Hvis forskning skal gøre en forskel i praksis og skabe forandringer, så skal pædagogerne selv på banen og være med til at udvikle viden, der kan komme hele professionen til gavn. Det mener viceinstitutchef på Københavns Professionshøjskole Martin Bayer.

Udgivet d. 18. januar 2019

Af: Af Marie Bille, journalist,

Et reelt forskningsboom har ramt dagtilbudsområdet, og alt tyder på, at området vil tiltrække sig endnu større opmærksomhed i de kommende mange år. Det forudser Martin Bayer, der er viceinstitutchef med ansvar for Forskning og Udvikling på Københavns Professionshøjskole.

»Vi ved, hvor vigtig kvalitet i dagtilbud er for børnenes videre forløb i både uddannelse og arbejde. Derfor kommer der flere ressourcer, mere forskning og større opmærksomhed på at gøre tingene på de rigtige måder,« siger han.

Pædagoger og ledere skal i dag i langt større omfang end tidligere kunne begrunde deres beslutninger i det vidensgrundlag, der findes. Og pædagoger vil klædes bedre på med viden, påpeger forskningschefen.

»Alt tyder på, at det er pædagogen og den kvalitet, pædagogen har med sig via viden og erfaringer, som gør en forskel for kvaliteten i dagtilbud. Hvis forskningen ikke var der, ville man have overladt et enormt ansvar pædagogerne selv – hvad de mente og syntes – og det er selvfølgelig slet ikke tilstrækkeligt.«

Skal selv være med

Sidste år viste en analyse fra tænketanken DEA, at det er en udfordring at omsætte ny viden til praksis på det pædagogiske område. To år tidligere konkluderede EVA, at ny viden ikke når ud i institutionerne. Hvad skal der så til for, at al den forskning forandrer noget i praksis?

»Vi har en kæmpe opgave i at gennemføre udvikling af viden, hvor pædagogerne selv er med. Det er simpelthen det, der skal til. Ikke mindst for at vi kan lykkes med indsatsen i forhold til for eksempel tidlig indsats og social ulighed,« siger Martin Bayer.

Pædagoger er nemlig ikke kun forbrugere af forskningsmæssig viden. De skal selv udvikle viden, som passer til deres kultur og praksis. Det er afgørende for, at professionen udvikler sig og hele tiden bliver bedre, mener forskningschefen.

»Viden er ikke bare sådan et transportforhold, hvor der kommer nogle kloge eksperter ud i institutionerne og siger, hvordan man skal gøre tingene. For så står pædagogerne og siger: Det kan vi slet ikke oversætte eller genkende i vores praksis,« siger han.

»Men hvis man selv har været med til at udvikle ny viden, så ejer man den på en helt anden fortrolig måde.«

En national strategi

Forskere og pædagoger står med en central og langt hen ad vejen uløst opgave: Hvordan opbygges den pædagogiske professions samlede ’vidensreservoir’? Hvor er det henne i dag, spørger Martin Bayer.

»Og hvem har ansvaret? Og hvorfor er der ikke nogen, der tager det ansvar?«

Klassiske professioner som læger og ingeniører gør det jo, mener han. De justerer praksis efter den nyeste videnskabelige viden, bygger hele tiden oven på, og bliver stadig dygtigere til at løse de opgaver, som deres professioner står overfor. Fordi de har en kultur omkring at opsamle og oparbejde viden, som man bygger videre på.

»Det ville jo være den lykkelige situation for pædagogprofessionen, hvis nogen tog det ansvar. Det er en vision, men man kan være bekymret for, om man kan samle kræfterne i et så lille land som Danmark. For hvem skulle gøre det? Når vi samtidig har intern konkurrence mellem forskerne, og søger de samme midler. Vi kunne starte med at sige, vi skal have en national strategi for forskning i pædagogers praksis,« foreslår forskningschefen.

Om Martin Bayer

Martin Bayer er forskningschef på Københavns Professionshøjskole. Han er oprindeligt uddannet lærer og senere mag.art. i pædagogik og ph.d. fra Københavns Universitet. Han er desuden ansvarshavende redaktør på et nyt videnskabeligt tidsskrift, Forskning&Forandring, der udkom første gang i 2018. Tidsskriftet kan læses gratis på forskningogforandring.dk.

Læs mere:

Læs rapporten ’Videnstrømme på dagtilbudsområdet’ her.
• Læs pjecen ’Forskningsinspireret pædagogisk praksis’ her.
Læs rapporten ‘Forskningskortlægning og -vurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2016’ i Clearinghouse-forskningsserien her.