Mens du sandsynligvis var på ferie, er 4.869 studerende blevet optaget på landets pædagoguddannelser. Det er det laveste optag siden 2011. Ny minister lover at gøre uddannelsen bedre. Få fakta på plads, og læs reaktionerne.

Opdateret d. 8. august 2019

Af: Mathilde Graulund, Journalist

Den 26. juli fik 4.869 kommende studerende nyheden om, at de er optaget på en af landets pædagoguddannelser. Det er et fald på 2 procent siden 2018, og optaget har ikke været så lavt siden 2011. Pædagoguddannelsen er dog fortsat Danmarks største videregående uddannelse.

En af de studerende, der blev optaget på pædagoguddannelsen, er 24-årige Isabella Lund Pedersen. Hun har arbejdet seks år som pædagogmedhjælper og er netop blevet optaget på VIA University College i Aarhus. Hun har armene helt oppe over at starte på sin drømmeuddannelse, men har dog et ønske.

»Jeg har jo godt hørt, at pædagoguddannelsen er forringet, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af. Jeg håber ikke, at det får indflydelse på fremtidens pædagoger, for vi er her jo for at kunne give børnene de bedste muligheder og den bedste start i livet. Så jeg håber meget, at uddannelsen vil blive tilført flere ressourcer. Det er vigtigt med gode pædagoger, der kan give børnene de bedste forudsætninger,« siger Isabella Lund Pedersen.

Bekymret minister vil skaffe flere pædagogstuderende

Det er ikke kun nye pædagogstuderende, der har ønsker og ambitioner for pædagogikken. Det har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen også. Hun erkender, at faldet i antallet af ansøgere er et problem i en tid, hvor vi ved, at der bliver brug for flere pædagoger, fordi børnetallet stiger. Derfor vil hun gøre sit for at få pædagogfaget på dagsordenen, siger hun til TV2 News.

»Jeg vil kæmpe for anseelsen af pædagogfaget. Den pædagogiske faglighed kan noget helt særligt, og det skal have politisk fokus – og det er en af de vigtigste sager, der ligger på mit bord,« siger ministeren.

»Det ærgrer mig, at vi har den politiske vilje til at hæve kvaliteten i vores børns daginstitutioner, og at vi så får brug for flere pædagoger, og at der så er sket et lille fald i, hvor mange der søger ind. Det ærgrer mig, for vi har brug for, at det går i den helt anden retning,« siger hun til Politiken.

Det er en del af aftalen mellem S-regeringen og dens støttepartier, at der skal indføres minimumsnormeringer i børne- og ungdomsinstitutioner. Derfor skal flere uddannes, og flere skal blive i faget, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.

»Vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde som pædagog. Det gør vi blandt andet ved at forbedre hverdagen, så der faktisk er tid til det enkelte barn. Og tid til den pædagogiske faglighed, man har fået med fra skolen. Men jeg synes også, at vi skal forbedre uddannelsen,« siger ministeren.

BUPL: En af løsningerne er lettere adgang til merit

5.956 søgte pædagoguddannelsen som førsteprioritet i år. Det er et fald på 17,9 procent i forhold til 2013, hvor 7.255 søgte ind. Det ærgrer BUPL-formand Elisa Rimpler, at færre søgte ind og er blevet optaget på pædagoguddannelserne.

»Der er behov for flere pædagoger, for der kommer flere børn i institutionerne, og samtidig har regeringen stillet i udsigt, at der skal være mere uddannet personale. Derfor er der ekstra grund til, at der bliver sat ind over for vigende tilgang til uddannelsen,« siger formanden til A4 Nu.

Kurven skal knækkes, lyder det fra Elisa Rimpler. Derfor skal der investeres i uddannelsen og skabes bedre løn og vilkår for det pædagogiske arbejde. Et af BUPL’s konkrete forslag er at lave reglerne for merit om, så man i fremtiden kun skal have to års erhverserfaring for at søge ind på merituddannelsen til pædagog. Kravet lyder i dag på fem års erfaring.

»Der skal være en mulighed for, at man ikke skal gå fra hus og hjem for at studere igen. Og det er også muligt at lave om på reglerne for, hvornår man kan blive optaget på uddannelsen. Og det kan man gøre med små ændringer,« siger Elisa Rimpler til DR.dk.

De pædagogstuderendes organisation, PLS, er enige i, at der bør kigges på merituddannelsen. Faglig sekretær Mia Rebecca Lund mener, at det i det hele taget er vigtigt at styrke uddannelsen for at tiltrække nye pædagogstuderende.

Danske Professionshøjskoler kalder på politisk handling

Den negative udvikling med færre ansøgninger til pædagoguddannelsen kan få store konsekvenser for den pædagogiske praksis, mener næstformanden for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang. Det er på tide, at politikerne får øjnene op for problemet, siger hun.

»Det faldende optag bør få alarmklokkerne til at ringe. Der har ikke været politisk interesse for pædagoguddannelsen i mange år. Hvis de politiske ambitioner om fx minimumsnormeringer og flere uddannede pædagoger skal lykkes, er der behov for en fælles alliance mellem politikere og andre aktører rundt om pædagoguddannelsen, så den bliver mere attraktiv for de unge«.

Der er stadig ledige studiepladser

Der er altid nogle studerende, der ikke kom ind på deres drømmeuddannelse, som i stedet søger standbypladser på andre uddannelser. Det er der rig mulighed for på pædagoguddannelserne i landet. De fleste af uddannelserne har nemlig stadig ledige pladser, kun med undtagelse af afdelinger på University College Lillebælt og University College Nordjylland. Der er især mange ledige studiepladser på pædagoguddannelserne i Københavnsområdet, viser listen over ledige pladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.