En samlet fagbevægelse kræver nu, at regeringen skal nedsætte en komité til at undersøge lønstrukturen i det offentlige og det lønefterslæb, som blandt andre pædagogerne lider under. Regeringen vil følge opfordringen. Et gennembrud i kampen for ligeløn, mener BUPL.

Opdateret d. 17. juni 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

En samlet dansk fagbevægelse kræver nu, at regeringen går med til at kigge på det lønefterslæb, som pædagoger, sygeplejersker og andre traditionelle kvindefag lider under som følge af Folketingets tjenestemandsreform fra 1969.

Helt præcist vil Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) have regeringen til at nedsætte en komité, der skal redegøre for de lønmæssige konsekvenser af Tjenestemandsreformen fra 1969 og undersøge, om der er den rigtige balance mellem løn og uddannelsesniveau, opgaver og ansvar.

Komitéen skal have deltagelse af lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere på det offentlige område, og den skal komme med konklusioner og bud på løsninger arbejdet senest i maj 2022.

Samlet opråb afgørende for politisk handling

BUPL-formand Elisa Rimpler ser det som et vigtigt gennembrud, at et samlet FH på vegne af 1,3 millioner lønmodtagere nu kræver handling fra regeringen.

”Det her er et meget vigtigt skridt for at gøre op med det kønsskæve lønhierarki som blandt andet pædagoger og sygeplejersker er ramt af. Det er vigtigt, at vi nu som samlet fagbevægelse står bag ønsket om at få undersøgt og finde løsninger på det urimelige lønefterslæb. Det kan regeringen og partierne på Christiansborg ikke sidde overhørig,” siger Elisa Rimpler.

Regeringen åbner da også for, at komitéen kan blive til virkelighed, når sygeplejerskernes overerenskomstaftale er faldet på plads:

“Regeringen mener også, at det er en god idé at nedsætte en komité efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne. Regeringen vil derfor med udgangspunkt i FH’s bidrag arbejde videre med at udforme et kommissorium,” skriver skatteminister Morten Bødskov (S) til DR.

BUPL-formanden mener, at Fagbevægelsens Hovedorganisations krav om handling er afgørende for, at der kan laves for eksempel trepartsforhandlinger om ligeløn, som BUPL har efterspurgt.

”I BUPL har vi hele tiden arbejdet for at få resten af fagbevægelsen med. Det er svært for ikke at sige umuligt at forestille sig trepartsforhandlinger eller andre løsninger, der ikke involverer Fagbevægelsens Hovedorganisation. Og vores krav om at få gjort op med en historisk uretfærdighed i lønsystemet, står alt andet stærkere, når det er en samlet fagbevægelse, som bakker op.”

BUPL: Ja til hurtig handling, nej til syltekrukke

Den nye komité, er en slags opfølgning på Lønkommissionen, som allerede i 2010 undersøgte lønudviklingen i den offentlige sektor. Det blev der dog aldrig fulgt op på. Den nye komité får derfor også til opgave at komme med konkrete anbefalinger.

Pædagogernes formand understreger, at der er behov for en hurtigt arbejdende komité:

”Vi kan ikke tillade, at det ender som en syltekrukke. Vi har insisteret på, at arbejdet skal føre til konkrete handlinger og løsninger. Selvfølgelig skal det ske på et oplyst grundlag. Men vi skal jo ikke starte helt forfra. Vi har både Lønkommissionens arbejde og en række forskningsrapporter at støtte os til,” siger Elisa Rimpler.

Lønkomitéen afventer nu, at sygeplejerskernes overenskomst er faldet på plads. Tirsdag blev den varslede konflikt afblæst, og den nye aftale for sygeplejerskerne skal nu til urafstemning.

”Det her handler ikke om overenskomst. Det handler om at få gjort op med et strukturelt lønproblem, der skal løses politisk. For os handler det konkret om, at pædagoger ikke aflønnes efter uddannelsesniveau,” siger Elisa Rimpler.