Nogle pædagogfaglige ledere føler sig klemt under afsløringen af, hvordan skoler udhuler SFO’ernes budget. Men man skal nærmest være bogholder for at gennemskue budgetterne, og SFO-lederne har mange andre opgaver, siger formand for Lederforeningen i BUPL, Eva Munck Immertreu.

Udgivet d. 4. december 2020

Af: Kurt Balle Jensen, journalist // foto: Colourbox,

BUPL’s afdækning af økonomien i skole og fritidsdel viser, at nogle skoler bruger penge, der er øremærket fritidsdelen – også kaldet ’det store tyveri’.

Det udhuler økonomien og normeringerne i SFO’erne. Når det sker, skal ansvaret ikke lægges over på den enkelte SFO-leder, fastslår formand for Lederforeningen i BUPL, Eva Munck Immertreu. Det gør hun, efter at nogle SFO-ledere har givet udtryk for, at det kan virke, som om de har blåstemplet det, der sker.

»Men det er ikke tilfældet, og ingen bebrejder SFO-lederne noget. Det er vigtigt slå fast. Arbejdet med afdækningen af de økonomiske forhold har netop vist, at det er meget forskelligt, hvordan det håndteres. Det er et ugennemskueligt regnestykke, som man nærmest skal være bogholder for at kunne hitte ud af,« siger hun.

 

Faglighed og normeringer

Med det store fald i antallet af SFO-ledere er det blevet sværere at have overblik over økonomien og ressourcefordelingen mellem skole og fritid, mener Eva Munck Immertreu.

»Antallet af SFO-ledere er faldet med 50 procent de seneste 10 år. Det kan medvirke til, at der generelt ikke er det samme overblik. Samtidig har SFO-lederne fået andet og mere at lave, og de har ikke samme ansvar for fritidsdelens økonomi. Tidligere havde skolen og fritidsdelen hvert sit suveræne budget, men nu er der sket en transformation, så skolelederen i sidste ende har det økonomiske ansvar. Det kan betyde, at det er blevet mere uoverskueligt i forhold til, hvordan de økonomiske ressourcer fordeles,« siger Eva Munck Immertreu.

De pædagogfaglige ledere skal fokusere på den faglige ledelse af pædagogerne, der både er i skolen og fritidsdelen. Hermed handler det både om faglighed og normeringer, mener Lederforeningens formand.

»Når pædagoger for eksempel bruges som vikarer for lærerne, arbejder de jo ikke med den pædagogfaglige understøttelse af eleverne, men alene ud fra en vikarplan, lærerne har lavet. Det går ud over de pædagogiske normeringer: Hvis pædagogerne bruger mange timer på den type arbejde i skolen, har de færre timer til fritidsdelen,« siger hun.

 

Hjælp at hente

Eva Munck Immertreu synes, at det er fint, når pædagogerne bruger deres pædagogfaglige kompetencer i skolen en del af dagen, for eksempel til understøtning af elever, og det kan medvirke til at sikre fuldtidsstillinger. De skal bare ikke selv ’have penge med’.

»Det er klart, at SFO’en skal honoreres for de timer, de bruger i skolen. Bliver de ikke det, er der ikke penge til at have fuldtidsstillinger. Det sker nogle steder, og det er utilstedeligt. Man skal selvfølgelig bruge den rigtige beregningsnøgle og ikke bare lave sit eget regnestykke. Men det er skolelederens ansvar, at disse ting er i orden. Ikke SFO-lederens.«

Eva Munck Immertreu opfordrer SFO-ledere til at gå til deres ledertillidsrepræsentant (LTR) eller fagforening, hvis de har mistanke om, at noget ikke er i orden.

»Har man ikke en LTR, må man kontakte fællestillidsrepræsentanten, der sidder i det kommunale MED-udvalg og kan tage det op dér. Det kan også være nødvendigt at gå i dialog med den lokale BUPL-afdeling. Det er under ingen omstændigheder noget, man selv skal bøvle med. Der er hjælp at hente,« siger hun.

 

Læs Børn&Unges tema om de pressede fritidstilbud her.