Bedre normeringer i dagtilbud giver ikke bedre karakterer i skolen, viser en ny analyse fra Det Økonomiske Råd. Men gode normeringer handler ikke om, at de skal føre til gode karakterer, lyder det fra eksperterne Dion Sommer og Annegrethe Ahrenkiel.

Udgivet d. 3. juni 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Colourbox,

Bare fordi der har været pædagoger og medhjælpere nok omkring dig i børnehaven, udmønter det sig ikke nødvendigvis i, at du kan se frem til bedre karakterer ved afgangseksamen, når du går ud af folkeskolen.

Det økonomiske Råd har i en helt ny analyse undersøgt effekten af bedre normeringer ved at se på, om de gode normeringer også har medført bedre karakterer i skolen. Det har det ikke, konkluderer rådet: ’I analysen findes ikke statistisk signifikante effekter af normeringer eller pædagogandele i daginstitutionerne på børnenes skoleresultater,’ står der i rapporten.

Bedre normeringer har heller ikke nogen påviselig effekt på sandsynligheden for, at barnet som 13-årig modtager specialundervisning eller er i kontakt med psykiatrien som 10-årig.

Derfor er der heller ikke grund til at forvente, at de mange milliarder, der nu postes i minimumsnormeringer, kan aflæses på de kære smås eksamensbevis om 10-15 år, konkluderer rådet.

Se rapporten om fra Det Økonomiske Råd her

Har ikke undersøgt markante opnormeringer

Men måske er der grund til lige at tage konklusionen med et gran salt. For analysen, der dykker ned i normeringer og karakterer for tre årgange født i 1999-2001, tager ikke udgangspunkt i markante opnormeringer.

Som Det Økonomiske Råd selv skriver: ’I analysen undersøges effekten af marginale ændringer i normeringer og pædagogandele omkring de eksisterende niveauer … Resultatet tyder alene på, at midlertidige forbedringer i normeringerne fra det nuværende niveau ikke er forbundet med positive effekter på børnenes skoleresultater.’

Så når udgangspunktet er minimale ændringer, er det måske ikke så overraskende, at resultatet kun viser minimale ændringer.

Læs også: Pædagoger om corona-tid: Se hvad vi kan med gode normeringer

Lektor: Analyse giver ingen mening

For lektor Annegrethe Ahrenkiel fra Center for Daginstitutionsforskning på RUC siger den nye analyse mere om, hvordan økonomer tænker, end om hvad gode normeringer betyder.

”Når de sætter effekten af gode normeringer i forhold til karakterer, er det en sjov årsags-virkningssammenhæng, de ser. Eller nærmest tragisk. Det giver ikke mening at måle effekten op mod karakterer i folkeskolen,” siger hun.

Diskussionen om gode normeringer handler nemlig om meget andet, påpeger hun.

”Derfor er det helt ude af takt at komme med sådan en beregning, for jeg synes netop, dagsordenen har været, at det er børnenes trivsel, det handler om,” siger Annegrethe Ahrenkiel og fortæller om en studerende, som lige har været i projekt i en vuggestue, hvor det nogle gange bare kunne handle om at minimere gråd blandt børnene.

”Og så handler det helt banalt om at kunne være der for børnene og hjælpe dem med det, de er i gang med, om den helt basale omsorg og tryghed. Det er også en del af fagligheden,” fastslår hun.

Desuden har Det Økonomiske Råd kun undersøgt marginale ændringer i normeringerne, påpeger Annegrethe Ahrenkiel:

”Så hvis man nu gik med på præmissen om, at det er vigtigt at få gode karakterer, så skulle man virkelig øge normeringerne og se, om det hjalp,” siger hun.

Det mener BUPL: Rapport rammer ved siden af

Forsker advarer mod ’dum’ diskussion

Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, er meget kritisk overfor den nye analyse fra Det økonomiske Råd.

”Økonomer, cand.scient.pol’er og djøffere har overtaget retten til at fortælle, hvordan vores børn har det, ved at sætte nogle tal op mod nogle andre tal. Men de har ikke forstand på børn. Det værste, der kan ske, er, at politikerne naivt går ind og bruger den her analyse,” siger han.

Dion Sommer kalder det en dum diskussion, om effekten enten er kortsigtet eller langsigtet.

”Hvis det kortsigtede, det vi gør her og nu, og ikke bare i dag, men også i morgen og i overmorgen, er af høj kvalitet, så ender det med, at når børnene er blevet voksne, så trives de langt bedre på en masse parametre end de børn, der ikke havde en god dagligdag i daginstitutionen. Så tingene hænger sammen,” siger han.

Varme hjerter

Dion Sommer fremhæver økonomen James Heckman og hans berømte kurve, der viser, at jo tidligere man investerer penge i børns liv og udvikling, jo mere får man for pengene.

”Hvis man endelig vil måle og være kold i røven økonomisk i stedet for at have varme hjerter, så kommer investeringer seks-syv gange igen, hvis man investerer i barndommen frem for universiteter,” siger han.

Børns hjerne er mere plastisk og formbar, fremhæver han om den tidlige indsats.

”Hver gang du sætter små børns hjerner i gang med at lege og foretage sig de ting, små børn gør, under trygge omgivelser og med gode normeringer, så bliver deres hjerner større, deres neuroner, deres synapser vokser, så børnenes hjerner får større og større kommunikative kredsløb,” siger han og fremhæver, at det kan aflæses positivt senere i livet, at grundnormeringerne i daginstitutionen har været gode, når man kigger på elementer som arbejde, parforhold og kriminalitet.

Børn&Unge har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Det Økonomiske Råd.