Der skal gøres noget ved ligelønsproblemet. Det krav vil blive rejst ved overenskomstforhandlingerne. Det er et historisk vigtigt skridt, siger BUPL’s formand.

Opdateret d. 12. januar 2018

Af: Steffen Hagemann, Journalist

Der skal sættes ekstra penge af til at rette op på det ligelønsproblem, som blandt andet rammer pædagoger. Det krav vil arbejdsgiverne fra Kommunernes Landsforening, KL, blive mødt med, når overenskomstforhandlingerne den 12. december begynder med, at parterne udveksler krav til en ny overenskomst.

Der skal også sættes penge af til et lønløft for lavtlønsgrupper, primært møntet på ufaglærte offentligt ansatte.

Det er første gang, de offentligt ansattes fagforeninger finder sammen om at få taget hul på det ligelønsproblem, som blandt andet pædagoger og sygeplejersker, er ramt af.

»Det er et historisk vigtigt skridt,« siger BUPL’s formand Elisa Bergmann.

Og det er et skridt, det har været svært at få godkendt i Forhandlingsfællesskabet, som BUPL er en del af. Men i samarbejde med Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne er det nu lykkedes at få opbakning fra alle 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som forhandler de generelle løn- og arbejdsvilkår for omkring 564.000 offentligt ansatte.

Det var langt fra givet, at det skulle komme dertil.

»Der var en, der kom hen til mig bagefter og sagde: ’Jeg har aldrig turdet drømme om, at vi denne gang kunne nå så langt, at vi fik en anerkendelse fra de andre fagforeninger om, at det her er et problem’,« fortæller Elisa Bergmann.

Et lille skridt

Når det er så svært at finde enighed i Forhandlingsfællesskabet om at gøre noget ved ligeløn, skyldes det netop den økonomiske ramme for overenskomsten. Den lander angiveligt på omkring syv procent af lønnen i denne omgang. Langt det meste af rammen bruges til generelle lønstigninger (der skal sikre reallønnen), og de gives som hovedregel som procentvise stigninger. Hvis pædagogerne skal have en ekstra lønstigning ved overenskomstforhandlingerne, betyder det, at andre faggrupper skal have mindre. Derfor er det også et krav fra Forhandlingsfællesskabet, at alle får en forbedring af reallønnen, inden der kan snakkes ligeløn.

»Vi skal sikre, at alle får del i det økonomiske opsving, der er. Hvis alle skal have det, så er der altså kun småpenge tilbage. Så det er et historisk vigtigt skridt, men det er et lille skridt,« konstaterer Elisa Bergmann.

85 millioner

I Forhandlingsfællesskabet har man fundet fælles fodslag om, hvor meget et lille skridt er værd. Fællesskabet vil kræve 85 millioner kroner til kommunalt ansatte og 25 millioner kroner til ansatte i regionerne. Det er i regnemodellerne opgjort til at koste 0,02 procent af den samlede ramme (som altså lander i omegnen af syv procent), men i praksis vil det svare til en forbedring på knap 0,05 procent. Pengene skal gå til både et ligeløns- og et lavtlønsprojekt.

»Jeg ved ikke endnu, hvor stor en del af det beløb, der tilfalder pædagoger. Men vi kæmper for, at vi som særligt ramte får en rimelig andel,« siger Elisa Bergmann.

Blandt folk med en mellemlang videregående uddannelse er pædagoger den faggruppe, der får den laveste løn.

 

Et vigtigt signal

BUPL’s formand glæder sig over, at Forhandlingsfællesskabet er klar til at støtte kravet om ligeløn:

»Vi sender et vigtigt signal til politikerne. Vi står nu sammen som arbejdstagere i det offentlige om at få bugt med ligelønsproblemet, og derfor tager vi det første lille skridt.«

Elisa Bergmann understreger, at enigheden i Forhandlingsfællesskabet ikke er ensbetydende med, at pædagoger får et ligelønsløft:

»Den er ikke i hus endnu, der kan ske mange ting.«

Kan blive hældt ned ad brættet

Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, er enig i, at kravet er et vigtigt skridt:

»Det er et signal om, at man i fagbevægelsen anerkender, at der er nogle grupper, der lønmæssigt eller kønsmæssigt har behov for noget ekstra. Og det signal kan være vigtigt i sig selv at få for at bygge videre på projektet. I kroner og ører er det sjældent store beløb, der er tale om.«

Han understreger, at arbejdsgiverne i KL også skal acceptere kravet om et ligeløns- og et lavtlønsprojekt:

»Der er risiko for, at det bliver hældt ned ad brættet af arbejdsgiverne. Det er ikke altid, de synes, det er så god en idé med en skævdeling, der tilgodeser én gruppe.«

Flere aftryk

BUPL har også sat andre aftryk end ligeløn på de krav, som arbejdsgiverne vil møde. Blandt andet vil Forhandlingsfællesskabet – inspireret af BUPL – kræve bedre rammer til at forbedre arbejdsmiljøet, og at arbejdsmiljørepræsentanter skal aflønnes,

»Vi vil også kræve, at der skal være et møde mellem arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og lederen, når der sker store ændringer på arbejdspladsen,« fortæller Elisa Bergmann.

Forhandlingsfællesskabet vil også diskutere retten til fuldtidsarbejde og bedre rettigheder ved barns sygdom under overenskomstforhandlingerne.

Læs Lønkommissionens analyse af pædagogers løn