Børn skal begynde i skole det år, de fylder seks. Men syv procent af børnene får udskudt skolestarten. På Ærø er det næsten hvert fjerde barn, i den anden ende af skalaen får kun 2,5 procent udskudt skolestart i Kalundborg. I Kalundborg forstår man ikke, at man ligger lavest på listen. På Ærø er skolestarten et spørgsmål om, hvornår børnene skal flytte hjemmefra.

Udgivet d. 27. marts 2019

Af: Steffen Hagemann (journalist) / Arkivfoto,

Bopælskommunen kan afgøre, om et barn kan få udskudt skolestarten, lader det til. I hvert fald afslører et nyt notat fra Tænketanken DEA, at der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn der kan få udsat skolestarten.

I virkeligheden burde der ikke være så meget at rafle om, for siden 2009 har vi haft 10 års skolepligt i Danmark. Fra det år skulle børn begynde i skole, det år de fyldte seks. Tidligere var børnehaveklassen frivillig, og dengang valgte mange forældre ikke at sende deres børn i skole, selv om de fyldte seks. Faktisk fik 17 procent af en årgang udsat skolestarten i 2007, mens det med obligatorisk børnehaveklasse nu er faldet til 7 procent af en årgang i 2016, viser DEAs notat.

Der kan være fordele ved at få udsat skolestarten, anfører DEAs notat: ’En række danske studier har set på de målbare konsekvenser af, at børn starter senere i skole end, hvad fødselsåret bestemmer. De peger på, at børn med sen skolestart har færre udfordringer med hyperaktivitet sammenlignet med børn, der starter i skole med deres jævnaldrende. Sene skolestartere opnår også bedre resultater ved bl.a. de nationale test i de små klasser og ved 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik’, skriver DEA.

Bopæl skal ikke afgøre skolestarten

Med de positive gevinster er det ikke lige meget, om man kan få udsat sin skolestart, anfører Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i DEA og forfatter til notatet.

»Derfor er man måske bedst tjent med – som barn, som familie og som samfund – at de kriterier, der bliver lagt ned over skoleudsættelsen, er mere ens, end de er i dag på tværs af kommunerne, så det ikke er et spørgsmål om, hvor du bor, der afgør, om du kan få udsat skolestarten,« siger han.

Store forskelle

Forskellene kommunerne imellem er enorme. På Ærø får 23 procent af børnene udsat skolestart. Færrest børn får udsat skolestart i Kalundborg Kommune, hvor kun 2,5 procent får lov at vente – mens nabokommunerne Odsherred og Slagelse Kommune udsætter skolestarten for henholdsvis 10,5 og 7,4 procent af børnene.

Umiddelbart er der ikke nogen entydig forklaring på, hvad forskellene skyldes. Men tallene i notatet afslører dog, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem normeringer og udsættelse af skolestart, forklarer Kristian Thor Jakobsen. Jo dårligere normeringerne er, jo færre børn før udsat skolestart.

»Men vi kan ikke forklare, hvorfor sammenhængen er der, eller hvad den er et udtryk for. Vi kan bare konstatere, at der er en tendens til sammenhæng,« siger Kristian Thor Jacobsen.

Billedet er i hvert fald ikke entydigt: I Kalundborg Kommune får 2,5 procent af børnene udsat skolestart, og man har 7,5 børn pr. pædagogisk personale ifølge normeringsopgørelsen fra 2018, mens Slagelse, hvor 7,4 procent af børnene får udsat skolestart, har en lidt bedre normering med 7,2 børn pr. voksen.

Kalundborg: Vi giver næsten alle udsættelse

I Kalundborg Kommune kan direktør for børn- og ungeområdet Mette Heidemann ikke se en sammenhæng mellem kommunens normeringer og den udsatte skolestart. Hun ved heller ikke, hvorfor Kalundborg er den kommune, hvor færrest børn får udsat skolestarten. Men hun ved, at antallet af børn, der får udsat skolestart, varierer fra år til år. I det kommende skoleår vil 4,6 procent af børnene få udsat skolestarten, næsten en fordobling i forhold til DEA’s tal, fortæller hun.

»Vi har fået 23 ansøgninger, og 20 af de sager har vi bevilget udsættelse i. Så 9 ud af 10 ansøgninger imødekommer vi. Så jeg kan ikke svare dig på, hvorfor der ikke er flere, der søger. Det kan være, man vurderer, at børnene er klar til at komme i skole. Det vil jeg tro,« siger Mette Heidemann.

Hun afviser, at det lave antal børn med udsat skolestart skyldes økonomiske overvejelser.

»Jeg har set, at man har spekuleret i, at vi kan spare nogle penge ved at putte børnene tidligt i skole. Det ville også være rigtigt, hvis vi ikke imødekom forældrenes ansøgning om skoleudsættelse, men det gør vi,« siger hun.

Ærø: Spørgsmålet er, hvornår dit barn skal flytte hjemmefra

Den kommune, der lader flest børn vente med skolestarten, er Ærø Kommune, hvor 23 procent af børnene får udsat skolestart. Det skyldes nu ikke, at børnene i det sydfynske øhav har ekstra svært ved at blive klar til skolelivet, forklarer Jes Jørgensen, Børn og Ungechef i Ærø Kommune:

»Den primære forklaring er, at der er en påholdenhed blandt forældre i forhold til at sende deres børn tidligt i skole, fordi børnene så i forlængelse af skolen skal tidligt på ungdomsuddannelse. Og vores unge skal af øen, som vi så smukt kalder det hernede, for at tage deres ungdomsuddannelse. Vil du have en 15- eller 16-årig, der flytter hjemmefra? Det er det valg, forældrene træffer. Det er derfor, vi ligger, som vi gør,« siger Jes Jørgensen, der i øvrigt har siddet i BUPL’s forretningsudvalg engang.

Flest drenge får udsat skolestart

  • Andelen af børn, der starter sent i skole (børn, der er startet senere end det kalenderår, hvor de fylder seks år), er faldet fra 17 procent i 2007 til 7 procent i 2016.
  • Drenge har omtrent dobbelt så stor sandsynlighed for at starte sent i skole sammenlignet med pigerne. I 2016 var godt ni pct. af drengene sene skolestartere, mens det kun var tilfældet for godt 4 pct. af pigerne.
  • Børn født sent på året har klart større sandsynlighed for at starte sent i skole. I 2016 var to ud af tre børn med sen skolestart født i sidste kvartal af året, hvor de fyldte seks år, mens kun fem pct. var født i første kvartal.

Læs undersøgelsen her.