Billeder, fortællinger og eventyr gør det lettere at tale med børn om følelser som hjemve, sorg og vrede, fordi de får mulighed for at se på følelserne udefra. Samtidig får barnet et sprog til at tale om det, der foregår inde i dem.

Opdateret d. 15. december 2017

Af: Henrik Stanek, Journalist

At sidde i ro og få læst op giver på én gang børn nærhed og fører dem ind i ukendt land. Billeder og fortællinger kan også hjælpe børn til bedre at forstå, hvad der foregår inde i dem selv.

Det kan pædagoger bruge bevidst til at hjælpe børn, som tumler med et problem, der spænder ben for, at de kan gøre det, de gerne vil.

»Hvis man siger ud i den blå luft, at nu skal vi tale om dit problem, går barnet i forsvar. Hvis barnet derimod hører en historie om et andet barn, som for eksempel også har hjemvé eller ikke kan styre sit temperament, skaber det genkendelse. Samtidig lægger historien en lille afstand ind mellem barnet og problemet, og det gør det lettere at tage hul på en snak om, at ’barnet i historien bøvler med noget lige som dig’,« siger narrativ psykoterapeut Eva Zelander.

Tal om følelser

På baggrund af sine terapeutiske erfaringer har Zelander skrevet en børnebog om en pige med hjemvé.

Når en pædagog læser bogen for et barn med hjemvé, får barnet hjælp til at forstå, at hun ikke er identisk med problemet – at hun er mere end det.

»Jeg skrev bogen, fordi jeg kan se fra mit arbejde, at det virker at bruge fortællinger til børn. Hvis børn identificerer sig med deres problem, kan de let tro, at de aldrig slipper af med det, men fortællingen giver dem større frihed til at tale om problemet. Samtidig tilbyder fortællingen barnet begreber og et sprog til at tale om sin følelse,« siger Eva Zelander.

Bøger lindrer

Ønsket om at bidrage til børns lindring i forhold til svære følelser deler hun med et stort antal børnebogsforfattere.

”Børnebøger har altid flyttet normer, udvidet og normaliseret det sære og givet nye måder at se verden på. Bøgerne fortæller om måder at være anderledes på uden at skulle føle sig forkert og om måder at håndtere ensomhed eller udefra kommende forandringer på,« siger Eva Zelander.

Læs guiden fra Børn&Unge nr 20/2017 (Side 32-35).


Brug dialogisk læsning

Når det gælder børnebøger med et terapeutisk sigte, er det oplagt at læne sig op ad rådene om dialogisk læsning:

Før læsningen
  • Læs bogen, og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge om, når du læser den sammen med et barn.
  • Gør læsningen til noget trygt og særligt.
  • Præsentér bogen for barnet: Vis forsiden og bagsiden, og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet.
  • Stil spørgsmål til barnet om bogens udseende.
  • Lad evt. barnet sidde med en lille genstand, som har en særlig betydning i historien.
Under læsningen
  • Vær åben for spørgsmål undervejs. Stop læsningen og svar.
  • Følg barnets nysgerrighed, spørg ind til barnets interesse og lyt til svaret. Inddrag barnet som medfortæller.
  • Ved genlæsning, vis bogen frem og opfordr barnet til at fortælle det, barnet kan huske, for eksempel ud fra billederne.
  • Tilføj gerne ny viden til barnet.
Efter læsningen
  • Tal om indholdet.
  • Brug de nye ord, bogen indeholder – jo flere gange barnet hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at barnet selv vil anvende dem.

Kilde: Sprogpakken.dk