Med færre børn og inddeling i mindre børnegrupper kan mange pædagoger udføre den pædagogik, de længe har drømt om. Men BUPL-formand Elisa Rimpler er bekymret for pædagogernes arbejdsmiljø og for et voldsomt pres i nær fremtid.

Opdateret d. 29. april 2020

Af: Kurt Balle Jensen, Journalist, foto: Colourbox

Der er stilhed før stormen, men det er en dejlig stilhed.

Mange pædagoger nyder disse dage, hvor der er tid til fordybelse i små afgrænsede børnegrupper. Endelig kan de udføre det pædagogiske arbejde, som de håber, at minimumsnormeringerne vil understøtte, når de bliver indført.

BUPL-formand Elisa Rimpler forstår udmærket de pædagoger, som nyder de nuværende forhold.

»Der, hvor man har sørget for ekstra personale og har delt børnene op i små grupper, er oplevelsen – hvis man ser bort fra håndvask og hygiejne –  at der er mulighed for en faglig fordybelse, som man kan blive helt høj af som pædagog. Endelig er der plads og rum til, at man kan understøtte det enkelte barn bedre. Især for de børn, som er i udsatte position, og som har udfordringer, er strukturen med små grupper god. Børn med motoriske, sproglige, og sociale vanskeligheder kan man give mere ro,« siger Elisa Rimpler.

De gode tider med bedre muligheder for pædagogik på højt fagligt niveau varer imidlertid næppe ved, mener BUPL-formanden.

»Ifølge Kommunernes Landsforening er vi foreløbig oppe på en gennemsnitlig 40-50 procent af det normale børnetal i daginstitutionerne. Og presset på, at alle børn skal tilbage i takt med, at mere åbner, er stort. Når man samtidig skal overholde de sundhedsfaglige retningslinjer, så øges presset automatisk. Jeg er bekymret for, at vi ikke kan følge med i forhold til personaleressourcer, og jeg er bekymret for, hvad det vil betyde pædagogisk og for arbejdsmiljøet,« siger hun.

En helt særlig ro

Niels-Peter Rasmussen er pædagog i Legehuset Regnbuen i Tranbjerg ved Aarhus. Han har i de 10 år, han har været pædagog, ikke oplevet en bedre normering end nu, hvor der er en voksen til fem børn.

»Jeg kan koncentrere mig om ‘mine børn’, og det giver en helt anden form for nærvær, end vi er vant til i dagligdagen. I de timer, hvor jeg er sammen med gruppen, bliver jeg ikke forstyrret. Vi er i et bestemt område, og der kommer ingen kolleger eller leder, der lige skal vende noget med mig. Jeg kan koncentrere mig om det, jeg er i gang med sammen med børnene. Vi kan have gang i en leg i timevis og måske tage den op igen dagen efter,« fortæller han.

Niels-Peter Rasmussen mener, at det giver en særlig ro i gruppen, at børnene hele tiden ved, hvem de kan gå til.

»Fra forældre har jeg hørt, at de får mere harmoniske børn hjem igen. Det er fantastisk, at der kan ske så meget på halvanden uge, når bare vi får mulighed for at udføre det pædagogiske arbejde, vi så gerne vil udføre. På samme måde er konfliktniveauet i dag nærmest nede på nul. Jeg er i legen eller lige i periferien, og konflikter får ikke mulighed for at udvikle sig. Starten på dagen er også god, fordi forældrene afleverer udenfor ved lågen, hvorefter barnet følges ind af en pædagog. Dermed undgår vi de konflikter, der kan opstå inde i garderoben, hvis afskeden får lov at trække ud. Børnene kan mærke, at forældrene er trygge ved situationen, og det smitter af på dem,« fortæller han.

Glade medarbejdere og glade børn

I Ballerup Kommune er Susanne Froberg distriktsleder for Distrikt Skovvejen, der består af fire børnehuse med cirka 120 børn. Her blev genåbnet med mindre åbningstid, fra 7 til 16, og børnene er delt op i vuggestuegrupper med 5 børn og børnehavegrupper med 10 børn.

»Det har betydet normeringer med mere tid. De pædagogiske ledere siger klart, at de ser glade medarbejdere og glade børn,« siger Susanne Froberg.

Zoneinddelingen betyder, at pædagogerne er fordelt over hele legepladsen. Susanne Froberg har hørt en leder fortælle, at hun ikke længere oplever børn, der er kede af det på legepladsen.

»Der er mulighed for at være tæt på børnene og at give den nødvendige omsorg. Inddelingen betyder også, at pædagogerne ikke behøver gå til og fra andre opgaver. De kan skabe spændende læringsmiljøer. Pædagogerne opholder sig i deres legezoner og er mere tilgængelige for børnene. Børnene oplever tryghed, og at deres nysgerrighed understøttes. De får respons fra pædagogerne med det samme, fordi pædagogerne hele tiden er tæt på, og i nogle børnehuse ser vi flere legende pædagoger, der fordyber sig sammen med børnene og følger børnenes spor,« siger Susanne Froberg.

Hun fortæller, at et barn, der ellers mangler troen på sig selv, har fået en ‘her kommer jeg’ attitude’ på skovture. Han får bedre mulighed for at komme med sine fortællinger og vise hvad, han er optaget af, når en lille gruppe børn går tur i skoven. Ifølge distriktslederen er ledelsesteamet nu optaget af, hvad de kan lære af situationen, så de gode erfaringer, de har gjort, kan bruges fremover.

Børn mærker forskellen

Tina Mouritsen Larsen er pædagog i den integrerede institution Unoden i Viborg, og hun oplever også mere nærvær. For hende er det også bekymrende, at børnene oplever forholdene ændre sig, når der kommer flere børn.

»Børnene kan jo mærke forskellen. Når vi pludselig får dobbelt så mange børn, er der kun halvt så meget tid til det enkelte barn. Sådan var det i anden uge i forhold til den første uge. De børn, der kom i anden uge, havde været væk i seks uger, så de havde brug for lige at lande og meget nærvær. Dermed blev der jo automatisk mindre nærvær til de børn, der havde været der fra første uge. Ingen tvivl om, at de også kunne mærke at, at nu kommer hverdagen igen og på deres måde skriger på at få noget opmærksomhed,« siger hun.

Håber KL træder på bremsen

Ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler kan netop det, at hverdagen kommer tilbage med fuld styrke, være med til at vælte læsset. Med flere og mindre børnegrupper vil behovet for flere pædagoger blive større, og det tager ikke alle kommuner højde for.

»Hvis hverdagen bliver, som den var før corona, plus en masse retningslinjer og anbefalinger, lægges der et umenneskeligt pres på pædagogerne, og det kommer til at gå ud over børnene. De vil i den grad opleve forskellen. Den her corona-tid er jo også utryg for børnene, og det er det endnu vigtigere med omsorg og nærvær i en krisetid. Vi må ikke haste for hurtigt frem, for det bliver på bekostning af både børn og pædagoger,« siger Elisa Rimpler.

Hun håber, at Kommunernes Landsforening (KL) træder på bremsen og enten reducerer den tid, det enkelte barn må være i institution, eller reducerer åbningstiden. Personaleressourcerne kan ikke følge med, når der skal arbejdes med små grupper, i zoner og en masse praktiske ekstraopgaver.

Og BUPL-formanden er stærkt bekymret for, hvad det vil betyde for for børnenes trivsel og udvikling.

»Der er imidlertid store forskelle for kommune til kommune. Nogle har taget ansvar og ansat ekstra arbejdskraft til rengøring, vikarer og sat folk op i tid. I andre kommuner er meldingen, at ’I skal tage alle børnene, og så må I finde ud af det.’ Det er en meget forskellig virkelighed, vi står i som profession. Derfor mener vi i BUPL, at politikerne skal have en overordnet plan for løsning af de problemer, som tårner sig op foran os. For vi kommer til at leve med corona et stykke tid endnu. Det skal vi kunne håndtere på en måde, så det er forsvarligt sundhedsmæssigt, arbejdsmiljømæssigt og pædagogisk,« siger Elisa Rimpler.