Regeringens finanslovsudspil rummer intet konkret beløb til minimumsnormeringer, og det skuffer både BUPL og regeringens tre støttepartier. Nu begynder forhandlinger om 2,1 milliarder kroner, som kan bruges på flere pædagoger, men også klimatiltag, uddannelse og andre velfærdsinitiativer. Ikke godt nok, siger BUPL.

Opdateret d. 2. oktober 2019

Af: Trine Vinther Larsen, Steffen Hagemann og Mikkel Prytz (journalister), Modelfoto: Colourbox

Der mangler ambitioner og prioriteringer af børn og pædagoger i regeringens udspil til en ny finanslov. Det stod klart, da finansminister Nicolai Wammen (S) den 2. oktober 2019 præsenterede finanslovsforslaget, som ikke rummer noget konkret beløb til de lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner, som regeringen sammen med sine tre støttepartier Enhedslisten, SF og Radikale Venstre ellers har lovet danskerne.

I partiernes fælles forståelsespapir blev der ved regeringsdannelsen lovet lovbundne minimumsnormeringer inden 2025 og en ambitiøs børneplan. Men i finanslovsforslaget fra regeringen for næste år, er der blot afsat en såkaldt ’forhandlingsreserve’ på 2,1 milliarder kroner i 2020 og 1,8 milliarder årligt i 2021-2023, som er tiltænkt ikke alene minimumsnormeringer, men også uddannelse, grønne prioriteringer, kultur og andre velfærdsinitiativer, lyder det i forslaget.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægger regeringens forslag til finanslov 2020 under overskriften ‘Velfærd først’. Foto: Trine Vinther Larsen

»Det er klart, at en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder ikke kan levere på alle de ønsker, som alle partierne er kommet med. Men vi kan i fællesskab gøre nogle rigtig fornuftige ting for Danmark i forhold til velfærd og det grønne, for nu bare at tage to eksempler,« sagde Nicolai Wammen under sin præsentation af finanslovsforslaget.

Da han senere på pressemødet blev spurgt til, om midlerne overhovedet var nok til at nå i mål med initiativerne, eller bare et af dem – minimumsnormeringer – lød svaret:

»Når det gælder minimumsnormeringer, så har regeringen lavet en aftale med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, som går ud på, at vi skal have indført minimumsnormeringer i 2025. Og vi kommer ikke med den finanslov, vi laver i år, i mål med den økonomi, der skal være i 2025. Men vi kan tage de første skridt i forbindelse med denne her finanslov, og det vil vi gøre,« sagde finansministeren og henviste til, at der også med forhandlinger om kommunernes økonomi blev sat et arbejde i gang med at se på modeller for minimumsnormeringer.

BUPL: Skuffende første skridt

De små første skridt på vej mod minimumsnormeringer og dialog med kommunerne om mulige modeller beroliger bare ikke BUPL’s formand Elisa Rimpler, der i det hele taget er skuffet over regeringens finanslovsforslag.

»2,1 milliarder kroner er en meget lille pulje til så store, vigtige områder. Til trods for at 100.000 forældre og pædagoger er gået på gaden, at 8 ud af 10 vælgere støtter op om minimumsnormeringer, og at mere end 80 procent af pædagogerne siger, at de ikke kan nå den helt basale omsorg for børnene, så prioriterer man børnene så lavt. Det er skuffende. Vi har brug for at mærke et stort første skridt ved finanslov 2020. Så undskyldninger om, at vi lige skal have talt med KL, eller vente til, der er pædagoger nok, er i min bog ikke godt nok. Der skal mere til,« siger BUPL-formanden.

Ifølge BUPL vil det koste 2 milliarder blot at indføre minimumsnormeringer på 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver, og derfor er forhandlingspuljen på 2,1 milliarder kroner til deling med klima og uddannelse med mere langt fra nok.

»Man har sagt, man kan vinde hjerter med børnepolitik, ikke valg. Men denne gang har de vundet et valg på børnene, og derfor forventer vi berettiget, at pengene følger med ambitionerne. ’Velfærd først’ er for os børnenes tur. Vi skal ikke vente både 1, 2 og 3 omgange mere, før vi kan mærke løftet ude i daginstitutionerne,« siger Elisa Rimpler, der nu sætter nu sin lid til de kommende ugers forhandlinger med støttepartierne om prioriteringerne i den endelig finanslov:

»Vi har tillid til, at de er klar over, hvor presserende, det er, at de valgløfter, de har givet, er nogle, de tager alvorligt. Vi tror på, at de kan være med til at øge puljen, så vi kan tage et godt første skridt og ikke desillusionere en hel befolkning, der forventer, at nu kommer der bedre forhold for børnene,« siger Elisa Rimpler.

Også skuffelse at spore hos støttepartierne

Få SF, Radikale Venstre og Enhedslistens reaktioner på finanslov uden minimumsnormeringer:

I SF hæfter finansordfører Lisbeth Bech Poulsen sig ved, at de 2,1 milliarder kroner, som regeringen har sat af til forhandlinger med støttepartierne, skal gå til rigtig mange ting.

»Selv om der er rigtig mange områder, man kan sætte ind, så vil vi selvfølgelig arbejde benhårdt på at få så mange penge som muligt sat af til flere pædagoger. Det er en hovedprioritet for os i SF,« siger hun og understreger, at målet er en model for og penge til minimumsnormeringer.

Når regeringen ikke har sat penge af direkte til minimumsnormeringer, er det så et udtryk for, at det er støttepartiernes projekt og ikke et fælles projekt?

»Regeringen har ikke afsat pengene under sin egen konto, så på den måde lægger de op til, at det er støttepartierne, der skal forhandle det hjem. Vi ser det sådan i forståelsespapiret, at det er alle fire partier, der er enige om, at det er en hovedopgave, og det er afgørende, at vi kommer i mål inden 2025.«

Er du skuffet over, at der ikke er sat penge af til minimumsnormeringer?

»Vi havde gerne set, at der var sat en stor pose penge af målrettet minimumsnormeringer. Men det er sådan, at regeringen skal forhandle finansloven med støtte partierne, og fra SF’s side er det en hovedprioritet at forhandle så mange penge som muligt hjem til det område.«

Børneordfører i Radikale Venstre Anne Sophie Callesen kalder regeringens finanslovsudspil for et meget lille skridt hen mod minimumsnormeringer.

»Selvfølgelig er vi bevidste om, at det skal være et første skridt, men det skridt, der er lagt op til, er for lille. Vi vil kæmpe for, at der kommer nogle flere penge på bordet,« siger hun.

Når regeringen ikke har sat penge af direkte til minimumsnormeringer, er det så et udtryk for, at det er støttepartiernes projekt og ikke et fælles projekt?

»Generelt er regeringen generelt god til at sige, at ’vi støtter op om en given sag, men det må være støttepartierne, der kæmper for det’. Det gør vi gerne, men vi kunne godt tænke os, at regeringen også selv havde nogle ambitioner, blandt andet på børneområdet.«

Er du skuffet over, at der ikke er sat penge af til minimumsnormeringer?

»Vi kunne godt have tænkt os højere ambitioner, men det er også for tidligt at sige, at vi er skuffede. Vi har tiltro til, at vi kan forhandle os frem til en god aftale. Men det kræver, at vi er nogen, der kæmper for det, og vi kommer til at kæmpe for, at det bliver børnenes tur på dette års finanslov,« siger Anne Sophie Callesen.

I Enhedslisten er politisk ordfører Pernille Skipper ikke tilfreds med regeringens finanslovsudspil.

»Vi er svært skuffede over, at regeringen ikke allerede har afsat en pulje til minimumsnormeringer på deres finanslovsudspil,« siger hun og peger på, at regeringens forhandlingspulje på 2,1 milliarder kroner også skal dække udgifter til et løft i psykiatrien og grøn omstilling.

Når regeringen ikke har sat penge af direkte til minimumsnormeringer, er det så et udtryk for, at det er støttepartiernes projekt og ikke et fælles projekt?

»Det er et fælles projekt, og det er en bunden opgave at levere på det løfte, for det er der en rigtig mange forældre og ansatte, som har råbt på, og som berettiget forventer af os, at vi leverer på,« siger Pernille Skipper og understreger, at støttepartierne nok skal finde ud af, at få minimumsnormeringer på dagsordenen:

»Vi kommer til at gå til finanslovsforhandlingerne med det helt klare budskab, at minimumsnormeringer skal på finansloven. Vi kan ikke sige, at der kommer max tre vuggestuebørn pr. ansat den 1. januar. Men vi skal have de første, vigtige skridt. Og derfor skal vi også have sat en stor klump penge af på finansloven,« siger Pernille Skipper.

Læs regeringens finanslovsudspil 2020 ’Velfærd først – tryghed, tillid og en grøn fremtid’.
Se BUPL’s rekrutteringsudspil om, hvordan der kan skaffes pædagoger nok til minimumsnormeringer.