Da den 32-årige mor til to Tina Albertsen på Facebook opfordrede til handling, var det som en sætte ild til en tør steppe. I skrivende stund er der planlagt demonstrationer i 57 byer på lørdag den 6. april, og det hele udvikler sig fortsat med lynets hast.

Udgivet d. 2. april 2019

Af: Kurt Balle Jensen, journalist / Privatfoto,

Demonstrationer, barnevognsmarcher, opsætning af plakater, uddeling af løbesedler, sange, slagord og meget mere: Forældreoprøret mod dårlige normeringer i de danske daginstitutioner får hele tiden nye aspekter med, men det startede med en enkelt mor: Tina Albertsen fra Viby Sjælland. Da hun derhjemme ved computeren skrev en enkelt kommentar på Facebook, var det som en smide en tændstik i det tørre græs.

»Ja, det er helt utroligt, hvad der er sket, men egentlig undrer det mig ikke. Tiden var i den grad moden til det,« siger Tina Albertsen.

Den 12. marts 2019 klokken 15.28 skrev SF’eren Jacob Mark på sin Facebookprofil, at det var børnene, der havde tabt. Partiets forslag om forhandlinger om minimumsnormeringer var blevet stemt ned på Christiansborg, og politikerens kommentar fik rigtig mange til tasterne. De fleste af dem, der skrev i tråden, fik to-tre likes, men en enkelt fik 1,4 tusinde. Det var Tina.

»Jeg var bare både frustreret og vred. Jeg havde set DR2-udsendelsen ’Hvem passer vores børn,’ og nu fulgte så politikernes nedstemning af forslaget om blot at debattere minimumsnormeringer. Jeg havde det virkelig sådan, at nu måtte det være nok. Nu måtte vi som forældre markere os,« siger Tina Albertsen.

Ud på motorvejen med alle

Meget bombastisk skrev hun, at nu måtte forældre og pædagoger op på barrikaderne: ’Jeg kalder på en strejke! Eller demonstration. Ud på motorvejen med alle,’ skrev hun, og den vrede, der lå i disse ord, fik for alvor forældre til at reagere. ’Jeg er med, Tina,’ lød det i utallige svar, og så var der jo kun ét at gøre: At oprette en Facebook-gruppe og dermed samle de protesterende forældre.
Det blev nu ikke til motorvejsblokader, og i dag griner Tina lidt af sin formulering. Men vreden og frustrationen i den satte gang i noget. Lynhurtigt opstod der masser af lokale Facebook-grupper, og tovholdere meldte sig på banen og begyndte at arrangere demonstrationer. En bevægelse var sat i gang.

»Jeg havde fået nok, og det er der tusinder ud over mig, der har. Det blev så mig, der kom til at så det lille frø, men det kunne lige så godt have været en anden. Forældre over hele landet var parate, og det har været fantastisk at opleve, hvor hurtigt det bredte sig. Det manglede da også bare. Det er jo vores børn, det handler om, og det er dybt tragisk, som det har udviklet sig i daginstitutionerne. Vore børn får ikke den nærhed og den støtte, de har behov for, og som betyder så meget for resten af deres liv. Det kan vi ikke leve med,« siger Tina.

Historisk

Det er intet mindre end historisk, at en forældrebevægelse på græsrodsplan og uden en organisation i ryggen kan udvikle sig så voldsomt, at det efter få uger resulterer i mere end 50 demonstrationer på samme dag. Den Facebookgruppe, Tina oprettede, har for længst passeret de 25.000 medlemmer, og dertil kommer de mange lokale grupper. Bevægelsen består af almindelige forældre, der vil kæmpe for deres børns omsorg, og det pointeres, at der ikke er tale om nogen partipolitisk bevægelse.

»Nej, og det er heller ingen underkendelse af pædagogernes arbejde, tværtimod. De står som hverdagens helte hver dag overfor en umulig opgave, og de kæmper en kamp for at favne vores børn under helt urimelig vilkår og rammer,« siger Tina.

På hjemmesiden hvorerderenvoksen.dk er der fortegnelse over de mange kommende demonstrationer, og den store udbredelse har fået både landsdækkende og mange lokaler medier til at sætte øget fokus på daginstitutioner og normeringer.

For Tina Albertsen er det imidlertid snart slut med at have børn i daginstitutioner. Hun er mor til en datter på 10 år og en dreng på 6 år, der snart skal i skole og dermed ud af børnehaven. Gennem årene har hun som mor oplevet udviklingen, og for hende handler det ikke om, at hun snart ikke selv mere har et barn i daginstitution.

»Nej, det er som menneske og som borger i det her land, jeg reagerer,« siger Tina.

Hendes holdning er, at det får betydning for os alle og for hele vort samfund, hvis ikke børnene får den bedst mulige start i livet med det nærvær og den omsorg, der er så afgørende for deres udvikling.

Jeg håber, det vil råbe politikerne op

Tina arbejder på et socialpsykiatrisk bosted, og hun er samtidig ved at tage pædagoguddannelsen for at få mere faglig ballast. Nu ser hun frem til lørdagens demonstrationer, som hun håber for alvor vil rykke og sætte mere i gang. Hun sidder selv i styregruppen, men det er i høj grad ude omkring lokalt, der netop nu sættes alle sejl til for at sikre en manifestation, der vil blive lagt mærke til.

»Jeg håber og tror virkelig, at dette for alvor vil være med til at råbe politikerne op,« siger Tina.

Hun skrev nogle få linjer på Facebook, da hun en dag følte, at grænsen nu var nået. Det var nok til at starte den bevægelse, der hurtigt skyllede ind over hele landet.