Pædagogstuderende får ingen faglig vejledning, når de er i praktik på Filippinerne, selv om det er et krav i bekendtgørelsen. Det viser evalueringer fra tre af de største professionshøjskoler og meldinger fra de studerende, Børn&Unge møder på Cebu.

Udgivet d. 3. maj 2018

Af: Mathilde Graulund, Journalist

For få dage siden ankom en dreng på fire år til Parian Drop In Center. Han kan ikke tale engelsk og holder sig mest for sig selv. Om natten sover han ikke sammen med de andre drenge, fordi de tvinger ham til at slå hovedet ind i væggen, indtil det bløder.

De to pædagogstuderende fra UCL, Sabine Mørch Nielsen og Louise Hensen, har siden december været i praktik på Parian, der er et center for gadebørn i Cebu City på Filippinerne. De er der ikke om natten, så de ser ikke episoderne. Personalet reagerer heller ikke på det.

»Det er svært at arbejde med 30-50 børn, når man ikke ved, hvad de har været igennem. Det er ikke noget, vi bliver sat ind i,« fortæller Sabine Mørch Nielsen.

De er langt fra de eneste pædagogstuderende, der støder på kolossale personlige og faglige udfordringer på den mest populære praktik-destination Filippinerne. Udfordringerne skriger på vejledning, men den må praktikanterne ofte se langt efter. Det viser Børn&Unges research.

Ingen hjælp

Københavns Professionshøjskole og UCL har praktiksteder på øen Cebu på Filippinerne. De samarbejder med organisationen Rise Above på Cebu, som skal sørge for, at de studerende er tilknyttet faglige vejledere, og at forholdene er tilfredsstillende på børnehjem og skoler.

VIA University College har tidligere arbejdet med Rise Above, men droppede samarbejdet, da de ikke kunne stå inde for kvaliteten.

Børn&Unge har fået aktindsigt i de evalueringer af udlandspraktik, som tre af landets største professionshøjskoler har modtaget fra deres studerende. Evalueringerne fra Københavns Professionshøjskole viser, at tæt på halvdelen af praktikanterne giver vejledningen bundkarakter.

Sådan er det i høj grad også på Filippinerne, viser de 10 evalueringer, som UCL har fået fra studerende, der var i praktik på Cebu i 2017. De 10 skriver i friteksterne, at de manglede vejledning, og at der ikke var et tilfredsstillende fagligt niveau på praktikstedet. En studerende skriver:

’Der mangler nogle strammere regler og nogen, der kan tjekke op på praktikstederne. Der er ingen, der holder øje med, hvad vi laver, og om vi laver noget. Institutionerne mangler nogle regler og krav for pædagogstuderende, da jeg har oplevet, at jeg er blevet set som en frivillig.’

Flere pædagogstuderende arbejder i praktikken på drop-in centre for gadebørn, der ofte er blevet seksuelt misbrugt og sniffet lim, siden de var helt små. Før de fik tag over hovedet, kunne de leve som på billedet, hvor en familie på 13 bor.

Uklare aftaler

Børn&Unge har besøgt seks studerende fra UCL og Københavns Professionshøjskole, mens de var i praktik på Cebu. De fortæller, at de ikke har modtaget faglig vejledning på praktikstedet, og at de ikke mener, at samarbejdet med organisationen Rise Above har fungeret optimalt.

»Jeg har ikke haft en vejleder tilknyttet på mit ophold. Jeg har kontaktet Rise Above, men vi står stadig uden en vejleder på praktikstedet,« fortæller Sandra Nielsen fra UCL, som er i praktik på skolen San Nikolas på Cebu.

Hun skal skifte praktiksted midt i praktikperioden, fordi der er lang ferie på Cebu. Det er hun ikke ene om. Helene Høst Jørgensen fra UCL har selv fundet nyt praktiksted midt i sit ophold på grund af ferie.

Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) er stor fortaler for, at studerende tager i udlandspraktik og mærker professionen på udebane. Men forholdene skal være i orden, siger faglig sekretær Mia Rebecca Lund fra PLS.

»Det er et problem, at de studerende ikke får vejledningstimer. Jeg oplever, at problemet opstår, når professionshøjskolerne ikke har tydelige aftaler med alle de destinationer, de sender studerende ned til,« siger hun.

Anerkender udfordringerne

International koordinator på Københavns Professionshøjskole Birgitte Damgaard, forklarer, at der er flere måder at definere faglig vejledning på, og at det ofte kan være skyld i, at man misforstår, hvad faglig vejledning er i en udlandspraktik.

»Hvis man forstår faglig vejledning som 1 times ugentlig konfrontationstid med fast dagsorden, som er skabt af studerende og vejleder i fællesskab, som man gør det i Danmark, så kan jeg godt forstå, at de studerende oplever, at de ikke får faglig vejledning. I en udlandspraktik vil faglig vejledning antage andre former,« siger hun.

International koordinator på UCL, Lone Tang Jørgensen, anerkender udfordringerne på Filippinerne, men understreger også mulighederne. Professionshøjskolerne forsøger løbende at skifte praktiksteder ud, som de studerende kritiserer. UCL har eksempelvis stoppet samarbejdet med det praktiksted, som størstedelen af de studerende, der svarede på evalueringerne fra 2017, var tilknyttet.

Mere vejledning hjemmefra

Birgitte Damgaard og Lone Tang Jørgensen mener ikke, at det er acceptabelt, hvis studerende ikke har vejledere tilknyttet på stedet og selv skal finde nye praktiksteder midt i opholdet.

»De studerende skal have vejledning dernede og have en vejleder, det er uomtvisteligt. Men de skal også have mere vejledning herhjemmefra. Vi har nu besluttet, at vi lægger flere bundne vejledersamtaler ind. Vi vil lægge flere ressourcer i kontakten med deres faste vejleder herhjemme, så de studerende kan støttes og vejledes bedre gennem opholdet,« siger Lone Tang Jørgensen og henviser til den praktikunderviser, de studerende er tilknyttet i Danmark, når de er i udlandspraktik.

De studerende kritiserer organisationen Rise Above på Cebu for ikke at svare på henvendelser om manglende praktikvejledere og hjælp til at skifte praktiksted i ferierne. I Rise Above står Susanne Hansen for kontakten med de studerende. Hun indrømmer, at hun ikke altid får samlet op på de studerendes henvendelser.

»Jeg ved, at det kan gå langsomt, når der kommer store hold af studerende herned, men det vil jeg arbejde på at gøre bedre,« siger Susanne Hansen, der administrerer op til 200 sygeplejerske- lærer- og pædagogstuderende i praktik på et år.

Stort personligt udbytte

Selvom det kan halte gevaldigt med det faglige udbytte og vejledningen i udlandspraktikken, får de studerende et personligt udbytte med sig hjem. Det fortæller de studerende, Børn&Unge har besøgt på Cebu, samstemmende.

»Jeg har lært så meget om kulturforskelle og en masse om mig selv. Selvom det har været udfordrende hernede, har det været fedt,« siger Sandra Nielsen fra UCL.

Evalueringerne fra 2017 fra Københavns Professionshøjskole viser samme tendens. Der har 93 procent af de studerende haft et meget stort eller stort personligt udbytte.

De internationale koordinatorer på både UCL og Københavns Professionshøjskole mener, at den personlige udvikling er tæt forbundet med fagligheden.

Det siger evalueringerne

Børn&Unge har søgt aktindsigt i evalueringer fra pædagogstuderende i udlandspraktik fra professionshøjskolerne i København, Odense og Aarhus. Aktindsigten dokumenterer, at vejledningen i udlandsophold generelt er mangelfuld. Det gælder også på Filippinerne.

1. Københavns Professionshøjskole modtog 119 besvarelser på evalueringer af pædagogstuderendes udlandspraktik i 2017. 45 procent har givet bundkarakterer til praktikstedernes faglige support. 62 procent har vurderet deres læringsudbytte som middelmådigt, mindre eller ikkeeksisterende. Hver tredje af de studerende fik ingen vejledningstimer på praktikstedet.

2. University College Lillebælt modtog 10 evalueringsbesvarelser fra pædagogstuderende, der var på Filippinerne i udlandspraktik i 2017. 7 af de studerende vurderer, at det faglige niveau ikke var tilfredsstillende.

3. VIA University College modtog 13 evalueringsbesvarelser fra pædagogstuderendes udlandspraktikker i 2017. 12 af de studerende har ikke brugt vejledningsguiden, som er en del af professionshøjskolens kvalitetssikring af den faglige vejledning. De studerende skriver, at de ikke kunne finde den. 7 studerende vurderer vejledningen på praktikstedet som ’ok’, ’mangelfuld’ eller ’meget dårlig’.

Læs mere om den udfordrende udlandspraktik i Børn&Unge.