Løbe, tumle, klatre. Bevægelse af kroppen og fysiske udfordringer er tæt forbundet med at have det godt i børnehaven, viser ny forskning. Når børn er vilde sammen, bliver de sjældent kede af det, selvom det ser farligt ud for voksne.

Opdateret d. 4. maj 2018

Af: Marie Bille, Journalist

Det er svært at klatre op på toppen af legehusets tag, når man kun er tre år. Men når man klarer udfordringen og sidder og kan kigge ned på de voksne, så har man det rigtigt godt.
Det – og meget andet – har børnene i Vogmandsparkens Børnehave i Roskilde vist og fortalt til barndomsforsker Kim Rasmussen fra Roskilde Universitet, der gennem et år har fulgt børnene for at undersøge, hvor og hvornår de har det godt i institutionen.

Hans forskning viser, at bevægelse af kroppen, og det at kunne mestre en teknik til selv at komme op på et svært tilgængeligt sted er tæt forbundet med ’at have det godt’ i børnehaven.

»Her er en fysisk forhindring, og når man kan det, så må det bare give en følelse af ’yes, jeg kan noget nu’,« siger han.

Stærk bevægelse

Kim Rasmussens ’visuelle etnografiske feltarbejde’ i børnehaven har taget udgangspunkt i børnenes egne perspektiver – foreviget med det kamera, som forskeren har givet børnene i hånden og bedt dem tage billeder af, hvor de har det godt i børnehaven.

Børnene har taget i alt ca. 200 billeder. Bagefter har de set på deres egne billeder sammen med forskeren og fortalt om dem.

Et mønster, der træder frem af både fotomateriale og Kim Rasmussens observationer fra børnehaven er, at børnene især har det godt, når de bevæger sig og bruger kroppen sammen.

»Det er sjældent, man ser børn, der ikke har det godt, som er i stærk bevægelse,« forklarer Kim Rasmussen.

»Når man ikke har det godt, hvis man er trist eller i dårligt humør, så vender man sig ned ad. Blikket vender væk fra de andre, man kan ligefrem være ked af det og græde. Men når man har det godt, er der tit gang i den.«

Kroppen tager over

Når børn bevæger sig sammen, opstår bevægelsen og legen ofte uden ord. ’Kroppen tager over’, som når to børn begynder at løbe efter hinanden på gangen. Rummene, og de regler, institutionen har for bevægelse og fysisk udfoldelse i rummene, har derfor meget stor betydning.

»Gangen er et rum, hvor voksne tit har mange restriktioner. Men rummene inviterer til noget, og for mig er det at løbe på gange et udsagn om at have det godt. Stærk bevægelse,« siger Kim Rasmussen.

Den slags lege, hvor børn løber og tumler efter hinanden er nogle af de første, som de nye og yngste børn begynder at deltage i med andre børn, når de er trygge og har det godt i børnehaven, viser Kim Rasmussens observationer.

Passer på hinanden

Når børnene er i bevægelse sammen, så bliver de for det meste ved med at have det godt, også selv når det går vildt for sig, viser Kim Rasmussens observationer i børnehaven. Det gælder for eksempel de vilde lege på madrassen i puderummet.

»Selvom det ser voldsomt ud, så er det uhyre sjældent, at der sker noget, hvor nogen bliver kede af det. De bliver ved med at have det godt, og hjælper hinanden til at have det godt ved at have en kollektiv opmærksomhed på hinanden,« fortæller Kim Rasmussen.

Samme erfaring har pædagog og leder i Vognmandsparkens Børnehave Lillian Gregersen. Pædagogerne i institutionen arbejder bevidst med, at rum og rammer skal give børnene mulighed for at udfolde sig kropsligt så meget og så frit, som muligt.

Tøjler bekymring

Det er utroligt sjældent, at børnene kommer til skade, når de kravler oppe på tag, i et træ eller er vilde i et puderum, oplever Lillian Gregersen.

»Børn erfarer jo igennem deres krop, og hvis vi indretter institutionerne eller hjemmet sådan, at børnene ikke må være kropslige, så bliver det først farligt for dem, når de skal ud i den virkelige verden,« siger hun.

Pædagogerne i institutionen har besluttet, at de må tøjle deres egne bekymringer for, at børnene skal komme til skade. De hjælper hinanden og lader en anden tage over, hvis det bliver for nervepirrende.

»Vi voksne ser jo farer alle steder. Det gør børnene ikke. Men hvis man siger, ’du må ikke kravle op’, så afskærer man dem jo fuldstændig for at få den kropslige oplevelse. Vi siger i stedet ’husk at holde godt fast’. Det er sjældent, børn kravler op steder hvor de ikke kan komme ned igen.


5 spørgsmål til refleksion:

  • Er der særlige steder i vores institution, hvor børnene med krop og handling viser, at de har det godt?
  • Hvilke ’invitationer’ til bevægelse og fysiske udfordringer udgår fra institutionens arkitektur?
  • Understøtter eller forhindrer vores pædagogiske praksis (som tendens) børns egne initiativer til bevægelse?
  • Er der også særlige områder og steder i vores institution, hvor børene kan trække sig tilbage, finde ro og samle sig?
  • Kan vi skabe nye ideer og initiativer, der kan understøtte børnene i at have det godt og være kropslige aktive?

Kilde: Kim Rasmussen


Om forskningen

Fotoudstillingen ’At ha’ det godt’ belyser, hvordan børn har det godt – og får det godt igen, når de ikke har det godt – i børnehaven. Gennem et etnografisk feltarbejde i Vognmandsparkens Børnehave i Roskilde har barndomsforsker Kim Rasmussen frembragt et stort datamateriale, som børnene selv har været med til at producere. Hans arkiv rummer 1000 fotos, 200 af dem er taget af børn. Projektet og fotoudstillingen er en del af et større forskningsprojekt på Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.

Læs mere om forskningsprojektet i Børn&Unge Forskning i nummer 03 2018.