Pengene til minimumsnormeringer skal bruges på uddannede pædagoger, mener et overvældende flertal af forældre. Kvaliteten i dagtilbud er afgørende for ikke bare børnenes, men også forældrenes trivsel. Vi skal have en plan for flere pædagoger, mener BUPL.

Opdateret d. 30. juni 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

Når forældre skal aflevere deres børn i vuggestue eller børnehave, giver det tryghed hos både børn og voksne, at en fagligt dygtig pædagog tager imod.

Derfor er det vigtigt, at det ekstra personale, der ansættes i daginstitutionerne i forbindelse med minimumsnormeringerne, er uddannede pædagoger med faglig viden og indsigt i børns trivsel, udvikling og læring.

Sådan svarer 78 procent af 1.000 forældre i en rundspørge lavet af Epinion for BUPL.

TV-dokumentarer har været øjenåbner

Resultatet overrasker ikke formanden i Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Signe Nielsen.

»Jeg tror, dokumentarfilmene om dårlige normeringer i daginstitutionerne, som blev sendt i efteråret 2019, har haft en betydning. De her eksempler, hvor nogle meget unge ufaglærte medarbejdere stod i helt håbløse situationer, kan være medvirkende til, at så mange forældre i undersøgelsen prioriterer pædagogfagligheden.«

BUPL-formand Elisa Rimpler vurderer også, at TV-dokumentarerne har skabt fokus på faglighedens betydning.

»Traditionelt har der været lidt en tendens til, at forældre kalder alle de ansatte henne i institutionen for pædagoger. Men efterårets dokumentarer og BUPL’s kamp for minimumsnorneringer har skabt en meget større bevidsthed om pædagogfaglighedens betydning, tror jeg. Undersøgelsen tyder på, at forældrene er meget opmærksomme på, at pædagogers rolle ikke bare er en forlængelse af forældreomsorgen, men at der ligger en faglighed bag, som kan andet og mere.«

Tvivl giver dårlig samvittighed

Kvaliteten i børnenes dagtilbud eller fritidsordning har direkte indflydelse på forældrenes trivsel, fortæller 94 procent af de adspurgte forældre.

Det giver god mening for Signe Nielsen, FOLA. I den forbindelse er dårlig samvittighed og overkompensation nøgleord for hende.

»Hvis man er i tvivl om, om ens barn har det godt i institutionen, så er den usikkerhed svær at give slip på. Vi ved, at nogle forældre tager arbejdet med hjem for ikke at hente børnene for sent i institutionen. Så får børnene lidt for meget iPad-tid, fordi man overkompenserer eller ikke er færdig med arbejdet. Det giver stress, og den stress kan sagtens tages med i institutionen, for eksempel når man skal hente og aflevere sine børn,« vurderer hun.

Trygge forældre, trygge børn

Er forældrene trygge, er børnene det ofte også. Dermed  kan god kvalitet i daginstitutionerne starte en positiv kædereaktion, som kommer både børn, forældre og pædagoger til gavn, vurderer BUPL-formand Elisa Rimpler.

»Dårlig samvittighed og stress hos forældrene smitter af på børnene, og sådan en situation påvirker også rammerne for pædagogernes arbejde. Det er jo lettere for pædagoger at understøtte en god udvikling hos børnene, hvis forældrene er trygge ved forholdene i institutionen,« siger hun.

Behov for flere pædagoger

Til gengæld kan det blive svært at opfylde forældrenes ønsker og gøre dem trygge, hvis ikke antallet af uddannede pædagoger stiger.

Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2030 være omkring 53.000 flere 0-5-årige børn i Danmark, og beregninger fra BUPL viser, at der kan komme til at mangle op til 14.000 pædagoger om ti år.

»Det kalder på en national handleplan, hvor man eksempelvis via højere løn og bedre tid til det pædagogiske arbejde, styrker rekrutteringen til pædagogfaget. Men der bør også ses på, om man kan få ledige pædagoger i job og begrænse antallet af pædagoger, som forlader faget,« siger Elisa Rimpler.

Men prognoserne kalder også på, at pædagoger på deltid overvejer, om de bør gå på fuld tid, påpeger hun.

»Vi ser, at pædagoger, som oplever bedre rammer for at bruge deres faglighed, er mere tilbøjelige til at ville gå op i tid. Det bør arbejdsgiverne selvfølgelig også tage til sig.«