Forskning i dagtilbud er eksploderet, og forskerne flokkes om at undersøge ’læring’, viser en ny kortlægning af skandinavisk forskning i dagtilbud. Irrelevant, mener pædagog, der efterlyser forskning i leg og implementering.

Opdateret d. 12. marts 2018

Af: Marie Bille, Journalist

Forskning i dagtilbud er eksploderet over de seneste 10 år. Antallet af studier i skandinavisk forskning i dagtilbud er steget fra 50 studier i 2006, til næsten tre gange så mange, nemlig hele 144, i 2016. Det er det højeste antal i de 11 år, hvor forskningen er blevet kortlagt.

Det viser den seneste kortlægning over forskning i dagtilbud i Danmark, Norge og Sverige fra året 2016. Rapporten er udarbejdet Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet.

»Der er kommet meget større bevågenhed omkring en forskningsindsats i dagtilbud. Forskerne har lært, at de skal lave noget, der skal bruges, og pædagogerne er rigtigt glade for den forskningsbaserede viden, er vores fuldstændig entydige oplevelse,« siger professor ved DPU, Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Skoleforskning Lars Qvortrup, der har skrevet forordet til rapporten.

Ifølge Martin Bayer, forskningschef på Københavns Professionshøjskole, er forklaringen på de mange forskningsprojekter, at politikerne har opdaget, hvor vigtig en rolle pædagoger og daginstitutioner spiller.

»Man har fået øje på, at det her område er samfundsmæssigt vigtigt. Hvor man tidligere har set det som sådan et pasningsområde, så tænker man det nu som en del af uddannelsessystemet. Derfor har det fået en enorm opmærksomhed,« siger han.

Forskningschef: Forskere lægger sig i politisk slipstrøm

Det mest populære emne for forskerne at dykke ned i er emnet ’undervisning og læring’, som næsten 50 procent af studierne handler om. Det er for eksempel studier, som undersøger matematiske aktiviteter i dagtilbud eller aktiviteter med naturvidenskabeligt indhold, viser kortlægningen.

»Rigtig meget forskning lægger sig i slipstrømmen af den politiske dagsorden og bevillingerne knytter sig tit til det, der i fokus politisk. Der har læringsdiskussionen været den helt dominerende de senere år,« siger Martin Bayer.

Der foregår utroligt mange mindst lige så vigtige ting som ’læring’ i dagtilbuddene, understreger forskningschefen.

»Hele spørgsmålet om børns leg er jo heldigvis på vej tilbage igen,« siger han.

Pædagog: Få leg og implementering i fokus

’Leg’ er ikke at finde på listen over de undersøgte emner i forskningen. Det havde pædagog Trine Boel Nielsen ellers gerne set. Hun er selv begejstret for at bruge forskningsbaseret viden i sin praksis, blandt andet om sansemotorik og neurologi.

»Jeg synes, der er en del relevant forskning, vi har kunnet bruge som pædagoger, men det er ikke den forskning, som ligger på førstepladsen her om ’undervisning og læring’, for det synes jeg faktisk er ret irrelevant,« siger hun.

»Det er selvfølgelig legen, der skal være i fokus.«

Trine Boel Nielsen efterlyser også mere fokus på, hvordan den forskningsmæssige viden kan spille en rolle ude i institutionerne. Hun oplever, at meget forskning er spildt, fordi den nye viden ikke bliver brugt.

»Jeg er handlingsfokuseret, og det tror jeg mange pædagoger er. Jeg kan bare se, at det, der mangler hver gang, er selve implementeringen,« siger hun og fortsætter:

»Hvis jeg skal komme med et forslag til, hvad man skal forske i og bruge sin energi på, så er det, hvad vi mangler for at kunne implementere al denne her viden.«

Enig professor: viden skal bruges

Professor Lars Qvortrup kan godt forstå kritikken. Han er helt enig i, at forskeren har en opgave i forhold til at få viden implementeret i praksis:

»Det er selvfølgelig opgaven for forskerne. Ikke bare at skrive nogle, sikkert meget indsigtsfulde, rapporter, der beskriver et felt, men at være med til at omsætte det til praksis,« siger han.

»Det er er godt, at der er mere forskning, men det skal også være forskning, der kan bruges til noget. Ellers kan det være lige meget.«


Top 5 over emner i de kortlagte studier fra 2016:

  • Undervisning og læring: 49 procent
  • Pædagogiske praksisser: 34 procent
  • Andet: 33 procent
  • Organisation og ledelse: 20 procent
  • Læreplan: 17 procent

Note: det har været muligt at afgive mere end ét svar per studie.
Kilde: ’Forskningskortlægning og -vurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2016’


Fakta om undersøgelsen

Den årlige kortlægning af skandinavisk forskning i dagtilbud er blevet foretaget hvert år siden 2006. Formålet er at finde, kortlægge og kvalitetsvurdere relevant forskning om dagtilbud for 0-6-årige i Danmark, Norge og Sverige. Projektet er finansieret af Danmarks Evalueringsinstitut, det svenske Skolverket, Utdanningsdirektoratet i Norge og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet.

Læs rapporten Forskningskortlægning og -vurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2016 (pdf) her.

Kilde: DPU