Pædagoger har ofte svært ved at bringe ny viden fra efteruddannelse i spil på jobbet. Opbakning fra både ledere og kolleger er afgørende for succes, fortæller forskere, som nu giver råd til, hvordan pædagogerne får mest mulig gavn af ny viden fra efteruddannelse.

Opdateret d. 11. juni 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

Rammerne for pædagogers efteruddannelse presses af både økonomi og travlhed. Faktisk er vilkårene for efteruddannelse så dårlige, at halvdelen af de adspurgte pædagoger i en ny BUPL-undersøgelse svarer, at de aldrig i har fået et reelt kompetenceløft i form af eksempelvis en hel eller dele af en diplomuddannelse.

Og selv hvis man rent faktisk får bevilget efteruddannelse, er der risiko for, at udbyttet drukner i en travl hverdag, hvor man skal tage hensyn til både børn og kolleger.

Succesfuld implementering af ny viden stiller ikke kun krav til de pædagoger, som tager efteruddannelsen. Også kollegerne og lederen skal være med på vognen, understreger en række forskere over for Børn&Unge.

Ny tænkning kan opfattes som kritik

En af dem er Bent Gringer, erhvervsforsker med en ph.d. i kompetenceudvikling:

»Som pædagog er du ikke en lonely cowboy, du arbejder i samspil med dine kolleger. Og når du kommer tilbage fra en efteruddannelse, ankommer du i en institution, hvor nogle af kollegerne muligvis ikke forstår, at I nu skal gøre noget anderledes. For det kan opfattes som en kritik af det, som dine kolleger – og du selv – har gjort, inden du var på efteruddannelsen.«

Og mangler der opbakning fra kollegerne, så bliver det rigtigt svært at bringe sin nye viden i spil, understreger han.

Ledere er afgørende for succes

Pædagoger, som frustrerede over, at de ikke kan bringe deres nye viden i spil, overser dog ofte, at netop frustrationen er tegn på, at de rent faktisk allerede bruger deres nye viden.

Sådan lyder det fra Rie Thomsen, professor MSO og leder af master-uddannelsen i vejledning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU:

»Frustrationen er et udtryk for, at man tænker og handler på en ny måde. Det er et langt og sejt træk at forandre praksis, og den nye viden fra efteruddannelse danner grundlag for at kunne byde ind i det arbejde,« siger hun.

Mulighederne for at opdatere den faglige praksis afhænger i høj grad af institutionslederne, fortæller Bent Gringer. For succes med efteruddannelse stiller krav til kulturen på arbejdspladsen – og dermed til lederen, understreger han.

»De krav starter allerede inden, medarbejderen skal på kursus. Her skal lederen blandt andet stille tydelige forventninger til kursisten. Og efter endt uddannelse skal lederen følge op og understøtte, at medarbejderen kan implementere den nye viden.«

Brug kollegerne til faglig sparring

Pædagoger kan dog også selv gøre noget for at bringe deres nye viden i spil:

»Du kan for eksempel bede en god kollega om at hjælpe dig med at fastholde de nye tilgange og arbejdsformer. Gerne en, som forstår nytteværdien af din nye viden. Men det skal være en, som holder dig op på dine forpligtelser. Ikke en, som bare siger ”pyt med det,” hvis du ikke gør som I har aftalt.«

Denne kollega kan også hjælpe med at sprede viden, forståelse og nysgerrighed om din efteruddannelse blandt de andre kolleger.

På trods af udfordringerne med at implementere sin nye viden i praksis, har pædagogerne et stærkt våben, som kan motivere dem til at blive ved med at kæmpe for at styrke den praktiske hverdag, vurderer Bent Gringer. Et våben, mange andre faggrupper ikke har:

»Når du som pædagog ser, hvordan børnene får det bedre af, at du gør noget nyt – så er det fedt. Det er en kæmpe motivationsfaktor, at du så direkte får syn for, når noget, du har lært på en efteruddannelse, hjælper andre.«

Læs Børn&Unges tema om efteruddannelse.

Gode råd: Sådan bruger I ny viden på jobbet:

Succes med at bruge efteruddannelse i praksis stiller krav til både den uddannede, til kollegerne og til lederne. Og arbejdet starter allerede inden efteruddannelsen går i gang.

Kom godt afsted:

  • Deltagere i efteruddannelse skal selv kunne se nytteværdien af en bestemt efteruddannelse i forhold til det daglige arbejde.
  • Gør nytteværdien af efteruddannelsen tydelig for din leder, hvis du vil øge mulighederne for at komme på en bestemt efteruddannelse. Vis, hvordan din nye viden vil kunne komme dig selv, børnene og kollegerne til gavn.
  • Institutioner, som arbejder strategisk med efteruddannelse, er generelt bedre til at udnytte og skabe rum for nye kompetencer, end institutioner, der har en mere ad hoc-præget tilgang.
  • Du og din institution skal gerne have en klar målsætning for, hvordan du vil anvende det, du skal lære på efteruddannelsen, i hverdagen.

Træk praksis ind i uddannelsen

  • Elementer fra din praksis skal gerne indgå og blive behandlet i selve undervisningen. Dermed bliver dine kolleger en del af din efteruddannelse.
  • Træning i, hvordan du bruger din nye viden i hverdagen, skal gerne indgå direkte i efteruddannelsen.
  • Tillid til underviser og mulighed for at drøfte anvendelse i praksis med underviser øger chancen for, at du kan bruge din nye viden.

Stil krav til ny hverdag

  • Institutionen kan sætte forventninger til vidensdeling fra den efteruddannede pædagog, f. eks. i form af et oplæg for kollegerne eller en periode, som afsættes til at implementere nye arbejdsmetoder i hverdagen.
  • Forsøg – i samarbejde med leder og kolleger – at få skabt rum for at anvende det, du har lært på efteruddannelsen. Aftal eksempelvis nye vaner og arbejdsformer – og hold hinanden op på dem.
  •  Anerkend hinandens indsatser. Anerkendelse fra kolleger, leder, børn eller forældre motiverer til at forsøge at implementere nye arbejdsformer.
  • Din leder kan styrke rammerne for, at du bruger din nye viden ved systematisk at følge op og have opmærksomhed på, hvad du kan bidrage med og gøre anderledes end før kompetenceløftet.
  • Du kan bede en god kollega til at hjælpe dig med at fastholde de nye tilgange og arbejdsformer. Gerne en, som forstår nytteværdien af din nye viden.
  • Hav tålmodighed. Det er et langt, sejt træk eksempelvis at forandre jeres praksis. Anerkend de små forbedringer. De var måske aldrig kommet uden den nye viden fra efteruddannelsen.

Kilder: Rie Thomsen, leder af masteruddannelsen på DPU, Bjarne Wahlgren, professor ved det Nationale Center for Kompetenceudvikling (NCF), Bent Gringer, ph.d. i kompetenceudvikling, samt rapporterne ’Transfer mellem uddannelse og arbejde,’ NCFK og ’Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling,’ Danmarks Evalueringsinstitut.