”Lederne er ansvarlige og loyale over for de kommunale forvaltninger og politikere. Vi er ikke i samme loyalitetsklemme i Lederforeningen og ser det som vores ansvar at gøre politikere i både folketing og kommuner bevidste om konsekvenserne af deres beslutninger,” siger Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL.

Udgivet d. 15. maj 2019

Af: Nanna Schacht, Kommunikationskonsulent

Der er valg i Danmark, og politikerne diskuterer, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal prioriteres. SF har allerede i valgkampens første dage stillet et ultimativt krav til en ny S-ledet regering om at indføre minimumsnormeringer på førstkommende finanslov.

BUPL’s og Lederforeningens mærkesager befinder sig lige nu midt i den valgpolitiske arena. Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL, uddyber her, hvad Lederforeningen ønsker sig af en kommende regering – og hvordan Lederforeningen påvirker den politiske dagsorden.

Hvordan arbejder I for at påvirke de politiske partier og valgkampen?

Lederforeningen er til stede i mange forskellige sammenhænge, hvor debatten foregår, og beslutningerne bliver taget. Vi er aktive med debatindlæg og kommentarer på de sociale medier, i nyhedsmedier og fagblade. Vi er til stede blandt vælgere og meningsdannere – for eksempel var vi med til forældredemonstrationen i april, hvor jeg holdt tale i Roskilde.

Vi deltager i konferencer og andre videnfora – næste gang allerede her i maj på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, hvor vi er inviteret til sammen med forskere, ledere, politikere og meningsdannere at dele vores viden om ledelse i offentlige organisationer. Vi mødes jævnligt med de politiske ordførere og taler om, hvordan vi sikrer rammerne for god ledelse. Vores samarbejdspartnere i KL, i kommunerne og på regeringsniveau holder vi up to date på ledernes arbejdsvilkår i institutionerne.

Det er vores opgave at påvirke, at lovgivningen, rammerne og vilkårene gør god ledelse mulig. Michael Ziegler, formand for løn- og personaleudvalget i KL og konservativ borgmester i Høje-Taastrup, sagde for nylig i Politiken, at han ser det som en ledelsesopgave at få opgaverne til at hænge sammen i den enkelte institution. Til det må vi sige, at lederne gør deres yderste inden for ofte helt urimelige rammer med alt for få personaleressourcer til det pædagogiske arbejde med børnene. Institutionslederne er ansvarlige og loyale over for de kommunale forvaltninger og politikere. Vi er ikke i samme loyalitetsklemme i Lederforeningen og ser det som vores ansvar at gøre politikere i både folketing og kommuner bevidste om konsekvenserne af deres beslutninger.

Minimumsnormeringer – hvad betyder det for ledelsesopgaven?

Minimumsnormeringer er til gavn for alle og nødvendige for at genoprette kvaliteten på børneområdet. I Lederforeningen arbejder vi for, at lederne får bedst mulige rammer for at imødekomme det ledelsesspænd, der følger med større personalegrupper.

Lederne er udfordret allerede nu både af opgavemængden og den faglige spændvidde i løbet af en arbejdsdag. Fra implementering af strategiske mål og indberetning til kommunen, over MUS-samtaler til faglig sparring. Mangeartede opgaver, der gør at aftenen må tages i brug.

Vi går mod en større kompleksitet i ledelsesopgaven, og politisk skal vi sikre rammerne for, at lederne har den nødvendige tid og videreuddannelse. I takt med, at laget af souschefer og afdelingsledere er svundet ind, har vi også mistet en øvebane for den naturlige rekruttering. Denne øgede kompleksitet i ledelsesopgaven må ikke betyde, at vi lader ledelsesopgaven glide os af hænde til andre faggrupper uden for det pædagogiske felt.

Det ville klæde en kommende regering at følge op på Ledelseskommissionens anbefalinger om faglig ledelse – det vil sige, at en leder kender til den faggruppe, der skal ledes, og er tæt på både medarbejdere og kerneopgave.

Høj pædagogandel – hvorfor er det vigtigt for ledere?

I Ledelsesgruppen plejer vi med et glimt i øjet at sige, at vi også går ind for 80/20 – nemlig 80 procent uddannede pædagoger og 20 procent pædagoger med en akademisk overbygning. Når specialtilbud i de senere år er blevet stadig mere udfasede, kalder det på en ny viden på arbejdspladserne. Der kommer flere og flere lovgivningsmæssige krav til vores område, og her kan de akademiske overbygninger være med til at løfte nogle af de problemstillinger, vi arbejder med.

En ny regering bør sikre rammerne for, at man ikke alene kan tage en akademisk overbygning, men også har vilkårene og rammerne til at arbejde med de nye kompetencer, når man er tilbage i institutionerne. Ellers risikerer vi, at vores dygtige ledere søger andre steder hen.

Mere samarbejde mellem pædagoger og lærere – hvordan lykkes det med færre pædagogfaglige ledere?

Lederforeningen er dybt bekymret over det drastiske fald i antallet af pædagogfaglige ledere på skole- og fritidsområdet. Siden skolereformen trådte i kraft, er antallet af pædagogfaglige ledere i skolernes lederteams faldet med 35 procent. Vi ved, hvor vigtigt det er med flerfaglige teams, og derfor bør kommunerne have en politik på området, godt understøttet af en anbefaling fra KL.

Lederforeningen er i dialog med alle vigtige aktører – Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, KL og BUPL’s hovedbestyrelse og formandsforum. Folkeskoleloven beskriver pædagogernes opgave i skolen tydeligt – samtidig med, at de pædagogiske ledere hældes ud med badevandet. Lederforeningen arbejder lige nu på et SFO-ledertræf efter sommerferien for at skabe fælles bevidsthed og handlekraft omkring udfordringen.

Flere ressourcer og pædagoger i SFO, fritidshjem og skoler – hvad kan Lederforeningen gøre?

Lederforeningen er meget optaget af overgangene fra daginstitution over SFO og fritidshjem til klub. Det er vigtigt, at barnets hele dag og hele liv ses med et pædagogisk grundsyn, og her spiller pædagogerne i SFO, fritidshjem og skole en afgørende rolle. Børnene tilbringer en vigtig del af deres barndom i SFO’ og klubber, hvor de får gode sociale relationer uden for det skolefaglige, indgår i fællesskaber og har medbestemmelse over deres hverdag.

Vejen til at prioritere pædagogiske ressourcer går gennem en flerfaglig skoleledelse. Her sørger vi i Lederforeningen for eksempel for at monitorere stillingsopslag, så de ikke er øremærket lærerfaglige men også pædagogfaglige ansøgere. Pædagoger og ledere har fagligheden til at give børnene en varieret dag i skole og fritid og skabe sammenhæng i barnets hele dag.