Det private arbejdsmarked styrer også din løn som offentligt ansat. Alligevel er der god grund til at forhandle overenskomst. Læs hvorfor, og bliv klogere på, hvad vinterens overenskomstforhandlinger går ud på.

Opdateret d. 30. januar 2018

Af: Steffen Hagemann, Journalist

Overenskomstforhandlingerne er i fuld gang. Det er nu, det bliver afgjort, hvor meget du stiger i løn – hvis du altså overhovedet gør det. 744.000 offentlige ansatte skal have ny overenskomst, heraf 564.000 i kommuner og regioner, inden 1.april.

På det offentlige område er rammerne for overenskomsten i princippet dikteret af det private arbejdsmarked, der forhandlede overenskomster i foråret 2017. Som Michael Ziegler, hovedforhandler for arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL), siger det i en reklamevideo for arbejdsgivernes krav:

»Det skal være sådan, at det er attraktivt at blive kommunalt ansat, men samtidig er det uholdbart, hvis de kommunale lønninger løber foran det private område, eller løber foran de andre offentlige områder.«

Noget at forhandle om

Oversat betyder det: Rammerne fra de private overenskomster bliver igen lagt ned over det offentlige. Derfor kan du se frem til en treårig overenskomst med en samlet ramme, som bliver på omkring syv procent.

Men selv om det er det sandsynlige resultat, er der stadig noget at forhandle om, fastslår Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet:

»Hvis alt er lagt fast på forhånd, så kunne man sige, at de private og offentlige overenskomster er ens. Men nej, det er de ikke, fordi der er forskellige prioriteringer. Den økonomiske ramme er ikke alt. Forhandlingerne handler også om, hvordan man prioriterer den,« siger han og peger på, at forhandlingerne for eksempel handler om at få aftalerne tilpasset de forskellige arbejdsmarkeder.

 

Vidste du at

  • Overenskomster er tidsbegrænsede.
  • Den seneste overenskomst, der blev indgået i 2015, var treårig og gælder til 31. marts 2018. Derfor skal der forhandles en ny overenskomst på plads, helst inden den gamle er udløbet, så den nye overenskomst kan træde i kraft fra 1. april 2018.

 

3 vigtige datoer

14. februar 2018: Seneste dato for afslutning af forhandlingerne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Her fastlægges, hvordan din løn udvikler sig de næste (sandsynligvis) tre år.

28. februar: Seneste dato for afslutning af forhandlingerne mellem KL og BUPL.

1. april 2018: Den nye overenskomst træder i kraft. Det forudsætter, at forhandlingsresultatet er blevet godkendt af medlemmerne ved urafstemning.

N.B. Dette er det planlagte scenarie. Hvis forhandlingerne kører fast, og der måske bliver konflikt, ændrer tidsplanen sig.


3 store knaster

Frokost: Har statsansatte ret til frokost som en del af arbejdstiden? Arbejdsgiverne mener, at det ikke er et overenskomstspørgsmål, men at det alene er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads at give medarbejderne betalt frokost. Men lønmodtagerne vil have spørgsmålet afklaret – og sikret den betalte frokost.

Reguleringsordningen: Har lønmodtagerne fået for meget i løn siden 2008? Se også ’Kampen om reguleringsordningen’.

Lærernes arbejdstid: Forbundene i Forhandlingsfællesskabet har givet hinanden håndslag på, at underviserne skal have fair og frie forhandlinger om arbejdstid, ellers kommer der slet ikke fremdrift i overenskomstforhandlingerne.

 

5 ting, du skal vide om overenskomster
  1. Hvad er en overenskomst?

Det er en kollektiv aftale på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, som fastlægger centrale vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet. En overenskomst fastlægger lønnen, enten som normalløn eller som mindsteløn. Normalløn, som er mest udbredt i den offentlige sektor, indebærer, at den ansattes faktiske løn er fastsat i overenskomsten.

En overenskomst indeholder blandt andet også retten til at vælge tillidsrepræsentant, retten til efteruddannelse, udvidede opsigelsesregler, arbejdsmarkedspension og løn under barsel.

  1. Hvilke pligter medfører en overenskomst?

Ifølge Hovedaftalen har tillidsrepræsentanter pligt til at fremme et godt og roligt samarbejde mellem parterne på arbejdspladsen. Både arbejdsgivere og lønmodtagere har pligt til ikke at iværksætte eller deltage i kollektive arbejdskonflikter som strejke eller lockout, så længe overenskomsterne løber: Det kaldes fredspligt.

  1. Hvorfor er overenskomster vigtige?

I Danmark spiller overenskomsterne en stor rolle, fordi lovgivningen kun i begrænset omfang regulerer de dele af ansættelsesforholdet, som overenskomsterne dækker. I modsætning til i de fleste andre europæiske lande eksisterer der ikke i Danmark love om mindsteløn, om den ugentlige arbejdstids længde eller om betaling for overarbejde.

  1. Hvad er en urafstemning?

Når BUPL og KL ved forhandlingsbordet er blevet enige om en ny overenskomst, bliver den sendt til urafstemning blandt BUPL’s medlemmer. Bliver den nye overenskomst forkastet af medlemmerne, som det skete i 2008, kan pædagogerne risikere at skulle ud i en strejke.

  1. Skal jeg så strejke?

Når overenskomsten udløber, ophører fredspligten. Forhandlingerne foregår derfor altid på baggrund af trusler om strejke eller lockout, som på det tidspunkt lovligt kan varsles af parterne.

Hvis en ny overenskomst ikke vedtages på begge sider af forhandlingsbordet, kan der udbryde konflikt på arbejdsmarkedet, som det skete i 2008, hvor pædagogerne stemte nej til resultatet og strejkede for at få et bedre resultat.

 

De vil vi have

ARBEJDSGIVERNE

De fleste pædagoger er ansat af en kommune. Kommunerne samler forhandlingskræfterne i Kommunernes Landsforening (KL), hvor formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg er hovedforhandler. Det er den konservative borgmester fra Høje Taastrup, Michael Ziegler, der er formand for udvalget.

Kravene:

  • De offentligt ansatte må ikke stige mere i løn end privatansatte.
  • Ekstra løn til faggrupper, hvor det er svært at rekruttere, for eksempel SOSU-assistenter.
  • Løngabet fra reguleringsordningen skal lukkes. Se også ’Kampen om reguleringsordningen’.

 

LØNMODTAGERNE

BUPL forhandler overenskomst for pædagogerne. De generelle krav løn- og arbejdsvilkår bliver forhandlet af Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 564.000 offentligt ansatte i kommuner og regioner. Hovedforhandler for Forhandlingsfællesskabet er Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Kravene:

  • Generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen for alle.
  • Midler til et ligeløns- og lavtlønsprojekt. Det skal blandt andet tilgodese pædagoger, der er den faggruppe med en mellemlang videregående uddannelse, som har den laveste løn.
  • Lønudviklingen i det offentlige skal følge den private lønudvikling (via en reguleringsordning).
  • Forbedret arbejdsmiljø.
  • Arbejdstid: Præcisering af, at pædagogernes arbejde forudsætter tid til planlægning, udvikling og evaluering. Arbejdstidsregler for pædagoger i SFO/skolen skal sikre tid til det pædagogiske arbejde og understøtte samarbejdet med lærere og øvrige kolleger.

 

Kampen om reguleringsordningen

Reguleringsordningen har givet de offentligt ansatte for meget i løn, mener arbejdsgiverne og peger på, at de kommunale lønninger er steget 25,4 procent siden 2008, mens de privates løn kun er steget med 19,9 procent. Omvendt mener lønmodtagerne, herunder BUPL, at reguleringsordningen sikrer en parallel udvikling og henviser til denne lønstatistik:

Lønudviklingen 1996 til 2017: Privat og offentlig

Lønmodtagerne, herunder BUPL, mener, at reguleringsordningen sikrer en parallel udvikling i lønnen for offentligt og private ansatte. Kilde: Danmarks Statistik (statistikbanken.dk)

 

Forstå reguleringsordningen på 3 minutter

Reguleringsordningen sikrer offentligt ansatte stort set den samme lønudvikling som privat ansatte. Reguleringsordningen giver offentligt ansatte 80 procent af forskellen mellem privat ansattes og offentligt ansattes lønstigning.

Et eksempel:

Lønstigning hos privat ansat: 100 kroner

Lønstigning hos offentligt ansat: 70 kroner

Difference: 30 kroner

Reguleringsordning giver 80 procent af 30 kroner = 24 kroner

Samlet lønstigning for offentligt ansat efter regulering:

70 kroner + 24 kroner = 94 kroner

 

Reguleringsordningen kan også give underskud. Ved forhandlingerne i 2011 skyldte pædagogerne 1,23 procent, fordi lønudviklingen i den private sektor havde været ringere end forventet. De 1,23 procent blev modregnet i overenskomsten, så pædagogerne ikke fik en generel lønstigning i 2011.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev der indført et privatlønsværn:

Hvis den kommunale lønudvikling har ligget under den private sektors lønudvikling, udmønter reguleringsordningen 80 procent af forskellen (positiv udmøntning). Hvis den kommunale lønudvikling har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 procent af forskellen (negativ udmøntning).

 

Det har du fået

Der har været mange markante resultater efter tidligere overenskomstforhandlinger. Her ser du nogle af de væsentligste (1989 til 2015):

1989: Fuld løn under barselsorlov. Begyndelsen på arbejdsmarkedspensioner til de kommunalt ansatte, som opbygges over de følgende overenskomster. I dag sparer pædagoger mellem 13,4 og 15 procent af lønnen op i arbejdsmarkedspension.

1993: Selvstændig kommunal ferieaftale.

1995: Indførelse af omsorgsdage.

1997: Ny løn.

1999: Pædagogerne tager hul på den sjette ferieuge. Decentral arbejdstidsaftale.

2005: Nye, differentierede lønmodeller. Barselsudligningsordning og opsparing til pension i den ulønnede del af en barselsperiode.

Maj 2008: 61,6 procent af pædagogerne stemmer overenskomsten ned og kaster BUPL ud i den første strejke i forbindelse med en overenskomstforhandling.

Juni 2008: Pædagogerne stemmer ja til en ny overenskomst, der giver 30 millioner kroner ekstra til pædagogerne. En lønkommission skal undersøge løndannelsen i det offentlige. Den daværende regering konkluderer, at der ikke er et ligelønsproblem. BUPL når frem til den modsatte konklusion.

2011: Der bliver sat ekstra 20 millioner kroner af til at forbedre pædagogernes løn i en erkendelse af, at pædagogerne har et ligelønsproblem. BUPL’s andel var 13 millioner kroner.

2015:  En særlig indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og en ekstra uges lønnet barselsorlov til fædre.

Kilde: KTO og Børn&Unge