Der er masser af oplevelser og læring at hente i naturen. Men det kræver mere end bare en tur derud at skabe naturoplevelser, der gør en forskel. Her er konkrete bud på, hvordan I kan bruge naturen.

Opdateret d. 18. oktober 2018

Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen (journalister), arkivfoto

Vindens spil i trækronerne, knasende efterårsblade under støvlerne og masser af frisk luft i lungerne. Naturen kan skabe en form for terapeutisk rum for både børn og voksne.
»Oplevelser i naturen kan give børn en ro, de ofte har brug for i en tid, hvor næsten al deres tid er fyldt ud af skemalagte aktiviteter. I naturen kan man opnå en selvforglemmelse og mulighed for at mærke sig selv, som både børn og voksne har brug for.«

Sådan sætter naturvejleder og forfatter til bogen Natur og Miljø i pædagogisk arbejde Lasse Thomas Edlev ord på, hvad børn og voksne blandt andet kan få ud af at prioritere ture ud i naturen. Han har i mange år vejledt pædagoger i, hvordan de får mest muligt ud af naturen i arbejde med børn.
For naturen et unikt rum for læring, men det kræver, at både børn og voksne ved, hvordan de kan bruge naturen.
»Hvis ikke der er en lyst til at bruge naturen og en erfaring i, hvordan man konkret kan gøre det, får man ikke det fulde udbytte af at tage af sted. Man kan ikke bare uden videre tage af sted og så regne med, at læringen og gevinsten ved at være i naturen kommer af sig selv,« siger Lasse Thomas Edlev.

For da kan indendørs vaner, normer og begrænsninger meget let rykke med ud under åben himmel.
Til gengæld er der rig mulighed for at lære i naturen, hvis man har gjort sig tanker om, hvad man vil på dagens udflugt.

Støt den naturlige nysgerrighed
I naturen vækkes børnenes nysgerrighed, men det er op til de voksne at fastholde den og give børnene den viden, de efterspørger. At forklare på det rigtige tidspunkt og ikke forcere er vigtigt.

Naturerfaring kan deles i tre faser:

  1. Opdagelse
  2. Undersøgelse
  3. Refleksion

I de to første faser skal børnene selv observere og give udtryk for deres umiddelbare oplevelse. De voksne kan diskret støtte fx med de rigtige redskaber. Først i refleksionsfasen får barnet brug for den voksnes viden og forklaringer og vil selv begynde at stille spørgsmål.

3 aktiviteter ved havet

Lav et akvarium
Det er sjovt at tage dyr med hjem til børnehaven og studere dem. Sørg for at akvariet er parat hjemme i børnehaven, når I vender hjem med fangsten. Husk at tage vandplanter med hjem også. Anbring sand eller grus i bunden af akvariet og fyld vand i akvariet.

Lyt til havet:
Lyden på en strand er helt speciel. På strandturen er det en god idé at tage sig tid til en lytte-pause. Læg jer med lukkede øjne og lyt til strandens lyde. Når I har lyttet et stykke tid, kan I tale om, hvem der har hørt hvad. Hvis I lægger jer tæt på vandkanten, kan I måske høre, når stenene bliver slået mod hinanden ved bølgeslag. Det er netop her, de bliver afrundede og til sidst efter mange år, går de helt til grunde. Sådan skabes sand.

Byg en varde:
I gammel tid stablede man sten i stenvarder som tegn på, at her havde været mennesker. Dengang lagde man beskeder i stenvarderne, som fortalte, hvem man var, hvor man kom fra, og hvor man var på vej hen. Det kan I også gøre.

3 aktiviteter med smådyr

Dyrevæddeløb
Det er spændende og lærerigt at lade dyrene løbe om kap i et ’smådyrsvæddeløb’. I skal bruge en rund skive, der er udformet som en skydeskive. Et sort centrum er startsted, og en rød kantstreg er målstreg. Et udvalg af dyr, som I har i et syltetøjsglas, skal nu dyste. Anbring glasset omvendt på startstedet. Børnene siger ’klar, parat, start’, og glasset løftes. Inden bør I snakke om, hvad det er for en slags dyr, og hvem der mon kommer først.

Leg med dyr og tillægsord
Hvis I har samlet dyr i naturen, kan hvert barn vælge et dyr. I en rundkreds kan pædagogen nu stille spørgsmål som: Hvem har et blødt dyr? Hvem har et flerfarvet dyr? Hvem har et yndigt dyr? Hvem har et hurtigt dyr? Søde, pæne og ulækre dyr? Er de søde, farlige eller ulækre? Hvorfor det? Hvorfor er der nogle voksne, der ikke tør holde en edderkop? Er dyrene også bange for os? Kan man være gode venner med en ørentvist?

Bordkompost
Nedbryderne er en gruppe dyr for sig. De lever af affald og nedbryder gamle blade, skræller, kaffegrums etc. i mindre stykker. Herefter kan bakterier tage over og gøre resterne klar til atter at blive optaget af planter og indgå i fødekæderne. De synlige nedbrydere er fortrinsvist regnorme, bænkebidere og tusindben. I kan lærer nedbryderne at kende ved at lave en bordkompost. Det gør I ved at tage et par skovlfulde af den store kompost op i en balje eller et terrarium, tilsætte lidt jord og anbringe baljen indendørs i nogle dage.

Kilde: Guiden ’150 gode grunde til at vi skal ud i dag’. Udgivet af Friluftsrådet, 2012 

Læs hele temaet om natur og pædagogik i Børn&Unge nr. 13 (Åbner ny side)