Regeringen er klar med en målrettet indsat for udsatte børn i vuggestuerne. En milliard kroner i alt, heraf 760 millioner kroner over fire år til flere pædagoger, lyder forslaget fra regeringen, som dog først skal have trukket forslaget uskadt gennem finanslovsforhandlingerne. Et godt første skridt, siger BUPL’s formand Elisa Bergmann.

Opdateret d. 24. august 2018

Af: Steffen Hagemann (journalist) / Foto: Cæcilie Kallehave Jensen,

En rund milliard, som skal fordeles over fire år, er, hvad regeringen vil sætte af på den kommende finanslov – hvis den ellers kan få flertal for udspillet.

Ifølge forslaget, kaldet ’1.000-dages-program – en bedre start på livet’, vil 760 millioner kroner, 190 millioner kroner om året, blive brugt til flere pædagoger. Det svarer til omkring 460 fuldtidsstillinger, og intentionen er, at opnormeringen skal ske i daginstitutioner med mange 0-2-årige fra sårbare familier.

På pressemødet, hvor Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede det nye forslag, sagde børnenes minister, at opnormeringen blandt andet var tiltænkt de 443 daginstitutioner, der fik afslag, da regeringen før sommerferien uddelte 83 millioner til sociale normeringer i 100 daginstitutioner.

»Vi kommer nogenlunde at dække den efterspørgsel, der var, da vi udbød puljen. Pengene vil være målrettet de institutioner, som i særlig grad har udsatte børn. Vi kommer op på at kunne dække 14 procent at alle landets daginstitutioner,« fremhævede Mai Mercado.

»Det vil gå målrettet til dem, som vi ser har udfordringer. Vi ved fra forskning, at noget af det, der er afgørende for et barn, hvis man er socialt udsat, så er det en særlig indsats og et velkvalificeret personale i daginstitutionerne,« sagde Mai Mercado på pressemødet.

BUPL glad for det første skridt

BUPL’s formand Elisa Bergmann glæder sig over udspillet, som flugter fint med BUPL’s egne ønsker om en tidlig indsats:

»Det er en god ide at ansætte flere pædagoger til de mindste børn. Og så er det en god ide, at man målretter det til de børn, der er i udsatte positioner, for det er der, behovet er størst,« siger hun.

Hun bakker op om regeringens intentioner med forslaget:

»Vi er glade for det første skridt. Det er rigtig godt, at en borgerlig regering tager børneområdet på finansloven,« siger Elisa Bergmann og tilføjer, at det forhåbentlig også lægger lidt pres på de andre partier i Folketinget.

»Vi oplever, at politikerne er meget velmenende, når man taler med dem om børneområdet, men der er i virkeligheden ikke rigtig nogen, der vil tage initiativet til at investere det, der skal til,« siger hun.

Et lille plaster på et blødende sår

Elisa Bergmann peger på, at normeringerne over de seneste 10 år generelt set er blevet dårligere. Der mangler ifølge BUPL’s beregninger 4.000 pædagoger og medhjælpere, hvis normeringerne skulle være de samme som i 2009. Samtidig arbejder mange kommuner med besparelser i budgetterne for næste år.

»Det betyder, at det her kan blive et lillebitte plaster på et blødende sår, hvis de budgetforslag, vi kan se nu rundt om i landet, bliver til virkelighed. Det er et problem, at kommunerne skal effektivisere så meget,« siger Elisa Bergmann.

Samtidig står landet også overfor en stor stigning i børnetallet. Der forventes, at der kommer 56.000 flere børn i alderen 0-5 år frem til 2025.

Vil ikke gå generelt til værks

Elisa Bergmann er også bekymret for, om pengene ender det rigtige sted. Historien viser nemlig, at det kan være tvivlsomt. I 2015 satte den daværende S-R-SF-regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen to milliarder kroner af til bedre normeringer. Men kun 41 af landets 98 kommuner formåede at tilføre flere penge til området. 33 kommuner skar ned, mens 24 kommuner holdt status quo.

»Hver gang Christiansborg giver med den ene hånd, så tager kommunerne med den anden. Historikken viser, at de ikke kan finde ud af at administrere det på en måde, så vi faktisk investerer intelligent i børneområdet. Tværtimod er der bare besparelse på besparelse på trods af at vi har formået at gøre det klart, at der er behov for investeringer,« siger Elisa Bergmann.

Derfor ser hun kun en reel løsning for de pressede dagtilbud:

»Jeg ved, der er ikke andre muligheder end minimumsnormeringer,« fastslår hun.

På pressemødet undveg statsminister Lars Løkke Rasmussen spørgsmål om, hvorfor man ikke vil hæve normeringen i alle institutioner.

»Det her handler ikke om, hvordan vi generelt indretter os. Det handler om, at vi har et samfundsproblem, som er, at selv om langt de fleste klarer sig godt og får en god start på livet og har forældre, der kan tage ansvar, så er der en gruppe, som risikerer at blive tabt. Og fremfor ’bare’ at gå generelt til værks, så vil vi gøre noget, der er målrettet her,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

»Så fremfor at smøre det hele (pengene, red.) tyndt ud, så prioriterer vi altså her at bruge en milliard kroner så målrettet, som vi nu kan på at løse det her problem. Det her er en målrettet indsats i forhold til nogen, som vi ikke må svigte i vores samfund. Svigter vi dem, så kommer vi alle til at betale prisen,« sagde statsministeren.

Læs udspillet ‘1.000-dages-program – en bedre start på livet’