Ny lov skal sikre, at Arbejdstilsynet kan sende lederen uden for døren, så ansatte i sager om eksempelvis mobning eller chikane fra ledelsen kan tale mere frit. BUPL hilser loven velkommen, men psykolog advarer imod grøftegravning.

Opdateret d. 20. september 2018

Af: Trine Vinther Larsen (Journalist),

Forlad venligst lokalet. Sådan kan Arbejdstilsynets tilsynsførende fremover sige til en institutionsleder, hvis den tilsynsførende fornemmer et behov for at tale med de ansatte uden lederens tilstedeværelse.

Det er konsekvensen af et netop vedtaget lovforslag om Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte. Bag lovforslaget står beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der efter vedtagelsen i Folketinget 15. maj 2018 udtrykker stor tilfredshed.

»Når de tilsynsførende fremover får mulighed for at tale med medarbejdere under fire øjne, får de lettere ved at få tabuiserede problemer frem i lyset som for eksempel mobning og seksuel chikane – og det er jeg meget tilfreds med,« siger han i en pressemeddelelse.

BUPL bakker op

Lovforslaget er et led i ministerens og arbejdsmarkedet parters samarbejde om at forbedre danskernes psykiske arbejdsmiljø, og både BUPL’s hovedorganisation FTF og BUPL bakker op om den nye lov.

»Vi er slet ikke i mål med det psykiske arbejdsmiljø, men det her er et skridt på vejen. Det er en mulighed, som man kan gøre brug af, hvis det bliver nødvendigt, og som sådan er det svært at finde noget dårligt at sige om det,« siger medlem af forretningsudvalget i BUPL Lars Søgaard Jensen.

Han mener også, at Arbejdstilsynets nye bemyndigelse kan få positiv betydning på pædagogiske arbejdspladser.

»Selvom institutionerne bliver større og større, så er pædagogiske arbejdspladser jo relativt små, og lederen er ofte tæt på, så det kan være svært at tale frit om konflikter. Den nye mulighed vil især være relevant, der hvor lederen måske er en væsentlig årsag til den dårlige psykiske arbejdsmiljøsituation. Forholdet mellem leder og ansat er jo asymmetrisk, og lederen har både autoritet og bemyndigelse overfor medarbejderen, og derfor kan det være svært som ansat foran sin leder at sige, hvis vedkommende er problemet,« siger Lars Søgaard Jensen.

Pas på grøftegravning

Erhvervspsykolog Henrik Hopff har mange års erfaring med at mægle i konflikter på blandt andre pædagogiske arbejdspladser, og han er mere forbeholden overfor den nye lov.

»Jeg kan godt se intentionerne, for der er jo nogle ledere og arbejdsgivere, som bare vil krig, og så kan det være en fordel, at Arbejdstilsynet kan tale med medarbejderne, uden at ledelsen er til stede. Men man risikerer altså også at grave grøften endnu dybere, hvis man sender ledelsen uden for døren,« advarer han.

Uanset hvilken type konflikt, han arbejder med, har han begge parter med og prøver altid at finde et punkt, man kan mødes om.

»Selv hvis tingene er spidset til, og man får svært ved at være i samme rum, så kan man i det mindste blive enige om, at den her situation ikke duer hverken i forhold til forældre eller børnene, og at man er nødt til at gøre noget sammen for at komme videre. Så nytter det jo ikke, at den ene part forsvinder. Man skal også kunne arbejde videre sammen bagefter,« siger Henrik Hopff.

Få ekstreme tilfælde

Lars Søgaard Jensen giver erhvervspsykologen ret i, at det bedste klart er en løsning, man i fællesskab kan finde frem til på arbejdspladsen.

»I den bedste af alle verdener har man et velfungerende samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og lederen, som løser problemerne, inden de opstår. Hvis det bare var så nemt alle steder, så havde vi ikke behov for så mange retningslinjer om psykisk arbejdsmiljø. Men vi ser jo bare nogle gange, at samarbejdet bliver blokeret, og her mener jeg, at de nye regler kan være gavnlige. Det er jo bare en mulighed, man kan gøre brug af,« siger han.

Både han og erhvervspsykologen mener, at det vil være i få og ekstreme tilfælde, Arbejdstilsynet kan få brug for at sende ledelsen uden for døren mod dens vilje.

Men Lars Søgaard ser muligheden som et gode.

»Det er jo ofte, når alt andet er prøvet, og man har kastet håndklædet i ringen, at man kalder på Arbejdstilsynet, og her er den nye lov med til at tydeliggøre, hvad man så kan gøre,« siger Lars Søgaard Jensen.

Bedre dataindsamling

 

I Arbejdstilsynet er man da også tilfredse med den nye mulighed for at have gruppesamtaler med ansatte, uden chefen lytter med – men man regner ikke med at skulle bruge muligheden særligt ofte.

»Som tilsynsførende går vi efter en effektiv dataindsamling, der gør det muligt for os at lave den rigtige vurdering af arbejdsmiljøet. Heldigvis fungerer det relativt uproblematisk på langt de fleste virksomheder, men en gang imellem støder vi på nogle udfordringer med, at folk oplever ikke at kunne tale frit, og det giver det her jo bedre mulighed for,« siger tilsynschef i Arbejdstilsynet Karsten Refsgaard.

Han understreger, at Arbejdstilsynet på langt de fleste pædagogiske arbejdspladser oplever, at der er et godt internt samarbejde og et godt samarbejde med Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn.

»Men i de tilfælde, hvor det er et problem, at man ikke kan tale frit, når vi er ude på tilsyn, så vil pædagoger ligeså vel som alle mulige andre faggrupper få bedre mulighed for det,« siger han.

Gælder fra 1. juli 2018

Den nye lov træder i kraft den 1. juli 2018, og udover selve arbejdsmiljølovændringen, der især gælder retten til gruppesamtaler med personalet uden chefen, kommer der også en ny bekendtgørelse.

Sidstnævnte skal præcisere, at arbejdstilsynet fremover også kan gribe ind og træffe afgørelse om krænkende handlinger så som ydmygelse, mistænkeliggørelse, forhånelse, diskriminerende udsagn eller trusler om vold mellem ansatte.

Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft inden udgangen af året, skriver FTF.dk.

Med den nye lov, skal I være opmærksomme på dette:

Langt de fleste ledere betragter gruppesamtaler som medarbejdernes rum og ønsker ikke at deltage. Men er der grund til at tro, at en leder vil insistere på deltagelse i en gruppesamtale, hvor medarbejderne ikke ønsker det, så spørg på forhånd deltagerne, om de vil have et problem med at tale frit, hvis ledelsen er tilstede? Hvis det er tilfældet, skal de tilsynsførende tidligst muligt gøres opmærksom på problemet, så de kan planlægge gruppesamtalerne efter det.

Ledelsen har dog fortsat ret til at deltage i gruppesamtaler, med mindre deltagelsen vanskeliggør kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø. Det vil Arbejdstilsynet normalt sige på tilsynet.