24 kommuner har vedtaget besparelser på næste års budget på daginstitutionsområdet, selv om der kommer 600 millioner kroner til bedre normeringer. Omvendt har 19 kommuner besluttet at indføre minimumsnormeringer før tid.

Opdateret d. 3. november 2020

Af: Steffen Hagemann, journalist

Mens millionerne, der skal sikre minimumsnormeringer i 2025, ruller ud i kommunerne, er der samtidig kommuner, der skærer ned på daginstitutionsområdet. I alt 24 kommuner har lagt budgetter for næste år, der indeholder besparelser på børnehaver og vuggestuer. Det viser BUPL’s opgørelse over de kommunale budgetaftaler for 2021.

Præcis hvor meget besparelserne løber op i, er endnu ikke muligt at fastslå, da nogle kommuner for eksempel har vedtaget rammebesparelser, men ikke udmøntet dem på de enkelte områder.

Sparer din kommune? Se kortet her.

Næste år får kommunerne 600 millioner kroner til at løfte normeringerne, så de kan komme i mål med minimumsnormeringer i 2025.

»Det er helt hen i skoven, at kommunerne får en masse penge, fordi man fra Folketingets side gerne vil prioritere børneområdet, og så er der nogle kommuner, der ikke kan finde ud af bruge dem ordentligt,« siger Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg.

BUPL kræver bindinger

Det er en oplagt anledning til at lægge pres på Folketinget, mener han:

»Politikerne må indse, at der bliver nødt til at være nogle skrappe bindinger på, at man skal bruge pengene på det, de er beregnet til, nemlig børnene og en øget kvalitet,« siger Lars Søgaard Jensen og understreger, at der også skal være krav om pædagogandele.

Minimumsnormeringer før tid

Heldigvis er der også noget at glæde sig over ude i kommunerne. Listen over kommuner, der har besluttet sig for at indføre minimumsnormeringer før 2025, vokser nemlig støt. Nu er der i alt 19 kommuner, der har lovet at indføre en form for minimumsnormeringer. Hvad de enkelte kommuner forstår ved minimumsnormeringer, kan dog variere.

Det er glædeligt, at så mange kommuner ikke kan vente til 2025 med at løfte kvaliteten, synes Lars Søgaard Jensen:

»Jo flere kommuner, jo bedre er det. Der kan vi kun kippe på hatten og sige godt gået.«

Men det skal altså være minimumsnormeringer på institutionsplan, anfører han.

»Det skal kunne mærkes ude ved de enkelte børn, at her sker der et løft. Men det er stadig et minimum. Herfra kan man løfte det. Det er en bund at stå på.«

De indfører minimumsnormeringer før 2025

  • Albertslund
  • Fredensborg
  • Fredericia
  • Frederiksberg
  • Frederikssund
  • Gladsaxe
  • Helsingør
  • Herlev
  • Horsens
  • København
  • Køge
  • Norddjurs
  • Næstved
  • Odder
  • Rødovre
  • Sorø
  • Svendborg
  • Sønderborg
  • Aarhus

Bemærk: Det er kommunens ordvalg, altså minimumsnormeringer, der er afgørende for, at de står på listen. Der ligger ikke en vurdering af den enkelte kommunes definition af begrebet.