Et bredt forlig i Folketinget vil styrke arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Ifølge BUPL er de største gevinster ved aftalen, at Arbejdstilsynet får et tiltrængt løft, og at der kommer en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Faglig sekretær Mette Skovhus Larsen svarer her på, hvad aftalen betyder for pædagoger.

Opdateret d. 25. april 2019

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær og medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for bl.a. arbejdsmiljø, hvad vil du på pædagogernes vegne fremhæve ved den nye aftale?

»Det er en bred aftale (bestående af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, red.), som sikrer Arbejdstilsynets økonomi, i hvert fald i en periode. Aftalen gør arbejdsmiljøindsatsen mere forankret i det politiske arbejde på Christiansborg, både nu og fremover. Og jeg håber, at den samtidig giver en ro om Arbejdstilsynet, som nu får bedre mulighed for at udføre det arbejde, der rent faktisk er deres formål, nemlig at føre tilsyn med arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne. Det kommer blandt andet pædagoger til gavn.«

»Jeg vil også fremhæve, at der kommer en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Vi ved endnu ikke, hvad det rent faktisk kommer til at betyde for pædagoger, men der står i aftalen, at det skal blive klarere, hvad reglerne er, når det handler om eksempelvis høje følelsesmæssige krav i arbejdet, uklare krav i arbejdet, et stort tidspres og en stor arbejdsmængde. Og det er nogle af de udfordringer, der tynger pædagoger rigtig meget i deres arbejde, så det vil være en fordel at kunne sige, helt præcis hvad reglerne er, og hvornår presset bliver for meget.«

Der står i aftalen, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter skal aftale nationale mål og prioritere arbejdsmiljøindsatsen. Hvordan ser du frem til, at pædagoger gennem BUPL’s arbejde i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) får mulighed for at få indflydelse på det punkt?

»Nogle bliver skræmt af, om det her initiativ kan føre til nationale mål, som ikke er til fordel for eksempelvis pædagoger. Men for mig er det en styrke af arbejdsmiljøarbejdet, fordi Christiansborgs målsætninger har været for langt væk fra praksis og faktisk ude af trit med, hvor dårligt det har set på for eksempel pædagogiske arbejdspladser. For mig er det en kæmpe mulighed for, at pædagogernes stemme igennem BUPL og FH kan komme helt ind i regeringslokalerne.«

Hvilken indflydelse forventer du, at pædagoger gennem BUPL kan få på nationale mål og indsatser?

»Jeg forventer, at der kommer meget mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at det bliver meget mere konkret italesat, hvad problemerne er. Så vi ikke skal til at have en diskussion om, om stress er noget privat, eller om det er arbejdsmarkedsrelateret. I stedet skal vi sige: Stress er et stort problem på pædagogiske arbejdspladser – hvad skal vi gøre ved det? Jeg forventer også, at arbejdsgiverne vil have fokus på at få noget gennemført, og sådan er det jo, når man sætter mål sammen.«

Arbejdsmiljøindsatsen skal i højere grad målrettes de brancher, hvor der er brug for den. Hvordan vil det være en fordel for en faggruppe som pædagogerne? Det er jo i flere undersøgelser blevet påvist, at der er problemer med arbejdsmiljøet på pædagogiske arbejdspladser.

»Det har været et problem, at de arbejdsmiljøindsatser, der bliver rettet mod eksempelvis de pædagogiske arbejdspladser, bliver lavet for langt væk fra fagene og for langt væk fra dem, der ved, hvad det handler om. Denne her aftale skulle gerne gøre det lettere for dem, som er tæt på problemerne i praksis, eksempelvis BUPL, at få indflydelse på, hvad der skal sættes fokus på ude på arbejdspladserne. Hidtil har arbejdsgiverne ikke villet erkende, at der var problemer med arbejdsmiljøet, men det kommer de til at gøre nu.«

Du har i flere år efterspurgt en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Nu går arbejdet med den i gang til efteråret. Hvad er det vigtigste for dig som repræsentant for pædagogerne, at der kommer til at stå i den?

»Der skal stå i bekendtgørelsen, præcis hvad reglerne er i forhold til psykisk arbejdsmiljø. Det skal være fuldstændig tydeligt, at eksempelvis et øget arbejdspres i en daginstitution over en periode betyder et dårligere arbejdsmiljø, og at det er noget, man skal forholde sig til på arbejdspladsen. Det står sikkert også et eller andet sted i en vejledning i dag, men der er så mange forskellige vejledninger mange forskellige steder. Nu kommer der et samlet regelsæt, og på den måde kan vi forhåbentlig snakke om problemerne tidligere og få en mere forebyggende indsats.

Både ledere og medarbejdere skal have bedre uddannelse i at håndtere psykisk arbejdsmiljø. Er det noget, pædagoger og deres ledere har brug for?

»Alle undersøgelser viser, at ledere uddannet i psykisk arbejdsmiljø er bedre til at håndtere problemer end dem, der ikke er uddannet. Men det giver også mening at kigge på uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for pædagogers arbejdsmiljørepræsentanter (AMR, red.), for hvad er egentlig din rolle som AMR, når en af de andre pædagoger eksempelvis går ned med stress? De fleste AMR’er vil være taknemmelige for at få noget mere uddannelse.«

Har de ikke mulighed for uddannelse i dag?

»Jo, men det er kommunerne, der selv kan afgøre, hvad de udbyder, og hvem der skal stå for uddannelsen. Vi som fagforening går ind og prøver at hjælpe vores AMR’er med at få den nødvendige uddannelse, men det er bare en lappeløsning. Det bør ligge i systemet, at man er uddannet til at kunne håndtere vanskelige situationer som AMR. I hvert fald hvis vi skal overholde loven – og det skal vi.«

Der er med aftalen afsat 460 millioner kroner til Arbejdstilsynet de kommende tre år. Altså godt 150 millioner kroner om året. I hvor høj grad slår det beløb til, når man tænker på, at det er tilsynet med arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser, det dækker over?

»Arbejdstilsynet har været igennem nogle ret turbulente år, hvor de ikke har vidst, om de blev skåret eller ej, eller om de blev bevilget penge eller ej. Vi havde selvfølgelig gerne set, at der blev tilført flere midler end de 460 mio. kr., men det her er et skridt i den rigtige retning. Nu får Arbejdstilsynet nogle penge til at udføre deres kerneopgave, som er at føre tilsyn med arbejdspladserne, og min forhåbning er, at det vil give dem ro til at løfte den opgave til gavn for blandt andet pædagoger. Aftalen giver samtidig mulighed for at målrette tilsynene mod de brancher, hvor der er de største problemer, så Arbejdstilsynet får også en bedre mulighed for at prioritere deres indsats. Det her er et løft af Arbejdstilsynet.«


Det betyder aftalen
  • Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF har indgået forlig om en ny arbejdsmiljøindsats. Initiativerne i aftalen træder i kraft 1. januar 2020.
  • Aftalen betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet får tilført omkring 460 millioner kroner fra 2020 til 2022 til at styrke tilsynets arbejde.
  • Aftalen medfører også, at regeringen og arbejdsmarkedets parter (herunder Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, som BUPL er en del af) skal aftale nationale mål og prioritere indsatsen for arbejdsmiljø.
  • Til efteråret skal forligspartierne drøfte et udkast til en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Den skal gøre reglerne for det psykiske arbejdsmiljø mere klare og tydelige for ledere, arbejdsgivere og medarbejdere.