Når få børn møder op i nødpasningen i SFO’er og klubber, får pædagogerne bedre tid til at sparre med kollegaerne og til at hjælpe sårbare børn. Vi får tid til pædagogik, er meldingen fra flere pædagoger, som fortæller om hverdag med nødpasning på ny.

Opdateret d. 17. december 2021

Af: Kurt Balle, Henrik Stanek og Trine Vinther Larsen, journalister, Foto: Thomas Mathias Madsen

Ingen proppede klasseværelser og heller ingen overfyldte SFO’er. De seneste dages onlineundervisning og nødpasning har også båret positive ting med sig.

For de steder, hvor børn møder ind til nødpasning, og der stadig er det samme antal pædagoger, er der blevet bedre tid til pædagogik, viser Børn&Unges rundringning til en række SFO’er og en enkelt klub.

På Snejbjerg Skole ved Herning kan SFO-leder Mads Medom Madsen fortælle om relativt mange voksne til relativt få børn. Ud af SFO’ens 170 børn kom kun 20 af dem i SFO, og i nødundervisningen om formiddagen, var der i dagene før juleferien kun omkring 40 børn. Antal ansatte på arbejde var derimod uændret.

“Lærerne sidder her på skolen og står for nødundervisningen, så det frigiver noget tid hos pædagogerne til noget af det, der ellers ikke er tid til i hverdagen. Noget sparring, noget planlægning, hvor vi kan gå et spadestik dybere med pædagogikken og forberede noget af det, der skal ske, når tingene bliver normale igen,” siger Mads Medom Madsen.

Udvider det opsøgende arbejde

Lige nu er tingene heller ikke normale i de fire fritidsklubber i området Nørrebro-Bispebjerg i København, som går under navnet NBS4. Her kan 4. klasserne komme i nødpasning, men kun 10-15 procent af klubbernes omkring 250 medlemmer mødt op.

Noget af personalet har valgt at afvikle tidlig juleferie, men de, der ville arbejde, har fået vagter. Dermed er der rigeligt personale til de fremmødte og også til andre pædagogiske opgaver, fortæller pædagogisk leder Thomas Lindstrøm Budtz Graa.

“Vi har nedgradueret vores aktiviteter, i og med en stor del af vores børn ikke må komme. Men vi har opgraderet vores opsøgende arbejde for at se, om der hænger nogle på gadehjørnerne, som burde være i klub. Det gør vi i forvejen, men vi har udvidet det en smule,” siger han.

Bruger pædagogernes kompetencer

Også på Åløkkeskolen i Odense får lærere- og pædagoger det bedste ud af nødpasningen, og souschef og indskolingsleder Søren Toft Jepsen, der er uddannet pædagog, genkender billedet af “rigeligt personale” i både sfo’en og i undervisningen i skolen.

“Både lærere og pædagoger møder på arbejde og går hjem, som de plejer,” fortæller han.

Det betød i de seneste dages nødundervisning, at der i en indskolingsklasse, hvor pædagogen plejer at være med, kunne møde tre børn til time med kun to voksne.

“Her har vi sagt, at lærer og pædagog selv må aftale, at den ene så kan få lavet noget andet imens. Skolelederen har en lærerbaggrund, mens jeg er uddannet pædagog. Det gør, at vi vægter både lærerne og pædagogernes kompetencer og mødetider i nødundervisningen,” siger Søren Toft Jepsen.

Tid til sårbare børn

Pædagogernes kompetencer brillerer ikke mindst i arbejdet med børns trivsel, og den ekstra gode normering i disse dages nødpasning i SFO’en på Snejbjerg Skole skaber god tid til at gøre en særlig indsats for børnene. Ikke mindst de mest sårbare børn, fortæller leder Mads Medom Madsen.

”Det er jo vigtigt at børnene bliver hørt og set. Der er sårbare børn blandt børnene i nødpasning, og dem har vi rigtig god tid til, når vi er så mange pædagoger i forhold til antallet af børn,” siger Mads Medom Madsen.

Med det lave børnefremmøde aktuelt i SFO’en, blev det også muligt at afholde et personalemøde om konflikthåndtering.

“Det giver os muligheder,” siger han om normeringen i nødpasningen.

Juleferien spiller ind

For flere af SFO’erne var normeringen slet ikke nær så god under sidste Corona-nedlukning, som det er tilfældet denne gang. SFO- og indskolingsleder på Ishøj Skole Katja Carstensen tilskriver det julen.

“Det spiller ind, at forældrene er på vej på juleferie. Vi har åbent i SFO til den 23., og her var der oprindeligt tilmeldt 15-20 børn, men nu kommer der fire,” siger hun.

Også SFO-leder Bethina Laugesen fra Ebberup Skole i Assens Kommune kan fortælle om lavere fremmøde i nødpasningen op til ferien.

“Forældrene prøver at løse opgaven, så godt de kan, men derfor er det stadig vigtigt, at vi tilbyder nødundervisning og nødpasning,” siger hun.

En større opgave med normal normering

De børn, som kommer til nødundervisning og i nødpasning på Skals og Ulbjerg Skoler i Viborg Kommune, er typisk de samme børn, som har behov for morgen-SFO.

Og da skolen har valgt at hjemsende lærerne til fjernundervisning og hjemmearbejdsdage efter Sundhedsstyrelsens anvisninger, er det pædagogerne, som fysisk har stået med eleverne i fjernundervisningen før ferien, og også vil gøre det efter jul.

Da normeringen blandt pædagogerne er fastholdt som normalt, står pædagogerne i nødundervisningen med en større opgave end de plejer i undervisningen, fortæller SFO-leder Thomas Mathias Madsen.

“Der tager vi over. Vi fungerer som forældre, bortset fra, at der er flere børn samlet, så det er en større opgave at sørge for, at de nu også alle følger fjernundervisningen. Herefter er der SFO som normalt, med den samme normering som normalt,” siger han.

SFO’ens normale normering hedder 1:10. BUPL anbefaler en normering i SFO’er på 1:9.