Den står på forringelser af børneområdet i tæt på hver anden kommune i næste års budget, viser BUPL-opgørelse. Der er behov for minimumsstandarder, så børnene ikke betaler regningen, mener formand Elisa Rimpler.

Opdateret d. 26. marts 2020

Af: Mikkel Prytz, journalist,

Når kommunerne tager hul på et nyt års budget efter årsskiftet, er der i næsten halvdelen af landets 98 kommuner en mindre pose penge til børnene i vuggestuer og børnehaver, end de mindste børn fik året før.
Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter, som BUPL har foretaget. 47 kommuner har således vedtaget at spare på 0-5 års området. I alt drejer det sig ifølge BUPL’s optælling om besparelser for 133 millioner kroner.
»Det dokumenterer jo lige netop behovet for, at Folketinget beslutter en minimumsstandard. De bliver nødt til at få stoppet besparelserne og sætte gang i en national genopretningsplan, så man ikke gang på gang lader kommunernes økonomiske problemer gå ud over børnene,« siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Se danmarkskortet med de kommunale budgetter for 2019

133 millioner sparet er 133 for meget

Hun hæfter sig ved, at mange kommuner omvendt investerede i børnene under sidste års budgetter, som lå lige op til kommunalvalget.
»Vi hørte ved den lejlighed meget om gode normeringer, og 8 ud af 10 kandidater pegede direkte på behovet for minimumsnormeringer. Men når det kommer til stykket, er kommunerne åbenbart ikke i stand til at løfte opgaven. 133 millioner kroner sparet er 133 millioner for meget, for vi har brug for investeringer i stedet,« slår Elisa Rimpler fast.
»Især når vi ved, at der kommer 70.000 flere børn over de næste 10 år. Det er fuldstændig vanvittigt ikke at vise den rettidige omhu, som gør, at det rent faktisk er muligt at modtage de mange børn og give dem kvalificerede dagtilbud med kvalitet, pædagogik, nærvær og omsorg. Alt det, som små børn behøver for at få et godt børneliv og trives,« fortsætter hun.

Dårligste kommuner sparer yderligere

Danmarks Statistik offentliggjorde for nyligt nye normeringstal, hvor man på kommunalt niveau kan se, hvor mange børn hver pædagog arbejder med i både vuggestuer og børnehaver. Når man sammenholder de tal med de nye budgetter, står det klart, at i blandt de 20 dårligst normerede kommuner vil knap halvdelen nu spare yderligere på børnene.

»Det er helt grotesk. Vi hører fra politikerne på Christiansborg, at det er kommunernes ansvar at løfte opgaven. Men det her viser netop, at det er kommunerne ikke i stand til på egen hånd,« siger Elisa Rimpler.

»Kommunerne må slås med budgetlofter, anlægslofter og andre stramme bånd, samtidig med, at der bliver flere ældre og flere børn. Når der ikke er nationale standarder, så er børnene desværre et oplagt område at spare på for kommunalpolitikerne,« mener Elisa Rimpler.
Hun henviser til en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at der i øjeblikket er det laveste antal offentligt ansatte pr. borger siden slutningen af 1980’erne.

»Det kan godt være, at man har kunnet effektivisere eller digitalisere nogle af de offentlige stillinger, men det kan man jo ikke, når det handler om god pædagogik og omsorg. Vi har brug for en grænse for, hvor mange børn den enkelte pædagog må have ansvaret for,« siger Elisa Rimpler.

Gør besparelserne synlige

Besparelserne på børneområdet rammer på forskellig vis i landets kommuner, viser BUPL’s gennemgang af de kommunale budgetter for 2019. Nogle steder sparer man på ressourcepædagoger, andre steder lukker man institutioner eller indfører flere lukkedage.

Elisa Rimpler håber, at de pædagoger, der nu vil opleve forringelser på grund af besparelserne, vil huske at minde lokalpolitikerne om, at det har konsekvenser for børnene.

»Det kan man gøre på mange måder. En god idé er at tage problemerne op i TR-gruppen og at samarbejde med den lokale BUPL-fagforening om at synliggøre dem,« siger Elisa Rimpler og tilføjer, at pædagoger, der står til at miste deres arbejde på grund af besparelserne, vil der være brug for igen på grund af det stigende børnetal.

»Det er ikke pædagogjob, der er den største udfordring. Udfordringen er, hvad besparelserne gør ved børnene og ved pædagogernes arbejdsmiljø. De skaber en dårligere kvalitet i arbejdet i institutionen, så det bliver sværere at få alle børn med og at skabe den stærke og gode faglighed, der skal til, så vi kan løfte alle børn,« siger Elisa Rimpler.