Den 65-årige pædagog Inge Rønne føler sig set og værdsat for sine kompetencer og erfaringer. Hun bliver ved med at arbejde i Børne­haven Bredstrupgade i Randers, selv om hun kan få folkepension, og selv om hun for fem år siden kunne være gået på efterløn.

Udgivet d. 13. maj 2019

Af: Kurt Balle Jensen, Journalist, foto: Jens Hasse

»Lysten til samværet med børnene bliver ikke mindre med alderen,« siger den 65-årige pædagog Inge Rønne. Hun kunne for længst være stoppet. Men hun arbejder stadig i Børnehaven Bredstrupgade og har ikke umiddelbart planer om at holde op.

»Nej, jeg har fået pensionen udsat,« fortæller hun.

Men hvorfor føler hun sig ikke som så mange af sine kolleger over hele landet slidt ned efter mere end 40 år på samme arbejdsplads? Sammen med leder Charlotte Vognsen er de kommet frem til, hvorfor det i Børnehaven Bredstrupsgade ikke er et særsyn med pædagoger over 60 år.

Sådan fastholder vi medarbejderne

Vi sparrer hver fredag
Klokken 10 kommer børnene ud på legepladsen sammen med medhjælpere, ­studerende og pædagogassistenter, mens pædagogerne har fælles sparring og opsamling: ­Hvordan gik ugen, hvordan ser det ud på de enkelte stuer, og hvad med næste uge? Efter sparrings­mødet går pædagogerne ud, og de øvrige medarbejdere kommer ind og får referat. Der er altid skriftlige referater, som alle læser.

Vi trækker på ressourcepædagoger
To pædagoger er ikke fast tilknyttet en stue. De bruges, hvor behovet/belastningen er størst. Der kan være særlige udfordringer i børnegruppen eller andet, der kræver ekstra ressourcer. Det kan også være, hvis en pædagog i en periode ’er kørt lidt ned’. Så skal der være mulighed for hjælp, og ved fredagsmøderne planlægges den kommende periodes brug af ressourcepædagogerne.

Vi hjælper hinanden
Børnehaven er aldersopdelt, og børnene flyttes til ny stue ud fra udvikling og ­relationer. Aldersopdelingen gør, at man kan hjælpe hinanden – for eksempel klarer de store ­meget selv, når de skal på legepladsen. Det kan frigøre hjælp til andre stuer. Det skal være ­fleksibelt, og i personalegruppen skal alle tage ansvar for alle.

Vi bruger ressourcerne rigtigt
Alle har styrker og kompetencer, og de skal udnyttes/bruges rigtigt. Alle behøver ikke være lige gode til alt, og for eksempel kan pædagoger fra en lidt ældre årgang måske fritages for noget af arbejdet ved computeren.

Vi holder sammen
Det er både en kultur og en formaliseret politik, at der skal være et godt sammenhold og en god stemning, at man tager hånd om hinanden, og at man bruger hinanden. Der gives ris og ros, og der snakkes ’lige ud af posen’ i et ordentligt sprog. En personale­forening sørger for arrangementer og fælles oplevelser.

Vi passer på kroppen
Personalet skal hele tiden huske hinanden på hverken at arbejde i akavede stillinger eller bære rundt på børnene. Lave stole skåner knæ, ryg og skuldre, og de sikrer, at børnene altid mødes og hjælpes i øjenhøjde. Et konstant fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en del af den gamle institutions kultur.

Læs hele historien om Børnehaven Bredstrupgade og Inge Rønne i Børn&Unge nr. 06 2019.