Lege med risiko for fald, sammenstød og andre knubs styrker børns sociale, fysiske og personlige udvikling, viser forskning. Selvom der er risiko for skader, bakker pædagoger og forældre op om at lade børnene lege på kanten af det farlige.

Opdateret d. 20. august 2020

Af: Mathilde Graulund og Julie Fristed Hansen, journalister / foto: Jakob Carlsen

At se flere børn samtidig på en trampolin kan få manges nerver til at vandre langt ud på tøjet. Det kan se voldsomt ud, og det kan jo gå galt. Men aktiviteter som at hoppe på trampolin er ikke kun potentielt farlige med risiko for sammenstød og fald – det gør også børnene fysisk og psykisk stærkere. Det peger forskning fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Københavns Professionshøjskole på.

Et af de steder, hvor børn ofte leger på kanten af det farlige, er i den integrerede institution Gadevang Asyl i Hillerød. Her har de ikke en trampolin, men de har bier, som børnene kan besøge.

De har også en stor boldgynge, en hurtig svævebane, høje klatretræer og en stejl bakke, hvor farten på gokarten kan blive høj. Al sammen aktiviteter, som sikrer, at børnene får mulighed for at vurdere og udforske egne grænser. Men også aktiviteter, hvor der er en potentiel risiko for at slå sig.

Tine Søltoft, som er afdelingsleder i vuggestuen og børnehaven i Gadevang Asyl, fortæller, at institutionen understøtter den risikofyldte leg, fordi det giver børnene styrke og mod.

»Det er vigtigt for os at lade børnene lege på den måde, fordi vi vil styrke dem. De skal prøve tingene af og opleve at få et sus i maven. De skal turde gå ud, hvor det er lidt farligt og finde ud af, at de ofte godt kan,« siger hun og fortæller, at de ansatte er af den overbevisning, at hvis børnene ikke mærker deres egne grænser, kan det gå endnu mere galt.

Ikke for voldsomt

Forældrenes Landsorganisation FOLA er enig i, at det, at børnene slår sig, kan være gavnligt for deres udvikling. Derfor fastslår formand Signe Nielsen også, at FOLA er positiv stemt overfor den risikofyldte leg.

»Den der leg, hvor man kommer lidt til skade – den skal være der. Det er en del af livet at falde og slå sig,« siger hun, men understreger, at legene ikke må blive så voldsomme, at børnene mister lysten til at lege dem igen.

»Man kan altid blive bange, men det må ikke blive så voldsomt, at barnet aldrig kommer op på cyklen igen. Børn skal ikke brække arme og ben i legen, men et blåt mærke eller en hudafskrabning er ingen af os er døde af,« siger Signe Nielsen og påpeger, at rammerne omkring de risikofyldte lege altid skal være trygge.

»Det skal være både udfordrende og trygt. Der skal være voksne nok til, at børnene bliver trøstet, og at det ikke bliver så vildt, at de bliver bange for overhovedet at prøve noget igen, fordi de har overskredet deres grænser for meget. Man skal have en meget god fornemmelse for, hvor børnene er henne, og hvordan de har det i de lege,« siger hun.

Siger ikke ‘pas på’

I Gadevang Asyl er de ansatte dagligt opmærksomme på, at de har ansvaret for, at rammerne omkring de risikofyldte lege altid er trygge.

»Det pædagogiske personale har ansvar for at vurdere, hvornår legen bliver for farlig, og hvornår det ikke er okay,« siger leder Tine Søltoft.

Den nyeste forskning på området fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole viser, at pædagogisk personale i højere grad bør støtte børns risikofyldte lege fremfor at styre legene. Netop den tilgang har Gadevang Asyl. Som udgangspunkt stopper de ikke de risikofyldte lege, men lader børnene udforske grænserne selv.

»Vi prøver at lade være med at sige ’pas på’ og i stedet bede dem om at mærke efter. Der er forskel på, hvor gode børnene er til det, så vi ved godt, hvem vi skal være ekstra opmærksomme på,« siger Tine Søltoft og slår fast, at pædagogerne altid giver en hjælpende hånd, hvis børnene har brug for det.

Det viser forskningen

1. Risikofyldt leg kan skabe motorisk kunnen, tro på egne evner, gåpåmod og succesoplevelser, der kan have betydning for børns sociale og personlige udvikling samt deres trivsel.
2. Institutioners uskrevne regler og rutiner, som er præget af forsigtighed, kan begrænse børn. Det kan på sigt skabe mindre risikovillige, mindre modige og mindre handlekraftige mennesker.
3. Det er pædagogens opgave at skelne mellem det direkte farefulde og det udfordrende.
4. Som pædagog skal man guide fremfor styre. Man bør opmuntre barnet i mødet med det farefulde frem for at fjerne barnet fra legen.
5. Som pædagog bør man tage barnets perspektiv og involvere sig aktivt i legen. Man bør sætte sig selv og sin egen kropslighed i spil for at støtte børnene til at udforske det risikofyldte.

Kilder: Forskningsprojektet ’Risikofyldt leg i dagtilbud’ UCC, 2018, forskningsartiklen ’Pædagogernes blik på barnets leg, glæde og sus i maven’ UCL, 2020.