Undervisningsministeren vil have selvstyrende skoler. Forslaget er ikke med til at give folkeskolen ro, siger skoleekspert. Det afleder opmærksomheden fra en underfinansieret skole, mener BUPL’s formand.

Opdateret d. 5. september 2018

Af: Steffen Hagemann (journalist) / Foto: Leitorp + Vadskær,

Næste tirsdag lancerer undervisningsminister Merete Riisager (LA) et forslag til en ny slags folkeskole, hvor friheden og selvbestemmelsen skal matche den, der findes på privat- og friskolerne. Men i modsætning til friskolerne skal de såkaldte selvstyrende skoler være gratis for eleverne.

Præcis hvor store frihedsgraderne bliver, er endnu ikke klart. Ifølge Berlingske vil de selvstyrende skoler dog ikke være forpligtet til at følge kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse.

Undervisningsministeren var ikke særlig præcis på frihedens omfang, da hun var i DR2’s Deadline mandag den 3. september:

»Man vil kunne gøre rigtig mange ting, men der ligger stadig noget tryghed i, at man vil skulle følge de Fælles Mål, der ligger for folkeskolen, man vil også skulle op til de samme prøver og eksamener, som gælder for folkeskolen. Men der er en vidtstrakt pædagogisk frihed, og så er der også en økonomisk frihed, man har samme økonomi som de andre folkeskoler, men man vil i højere grad kunne bestemme lokalt,« forklarede Merete Riisager om planerne.

Se Deadline fra mandag den 3. september her.(åbner nyt vindue)

Hun afviste, at det nye tiltag skulle være en måde at komme skolereformen til livs på ad køkkendøren.

»Nej, det er det ikke. Det her udspil, der handler om selvstyrende skoler, er en tanke, der har vokset selvfølgelig i borgeligt-liberale kredse, men også i mange andre kredse gennem årene. Det er en tanke om at få nærheden ind i skolen, sådan som vi kan lide at have det i Danmark,« sagde Merete Riisager i Deadline.

De selvstyrende skoler skal køre som et tiårigt, frivilligt forsøg, hvor en skole i hver kommune kan prøve kræfter med mere frihed.

Minister vil ikke afvente evaluering

Forslaget har mødt kraftig kritik fra Skolelederforeningen, hvis formand, Claus Hjortdal, har kaldt forslaget ’usmageligt og utidigt’. Han havde gerne set, at udspillet havde afventet, at Folketinget har evalueret skolereformen – en evaluering, der skal finde sted senest i 2020.

Men Merete Riisager vil ikke afvente en evaluering, for det nye forsøg har i hendes optik ikke noget med reformen at gøre.

»Reform eller ikke reform så er det en god ide at lave en skoleform, som giver borgerne mere nærhed og mere indflydelse,« sagde hun i Deadline.

Yderligere pres på folkeskolen

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på Via University College og ekspert i folkeskolen, kalder ministerens udspil en klassisk liberal tanke, som overordnet kan være en faglig og pædagogisk ganske fornuftig ide.

»Problemstillingen er generelt, at vi har nogle folkeskoler, som er under pres, og hvis der nu i hver kommune kommer en skole, som er selvejende ved siden af privat- og friskoler, hvad sker der så med de almindelige folkeskoler? Hvis den ide om øgede frihedsgrader er så god, som den er, hvorfor så ikke give den til alle? For ellers står vi i en situation, hvor vi får nogle folkeskoler, som kommer under yderligere pres,« siger han.

Det er for tidligt at sige, om forslaget vil underminere skolereformen, mener Andreas Rasch-Christensen.

»Men det er ikke med til at give folkeskolen ro. Men det har Merete Riisager heller ikke meldt ud, at den skulle have. Det her ligger på alle måder i forlængelse af det, hun står for, og det, hun har meldt ud,« fastslår han.

BUPL: Det afleder opmærksomheden fra udfordringerne

Formanden for BUPL, Elisa Bergmann, vil gerne være med til at sikre mest mulig indflydelse lokalt, også til de medarbejdere, der arbejder på skolen. Men forslaget om selvstyrende skoler er hun ikke begejstret for.

»Man forsøger at aflede opmærksomheden fra det, der er de virkelige udfordringer i folkeskolen, nemlig at den er underfinansieret, og der er behov for større faglighed, flere lærere og pædagoger, der kan løfte opgaven på en meningsfuld måde, hvor man også har tid til at samarbejde om at skabe helhed og mening for børnene. Det er det, vi har et problem med lige nu,« fastslår Elisa Bergmann.

Endnu en skoleform vil ikke løse nogle af de udfordringer, folkeskolen står med, mener Elisa Bergmann.

»Det skaber hverken mere variation, mere bevægelse, mere motivation eller bedre inklusion. Det skaber heller ikke en større chance for børn i de mest udsatte positioner,« siger hun.

Hun er bekymret for udsigten til, at de selvstyrende skolers frihed tilsyneladende mest gælder alt det, der ikke er fagfaglig undervisning.

»Så der, hvor hun vil give frihed, er de elementer, som pædagogerne i høj grad står for, og som er med til at øge trivslen, og er med til at sikre, at vi kan arbejde pædagogisk med den store udfordring, det er at få alle børn til at være en del af og også bidragende til fællesskabet, vurderer Elisa Bergmann.

Læs også Elisa Bergmanns blog: Fællesskabets folkeskole skal løftes – ikke udskiftes.