Pædagoger i klubber, SFO’er og fritidshjem udfører et stort og upåagtet forældresamarbejde, når de vurderer, det er nødvendigt for et barns trivsel og udvikling. En gruppe forskere undersøger nu, hvad forældresamarbejdet består i, og hvilke dilemmaer det rummer.

Opdateret d. 18. maj 2018

Af: Marie Bille (journalist),

En gruppe af forskere har fået øje på, at pædagoger på fritidsområdet udfører et omfattende forældresamarbejde, som mange steder går under radaren og ikke er beskrevet, hverken i de enkelte institutioner eller i forskningen. Nu undersøger de, hvad forældresamarbejdet består i, og hvordan pædagoger kan udvikle et fagligt sprog for det.

»På fritidsområdet foregår en hel del udvidet forældresamarbejde, som vi har valgt at kalde ’det upåagtede forældresamarbejde’,« siger Ole Steen Nielsen, der forsker ved UC Syd og er en af fem forskere bag projektet.

Med til tandlægen

Forskerne fik øjnene op for fritidspædagogernes udvidede samarbejde med forældrene, da de lavede en undersøgelse af hele det specialpædagogiske område, som blev afsluttet sidste år. Nogle steder er der tale om vidtrækkende initiativer for at hjælpe børn og familier, fortæller forskeren.

»Vi havde et eksempel med en familie, hvor forældrene ikke kunne få deres barn afsted til tandlægen. Det endte med, at pædagogen tog til tandlæge med barnet. Det er faktisk ret interessant, for det forældresamarbejde er meget vidtrækkende,« siger han.

Vilje til at hjælpe

Det viste sig, at pædagogerne ikke gik voldsomt op i at få beskrevet den arbejdsopgave i institutionerne, opdagede forskerne.

»Det var mere en selvfølgelighed, at når man arbejder med børn, så arbejder man også med deres forældre og familier. Forældresamarbejdet er direkte underbelyst i forskningen på fritidsområdet. Også fordi pædagogerne ikke selv synliggør, at det er en væsentlig del af deres arbejde,« siger Ole Steen Nielsen.

Pædagogerne mangler et fagligt sprog for det udvidede og upåagtede forældresamarbejde, mener Ole Steen Nielsen. For på hvilket fagligt grundlag går pædagoger ind og intervenerer i de her forhold?

»Man kan altid diskutere med hvilken ret, pædagoger gør det, men der findes en meget stor vilje til at hjælpe, når man kan. Det er måske et af kendetegnene for pædagogprofessionen,« siger han.

Utroligt vigtigt

Forskningsprojektet skal derfor bidrage til at få synliggjort og sat ord på forældresamarbejdet på fritidsområdet.

»Vi forskere vil selvfølgelig meget gerne hjælpe, for vi opfatter det som utroligt vigtigt. Jeg repræsenterer jo også en uddannelsesinstitution, der uddanner pædagoger, og det er klart, at vi er interesserede i at få viden om og sprog for det her. Dermed kan vi undervise fremtidens pædagoger i, hvad det handler om,«

Siger Ole Steen Nielsen.

Forskerne har interviewet pædagoger i otte institutioner, der er geografisk spredt ud over hele landet. De har derefter udvalgt tre institutioner, som de tager ud og observerer i.

»En ting er, hvad man kan få at vide i interview, men noget andet er at se, hvordan det ser ud i praksis, for eksempel hvilke dilemmaer der opstår. De observationer er vi i gang med at gøre i øjeblikket,« siger Ole Steen Nielsen.


Om forskningen

Projektet ’Pædagogers udvidede forældresamarbejde om udsatte børn og unge i fritidsinstitutioner (6-18 år)’ tager afsæt i et tidligere forskningsprojekt om pædagogers varetagelse af specialpædagogiske opgaver på almen- og specialområderne. Projektet afdækker et betydningsfuldt, men ifølge forskerne upåagtet, udvidet forældresamarbejde og familiearbejde, som pædagogerne anser som en nødvendig opgave i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Rapporten bliver færdig oktober 2018. BUPL finansierer projektet i samarbejde Inklusionsakademiet og UC Syd.