Nye 0. klasser skydes lige nu i gang landet over, men på Vamdrup skole begyndte skolelivet allerede i april, da de nye skolebørn fulgt af en børnehavepædagog flyttede over i SFO’en. Den tidlige start gør nu overgangen tryg.

Opdateret d. 15. august 2019

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist), Foto: Colourbox

Med spidsede blyanter og madpakken i rumpedaskeren er cirka 50 nye børn fra to forskellige børnehaver netop begyndt i 0. klasse på Vamdrup Skole i Kolding Kommune. Men både skolebygningen, klasselokalet, kammeraterne og de voksne i skolen er på ingen måde nye for børnene. For næsten alle skete skiftet fra børnehave til skole allerede i april i år, hvor de ældste børnehavebørn, fulgt af en børnehavepædagog, flyttede over i SFO’en på deres kommende skole.

»Vi har arbejdet med tidlig skolestart i mange år, og især da der for fire år siden blev bevilliget penge til, at en pædagog kan følge med børnene over i SFO, blev overgangen styrket. Vi har ingen effektmålinger, men mange gode erfaringer, og tilbagemeldingerne er, at alle profiterer af den glidende overgang til skolen,« siger Hans Ole Petersen, der er souschef og afdelingsleder for børnehavegrupperne i Børnehuset Broen.

Børnehaven leverer de fleste af børnene, der begynder på Vamdrup Skole, og herfra melder også SFO-leder Karina Baagøe om gode erfaringer med den tidlige skolestart.

»Gennem årene har vi forfinet processen og været gode til at evaluere og justere. Den glidende overgang er ikke bare et koncept, man kan køre af, men en arbejdsform, der hele tiden må tilpasses efter børnenes behov. For os i SFO’en er det en hjælp, at en børnehavepædagog kan overlevere den måde, man i børnehaven har arbejdet på, og så er det vigtigt, at vi også i SFO’en sætter tid og personale af til den gode modtagelse af det enkelte barn i dets nye rammer,« siger hun.

Ikke en spareøvelse

Ikke alene Vamdrup Skole, men alle skoler i Kolding Kommune arbejder med glidende overgang. Også i 58 andre kommuner stater børnene i skole gennem tidlig SFO-start, viser en kortlægning fra 2018.

Vamdrup-eksemplet er således ikke unikt, men hvor forårs-SFO’en i mange kommuner kritiseres for at være tvungen og handle om at spare penge på børnehaveudgifter, så er SFO-starten i Vamdrup valgfri for forældrene, og der følger penge med til, at den medfølgende børnehavepædagog kan blive tre måneder med børnene i SFO, ligesom børnehaven, der lægger personale til, kan ansatte en vikar.

»En del af succesen er, at der følger kroner og ører med til ekstra personale. Og selvom det er valgfrit hos os, så vælger stort set alle forældre at starte børnene op i april frem for i august. De ser SFO-overgangen til skolen som en fordel for børnene, og de oplever børnehavepædagogen som en livline i den kæmpe omvæltning, skolestarten typisk er. Vi oplever også, at børnehavepædagogen efter de tre måneder i skole og SFO, får kvalificeret sit arbejde med de ældste børn hjemme i børnehaven. Eneste minus er, at pædagogen er væk i de måneder, hvor den næste storegruppe startes op i børnehaven, og at det kræver lidt ekstra arbejde på relationerne for pædagogen at komme tilbage,« siger souschef Hans Ole Petersen.

Det sociale er fundamentet

De få minusser ved glidende overgang opvejes hurtigt af de mange plusser, lyder det fra både børnehave og SFO.

Overgangsarbejdet starter allerede i børnehaven, hvor der arbejdes med børnenes selvhjulpethed: Det at gå på toilettet selv, binde sine snørrebånd og pakke sin egen turtaske.

»I børnehaven handler det ikke om at understøtte faglige læringsmål som at skrive sit eget navn eller læsning af bogstaver. Vi arbejder især med at understøtte de sociale kompetencer og børnenes evner til leg og relationsdannelse, for det, der især betyder noget for børnene, når de skal et nyt sted hen, er, om de kan få venner,« siger Hans Ole Petersen.

Det samme oplever SFO-pædagogerne, når de modtager børnene i skolen. Og derfor gør de meget ud af modtage børnene som pædagoger.

»Vi er meget opmærksomme på, at vi som pædagoger i skolen og i SFO ikke må blive opslugt af sådan en skoleficering, men at vi i modtagelsen af børnene først og fremmest skal gøre det, vi som pædagoger er gode til. I formiddagstimerne i SFO’en introducerer vi børnene til noget struktur og dagsrytme, men ikke hvor vi sidder stille i 45 minutter – ofte kan der være noget fælles musikleg eller bevægelse, og børnene kan gå mere til og fra, som de er vant til fra børnehaven. Det vigtigste i skolestarten er, at børnene er trygge, og at der er tid og plads til at arbejde med nærvær, at skabe nye relationer og langsomt lære de nye spilleregler og rammer at kende. Trygheden ved de nye voksne og børn er alfa og omega for en god start, og så må det mere faglige komme bagefter. For os pædagoger er det sociale barnets fundament, og det kan skolen så bygge ovenpå,« siger Karina Baagøe.

Langsom og tryg start

I løbet forårs-SFO’en bliver børnene også mere bekendt med de nye rammer i skoledelen, når de en gang om ugen besøger deres kommende klasselokale, og de møder også deres lærer- og skolepædagog. Samtidig holdes der overleveringsmøder om de enkelte børn, og den medfølgende børnehavepædagog er med som bindeled til det børnehaveliv, som børnene lige har forladt.

»Børnene er typisk spændte og glæder sig til at komme i skole, men mange er også lidt nervøse for det nye. Der ligger en sorg i at sige farvel til børnehaven, og hvad nu hvis ens bedste ven ikke lige skulle med i skole? Især for de børn, som har særlige udfordringer, er det en hjælp at have en kendt pædagog fra børnehaven med i skolestarten. Den voksne, der kender barnet, kan være en slags historiefortæller og måske hjælpe de nye voksne til at forstå, hvorfor barnet gør, som det gør, i forskellige situationer,« siger souschef i Broen Børnehus Hans Ole Petersen.

I SFO’en er Karina Baagøe også særligt glad for samarbejdet med børnehaven og den medfølgende pædagog.

»Vi vinder meget på at have børnehavepædagogikken med ind i skolen og langsomt lade børnene vænne sig til skolens nye rammer på deres præmisser. Selvfølgelig skal vi også som pædagoger passe på med, hvilke fortællinger, vi overleverer om et barn. Det gør en kæmpe forskel, om vi siger om en familie, at den ligger i en lavere socialklasse, eller om vi fortæller en historie om en familie og et barn, der kæmper bravt med de ressourcer, de har til rådighed. Men jeg tror på, at vi med en god og konstruktiv overlevering og tæt tværfagligt samarbejde kan hjælpe børn i dag. En ren tavle kommer ikke et barn til gode i dag, men det er vigtigt at have nogen, som taler barnets sag. Og som pædagoger er vi næst efter forældrene, ofte dem, der ved mest om barnet,« siger hun.

At den glidende overgang i Vamdrup hjælper de nye skolebørn har skole og SFO ikke mindst oplevet den forgangne uge, hvor børnene er startet i 0. klasse.

»Det opleves som stort, men trygt, for lige siden børnene begyndte i SFO i april, har de langsomt fundet sig til rette i skole- og SFO-verden, og de har fået ansigt på både de venner og voksne, som de nu begynder en ny fortælling med. Lige nu kan vi virkelig se, at arbejdet med den glidende overgang er godt givet ud,« siger Karina Baagøe.

Glidende overgang i Vamdrup betyder

  • at børnene får ét skift ad gangen
  • at børnene oplever en tryg og naturlig overgang fra børnehave til skole/SFO
  • at børnene får mulighed for at skabe nye relationer inden skolestart
  • at børnehave, SFO og børnehaveklassen samarbejder om overgangen
  • at børnene får tid til at blive fortrolige med skolen, skolens personale og med de andre børn i indskolingen
  • at børnene starter i børnehaveklassen med overskud til alt det nye som venter
  • at forældrene når at vænne sig til det nye kapitel i børnenes liv

Kilde: Kolding Kommune

Vidste du!

  • 41 procent af børnehavebørnene er hele tiden eller nogle gange nervøse for at starte i skole
  • 83 procent af de børnehavebørn, som skal starte i skole, glæder sig også til at begynde

Kilde: Rambøll-rundspørge udarbejdet for Egmont-rapporten 2019. Se den her (pdf)