Lige så afgørende omsorgen er i det pædagogiske arbejde, lige så ’foruroligende overset’ er omsorgen i den pædagogiske forskning, lyder det fra forskere, der efterlyser et tydeligt omsorgsbegreb. Det kan booste den faglige anerkendelse og højne respekten for pædagogfaget.

Udgivet d. 22. juni 2020

Af: Anne Anthon Andersen og Marie Bille, journalister / Fotograf: Lisbeth Holten,

Coronakrisen har hugget det ud i granit: Børn, forældre, arbejdsmarked og økonomi er dybt afhængige af pædagogers professionelle omsorg. Men omsorg er ’foruroligende overset’ i pædagogisk forskning, og det vanskelige omsorgsarbejde bliver ikke tildelt den værdi, det fortjener.

Sådan lyder vurderingen fra Ditte Winther-Lindqvist, lektor i udviklingspsykologi ved DPU Aarhus Universitet.

Hun efterlyser en mere konkret definition af, hvad professionel omsorg egentlig er i pædagogisk sammenhæng.

»En klar definition af professionel omsorg kan skabe faglig anerkendelse og større respekt om det vanskelige arbejde. Det at være pædagog kræver jo immervæk andet og mere end at have hjertet på rette sted,« siger hun.

For professionel omsorg er en kompetence, og ikke bare noget, man ryster ud af ærmet, fordi man som pædagog er født med et særligt varmt omsorgshjerte, der banker for børnepasning, fastslår Ditte Winther-Lindqvist.

Værdien af omsorg

En faglig definition vil ifølge Ditte Winther-Lindqvist gøre det lettere både at kvalitetsvurdere og optimere den professionelle omsorg og at kommunikere værdien af det pædagogiske arbejde.

Hun håber, at coronakrisen kan blive den gave i en grim indpakning, der skal til for at demonstrere, hvor vigtig omsorg er for både pædagoger, børn og hele vores samfund. Coronakrisen kan blive afsæt for en vigtig kamp for, at omsorgsopgaven bliver tildelt værdi, ressourcer og opmærksomhed:

»Der er stærke kræfter med interesse i, at omsorgsarbejde fortsat er lavt lønnet og betragtet som noget, der giver sig selv, mens den virkelige værdi skabes andre steder i samfundet. Med coronakrisen bliver det pludselig tydeligt, at samfundet ikke fungerer uden vores omsorgssektor.«

Omsorg kræver ressourcer

Under coronakrisens lockdown er det blevet endnu tydeligere, hvad pædagoger og lærere kan som professionelle omsorgspersoner, vurderer også Lars-Henrik Schmidt, professor i filosofi og pædagogik ved DPU, Aarhus Universitet. Den erkendelse bør få os til at prioritere omsorgen langt højere på den anden side af krisen, mener han.

»Coronakrisen understreger pædagogernes ekstremt vigtige rolle som nærværende omsorgsfulde voksne i børnenes liv. Hvis børnene skal blive gode ansvarlige borgere, er vi nødt til at sikre, at pædagogerne har de ressourcer, det kræver at drage omsorg og opbygge stærke omsorgsforhold og tage vare på fællesskaber, så utryghed kan holdes i ave,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror først nu i en krise som denne, at det er gået op for folk, hvor få pædagoger der er pr. barn. Vi har indrettet vores samfund efter, at dygtige professionelle pædagoger drager omsorg for vores børn. Så skal de pædagogiske muligheder og ressourcer også være til stede.«

Læs mere i temaet om professionel omsorg i Børn&Unge