Mere end seks ud af ti forældre svarer i en ny undersøgelse, at corona-nedlukningen har skadet deres børns trivsel. Ungdomsforsker ser også stor mistrivsel og vurderer, at pædagoger bliver den mest afgørende faggruppe under genåbningen af de store skoleklasser.

Opdateret d. 11. oktober 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

Mens de yngste elever vendte tilbage til skole og SFO allerede i starten af februar, har de ældste grundskoleelever først for nylig fået udsigt til at kunne vende – delvist – tilbage til en hverdag med klassekammerater og fysisk fremmøde.

Og corona-nedlukningen har taget endnu hårdere på de ældste skoleelever end på de yngste. I hvert fald hvis man spørger deres forældre.

I en ny undersøgelse foretaget af Epinion for BUPL svarer 63 procent af forældrene til børn i 5.-9. klasse, at fraværet af venner og fællesskaber under seneste nedlukning i ’høj’ eller ’nogen’ grad har påvirket deres barn barns trivsel negativt. ’Kun’ 56 procent af forældrene til børn i 0.-4. klasse mener, det står så skidt til.

På baggrund af undersøgelsen har BUPL efterspurgt stærkere politisk fokus på netop trivselsarbejdet i forlængelse af Folketingets såkaldte ’trivselspakke.’ Pakken har mødt kritik fra både BUPL og fra ledende kommunalpolitikere.

Forsker: Markant forværring under denne nedlukning

Spørger man børn- og ungeforsker postdoc på Aarhus Universitet, Helle Rabøl Hansen, er det på ingen måder overraskende, at så mange forældre oplever, at corona-nedlukningen har forværret børnenes trivsel.

Det billede stemmer nemlig overens med de undersøgelser hun og andre forskere har gennemført i forskningsprojektet ’Ung i Coronaens Tid.’

”Vi har fulgt en række elever både under forårets nedlukning og under den nuværende nedlukning. Her ser vi en markant forværring af trivslen nu sammenlignet med i foråret 2020,” siger Helle Rabøl Hansen.

Corona-ensomhed rammer visse unge ekstra hårdt

De største skolebørn har svært ved at finde mening med skolearbejdet uden det sociale samvær med kammeraterne. De keder sig, og nogle har flere konflikter med deres familier, viser forskningsprojektet.

Men de oplever også en ny type af ensomhed. Og den rammer visse af dem særligt hårdt:

”Under nedlukningen har de unge kun mødtes med deres allernæreste venner, og det i sig selv er en enorm begrænsning, som har påvirket dem. Men vi ser, at de børn, som ikke har bedste venner, har været fuldstændigt socialt isolerede under nedlukningen. Deres sociale liv foregår primært på skolen, og det liv har været taget fra dem under nedlukningen,” siger Helle Rabøl Hansen.

Pædagoger skal helt i front i skolegenåbning

Helle Rabøl Hanen mener, at pædagogikken bør sættes ’helt frem i klasselokalet’ under genåbningen, og at skolepædagogerne skal insistere på at være en ligeværdig faglig medspiller på linje med lærerne:

”Jeg ser pædagogerne som den allervigtigste faggruppe i skolegenstarten. Skolepædagogerne skal insistere på, at deres viden bliver taget med ind i organiseringen af genåbningen. Og her oplever jeg nogle gange, at pædagoger kan se sig selv – og at nogle skoler ser dem – som nogle, der assisterer lærerne. Og det, der er brug for nu er, at pædagogerne går helt i front.”

Forsker om trivsel og faglighed: Det er ikke ’enten eller’

Næsten ni ud af ti forældre til elever i 5.-9 klasse svarer i undersøgelsen, at skolen og fritidsinstitutionerne bør skrue op for arbejdet med børnenes trivsel.

65 procent af dem mener endda, at trivsel bør være skolernes primære fokus under genåbningen.

Helle Rabøl Hansen er dog skeptisk ved den skarpe opdeling i debatten om ’faglighed eller trivsel’ i genåbningen.

”Det er blevet populært at sige ’det sociale før det faglige’, men det bør ikke adskilles på den måde. Rene sociale aktiviteter kan godt give noget, men det helt springende punkt er at få trivslen tænkt ind i de meningsbærende faglige aktiviteter i skolen. Og det er her, pædagoger kan noget særligt.”

Klub vs. PPR: Corona-ensomhed skal ikke individualiseres

Den pædagogiske indsats i klasselokalet er særligt vigtig, fordi det kan være svært at nå de ældste skolebørn med en pædagogfaglig indsats uden for skolerne, påpeger Helle Rabøl Hansen.

På den baggrund er det positivt, at Folketinget i den såkaldte ’trivselspakke,’ har afsat 15 millioner kroner til at styrke klubbernes opsøgende arbejde, mener hun.

”Her vil jeg opfordre klubberne til at undersøge best practice og kigge mod initiativer som eksempelvis ’Ung i Gladsaxe’, som vi har fulgt i vores forskningsprojekt,” siger ungdomsforskeren.

Helle Rabøl Hansen hæfter sig dog ved, at trivselspakken afsætter næsten tre gange så mange penge til PPR som til klubbernes arbejde:

”Jeg kan være bekymret for, om man udelukkende gør konsekvenserne af nedlukningen til et individuelt problem for det enkelte barn. For corona-mistrivslen er et generationsproblem, som bør løses inden for fællesskabet. Det kan give rigtig god mening, hvis PPR-fagligheden bruges til at understøtte trivselsarbejdet ude i klasselokalerne. Men jeg vil advare mod, at man skubber individuelle børn ud af fællesskabet og siger ’Einar og Jasmin er triste, så de skal over til PPR’.”