid til at undersøge, hvordan man har det. For nogle handler det om at mærke kroppen, for andre om at få skabt et rum for sig selv og for andre igen noget helt tredje. Egenomsorg kræver, at man har mod på at gå ind i en undersøgelse af, hvad man har behov for og selv forbinder med omsorg.«

Brug åndedrættet

»Det fysiske element i at mærke kroppen er vigtigt for mange, fordi krop og psyke hænger sammen. Hvis du for eksempel manipulerer med åndedrættet og reagerer ved at holde vejret under pres, kan det være en god idé at lade kroppen svare igen med dybe vejrtrækninger. Det er ikke kun psyken, der styrer kroppen. Kroppen kan også styre psyken. Så hvis vi ændrer på de kropslige reaktioner, kan det ændre vores mentale oplevelse af, hvad der sker.«

Vær opmærksom på dig selv

»Som pædagoger er vi skolet i at have blikket rettet mod barnet og drage omsorg for det. Men det er vigtigt også at bevare opmærksomheden på os selv, for omsorg for andre kræver, at vi drager omsorg for os selv. Hvis vi mister forbindelsen til os selv, risikerer vi let at køre videre på automatik og gamle vaner og handle pr. instinkt uden refleksion. Det er derfor, at vi under pres kan opleve at reagere uhensigtsmæssigt og hurtigere komme til at skælde ud.«

Giv plads til langsomhed

»Stop op og træk vejret, selv i spidsbelastede situationer, hvor du føler pres og står alene med 10 børn. Giv dig selv kredit for, at du gør det bedste, du kan. Når vi stopper op, har vi mulighed for at acceptere, at vi kun kan gøre det så godt som muligt, inden for de betingelser vi har.«

Sig fra og bed om hjælp

»Hvis først du har lært og oplevet, hvad der trigger dig, har du lettere ved at handle mere bevidst og for eksempel bede om hjælp. Det kan være hos kollegaerne, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, i BUPL eller hos din leder. Tag initiativ til en åben dialog om betingelserne for arbejdet. Sig, hvad du oplever og har behov for. Mange reagerer på pres ved at bilde sig selv ind, at presset skyldes, at de ikke er dygtig nok. Det er meget sjældent tilfældet.«

Læs Børn&Unges spændende sommertema om professionel omsorg her.