Befolkningens sympati ligger helt klart på de offentligt ansattes side i overenskomstforhandlingerne. Opbakningen påvirker forhandlingerne, mener valgforsker.

Udgivet d. 16. marts 2018

Af: Steffen Hagemann, journalist

En reallønsstigning til de offentligt ansatte møder stor forståelse i befolkningen. 73 procent mener, at de offentligt ansatte skal have del i det økonomiske opsving. Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for BUPL blandt 1.011 repræsentativt udvalgte danskere fra den 9.-14. marts.

79 procent har forståelse for, at pædagogerne kæmper for en højere løn. Lidt mere lunken er danskerne i spørgsmålet om, hvem man bakker op om i de tilspidsede overenskomstforhandlinger. Her er 58 procent på de ansattes side. Arbejdsgiverne står dog markant ringere: Kun 11 procent holder med arbejdsgiverne.

Stærkt flertal

BUPL’s undersøgelse bekræfter det billede, som andre undersøgelser om samme emne har vist, fortæller Kasper Møller Hansen, professor ved institut for Statskundskab, Københavns Universitet:

»Det tyder på, at der er et stærkt flertal i befolkningen, der synes, at de offentligt ansatte skal have mere i lønposen. Det er ikke det samme som at sige, at de privatansatte ikke skal have mere i lønposen,« siger han.

Opbakning kan smuldre

Men opbakningen til de offentligt ansatte kan godt risikere at smuldre, advarer Karina Kosiara-Pedersen, valgforsker og lektor ved institut for Statskundskab, Københavns Universitet:

»Det er nemt nok at være på de offentligt ansattes side lige nu. Jeg tror, der er mange danskere, der oplever pressede pædagoger, pressede folkeskolelærere. Men det kommer an på, hvornår et eventuelt indgreb kommer. Hvis det kommer i uge to, hvor samtlige bedsteforældre er brugt op, og man ikke kan komme med toget, så kan det godt være, at befolkningen ikke har helt så stor opbakning til de offentligt ansatte,« siger hun.

Undersøgelser påvirker politikerne

Når undersøgelserne så markant viser opbakning til de offentligt ansatte, påvirker det også de folkevalgte, påpeger Kasper Møller Hansen:

»Politikerne skæver til undersøgelserne, og jeg tror, det får en indflydelse. Fordi alle undersøgelserne er så klare, vil det være noget, der tæller på vægten i forhold til, at offentligt ansatte skal have indfriet lidt flere af deres krav i det kompromis, der risikerer at blive trukket ned over hovedet på dem i et regeringsindgreb,« siger han.

Skulle man som politiker vælge helt at vende det døve øre til folkestemningen, så kan det få konsekvenser på valgdagen. Det oplevede SF, der som en del af Helle Thorning-Schmidts regering måtte lægge stemmer til såvel en folkeskolereform som det regeringsindgreb, der afsluttede lærerlockouten ved ensidigt at tilgodese arbejdsgivernes krav.

Ved Folketingsvalget i 2015 blev SF mere end halveret og gik fra 16 til 7 mandater. Også de radikale mistede 9 mandater og endte på 8.

»Det er et klassisk eksempel på, at det godt kan have konsekvenser for de partier, der vælger at gå med i et indgreb,« siger Kasper Møller Hansen.

Lovindgreb med kompromis

Skulle det komme til lockout af 440.000 offentligt ansatte, som arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner har varslet, så vil et eventuelt lovindgreb være mere kompromissøgende end i 2013, forudser Kasper Møller Hansen.

»Partierne har det sidste valg meget klart i erindringen, og der er folketingsvalg indenfor et år, så du får en situation, hvor partierne vil være varsomme med at lave et hårdt indgreb overfor de offentligt ansatte,« siger han.