Pædagoguddannelsen står overfor en evaluering i 2020. BUPL ser særligt tre områder, hvor der blandt andet skal sættes ind, hvis vi skal hæve niveauet af pædagoguddannelsen. Det samlede uddannelsesudspil indeholder fem forslag til forbedring af uddannelsen.

Opdateret d. 12. april 2019

Af: Af Cæcilie Kallehave Jensen (journalist), Foto: Colourbox

På landets pædagoguddannelser bliver der læst, arbejder i grupper og gået til eksamener, men der kan være langt fra Kant til praksis. Derfor er de pædagogstuderende i praktik i en tredjedel af deres studietid, og det er en vigtig tid, mener Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær i BUPL, hvor de studerende skal koble teori og praksis.

»Praktikken er en vigtig øvebane, hvor man kommer ud og gør sig erfaringer. Man får prøvet nogle ting af i et studieorienteret miljø, hvor man enten fejler eller lykkes, men man lærer enormt meget af begge dele. De erfaringer ligger i den rygsækken, man har med i sit fremtidige, pædagogiske arbejde,« siger han.

Hvis praktikken skal være øvebane for de studerende, skal der være en bedre kobling mellem teori og praksis, lyder det fra Lasse Bjerg Jørgensen.

»De studerende skal kunne bruge det, de har lært på uddannelsen, når de er i praktik – og omvendt. Derfor skal vi blandt andet se på indholdet i studiedagene, så de studerende bliver set, hørt og forstået i forhold til deres praktik,« siger han.

 

Opråb til kommuner

I praktikkerne skal de studerende mødes af kompetente, dygtige vejledere. Det kan en vejlederuddannelsen være med til at sikre, men det kræver også, at kommunerne tager praktikvejledning alvorligt.

»Vejlederne skal opleve, at de indgår i en vigtig opgave i kommunerne. Kommunerne skal anerkende og støtte praktikantvejledernes arbejde. De skal forstå, at de spiller en afgørende rolle i forhold til at kunne skabe den værdi i praktikken, som er så vigtig,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Et sidste, men helt essentielt punkt for BUPL er, at alle praktiker bliver gjort SU-finansieret, så de studerende ikke indgår i normeringen.

»De studerende skal have tid til at være studerende, med alt hvad det indebærer. Praktikken skal give de studerende et indblik i, hvad det er for en profession, og hvilke redskaber og metoder man bruger,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Læs mere om praktik på pædagoguddannelsen i Børn&Unge nummer 5.

 

BUPL’S UDDANNELSESUDSPIL

I et nyt udspil kommer BUPL med fem forslag til, hvor der skal sættes ind, hvis niveauet af pædagoguddannelsen skal hæves. Her er fem væsentlige forslag:

1. Styrk professionsidentiteten i uddannelsen

  • Pædagogik som et grundfag med væsentlig tyngde
  • 2. praktikperiode som del af grundfagligheden
  • Obligatoriske kreative/æstetiske fag
  • Semestre frem for moduler for at skabe fordybelse og sammenhæng

2. Hæv kvaliteten af praktikken. En pulje på 371 millioner kroner til styrkelse af praktikken

  • Alle praktikforløb SU-finansieres (pris: 360 millioner kroner)
  • 1.000 praktikvejledere gennemfører en praktikvejlederuddannelsen på diplomniveau (pris: 11 millioner kroner) – hertil kommer vikardækning
  • Netværk for praktikvejledere og ledere i alle kommuner

3. Styrk vidensgrundlaget med praksisnær forskning

  • Opret et Ph.d.-råd for pædagogområdet (pris: 30 millioner kroner)
  • Inddrag studerende og praktikere i forskningen
  • Skab sammenhæng mellem uddannelsens elementer og forskningens tematikker

4. Genopret økonomien i pædagoguddannelsen

  • Fjern 2 procent besparelserne for professionsuddannelserne
  • Hæv taxametret for pædagoguddannelsen, så det svarer til bevillingerne på læreruddannelsen

5. Sæt ind over for pædagogmangel

  • Opret uddannelsesstillinger for pædagogiske assistenter og medhjælpere, så de får bedre muligheder for at tage en pædagoguddannelse
  • Meritpædagoguddannelsen ændres, så den kan påbegyndes efter to års relevant erhvervserfaring, og gøres mere tilgængelig rent geografisk

Læs mere om BUPL’s uddannelsesudspil på BUPL’s hjemmeside.